Radikale eneste parti med nej til nej-mandat

Af Claus Djørup
Beskæftigelsesministeren har opbakning til at stemme nej til direktivforslaget om mindsteløn på et ministerrådsmøde den 6. december. Alene Det radikale Venstre voterede nej i europaudvalget torsdag 18. november.

– Vi har fået et mandat fra Folketinget, som er ret klart, nemlig at beskytte den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi ønsker ikke et direktiv, som fastsætter løn hverken direkte eller indirekte i Danmark, siger fungerende beskæftigelsesminister, integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Fagpressebureauet.

– Det er vigtigt, at vi får sendt et stærkt signal om, at vi (Danmark, red.) ikke accepterer EU-lovgivning, som fastsætter rammer/processer/procedurer for, hvordan man skal tilrettelægge løn i et land, fortsætter Mattias Tesfaye.

Dermed afslår Danmark de garantier, som er indarbejdet i forslaget for at berolige Danmark og Sverige mod eventuelle fra EU-domstolen, som kunne antaste de to landes måder for fastsættelse af løn og arbejdsvilkår.

– Vi anerkender, at mange af de danske bekymringer er imødekommet af de andre lande, som vi forhandler med, men vi mener fortsat, at vi ikke er et sted, hvor vi er helt betrygget i, at dette ikke indirekte vil kunne påvirke den danske arbejdsmarkedsmodel. Vi er nervøse for, at EU-domstolen om et stykke tid vil begynde at udvide anvendelsesområdet eller fylde endnu mere indhold ind i direktivet, siger Mattias Tesfaye.

I strid med traktaten
Danmark og Sverige sår tvivl om, at der overhovedet er hjemmel i EU-traktaten til forslaget. Imidlertid er det for tidligt for Mattias Tesfaye at udtale sig, hvorvidt de to lande anlægger en sag ved EU-domstolen om hjemlen, for så langt er man ikke i processen.

Den fungerende beskæftigelsesminister påpeger, at det kun er ministerrådets holdning (”generel indstilling”, der skal stemmes om nu. Bagefter skal et endeligt kompromis forhandles med EU-parlamentet og EU-kommissionen i en trilog.

– Hvis det mindstelønsdirektiv bliver vedtaget, og vi mener, at det er i strid med med Lissabontraktaten, fordi der ikke er hjemmel til fremsætte det, så vil vi forbeholde os retten til at anlægge et annullationssøgsmål, pointerer Mattias Tesfaye.

Fagpressebureauet: Hvad hvis regeringen taber den sag?

– Det er lidt for hypotetisk … Vi (regeringen, red.) er enige med arbejdsmarkedets parter og Folketinget i, at vi ikke skal stemme ja til mindstelønsdirektivet, og vi vil følge det meget tæt og understrege over for resten af den europæiske union, at vi vil være virkelig opmærksomme på, at man ikke overskrider bestemmelser i Lissabontraktaten, som er grundlaget for det danske EU-medlemskab, svarer Mattias Tesfaye.

Radikale: Bekæmpelse af social dumping
Det radikale Venstres gruppenæstformand og formand for udenrigsnævnet, Martin Lidegaard (R) ser et mindstelønsdirektiv som et redskab mod social dumping i Europa, og han har tiltro til garantierne.

– Det er det, som EU-kommissionens forslag går ud på. Vi har tiltro til, at der vil være lydhørhed over for, at EU-forslaget tilpasses, så det ikke går ud over den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Martin Lidegaard.

Venstre: Radikale er et f-parti
EU-ordfører Kim Valentin (V) ser voteringen om mindstelønsmandatet som en illustration af forskellen mellem Radikale Venstre og Venstre.

– Vi går ikke ind for et føderalt Europa. Det er en arketypisk forskel mellem vores partier. Det er super vigtigt for Venstre at forsvare den danske model i alle sammenhænge, siger Kim Valentin.

Folketingets arbejdsmarkedsudvalg forinden afgav forinden en udtalelse til europaudvalget, hvor Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti Konservative, SF, Enhedslisten og Folkeparti erklærede, at lønforhold ligger uden for EU’s beføjelser i henhold til traktaten. Derfor anbefalede de, at regeringen skal stemme imod direktivet ved afstemningen i ministerrådet.

MANDATET med fire gange nej
Ordlyden af forhandlingsmandatet er dog offentligt. Formuleringen ”lægge afgørende vægt på” er christiansborgsk for at kunne stemme nej, og den kategori bruges fire gange:

* Regeringen lægger afgørende vægt på, at direktivet ikke direkte eller indirekte underminerer den danske arbejdsmarkedsmodel.

* Regeringen lægger afgørende vægt på, at direktivteksten utvetydigt afspejler, at direktivet ikke giver individuelle rettigheder til mindsteløn.

* Regeringen lægger afgørende vægt på, at artikel 11 om håndhævelse tydeligt afspejler, at den alene vedrører håndhævelse af de nationale regler om mindsteløn, der måtte eksistere, idet direktivet ikke forpligter til at indføre regler om mindsteløn.

* Regeringen lægger afgørende vægt på, at hvis det måtte blive relevant, kan arbejdsmarkedets parter uden regeringens deltagelse drøfte en styrkelse af overenskomstdækningen; enten ved en udtrykkelig bestemmelse herom i direktivet eller ved en klar forsikring om, at det følger, at muligheden for at overlade implementering til arbejdsmarkedets parter.

* Regeringen lægger vægt på, at nye rapporteringspligter bliver med så få administrative byrder som muligt.

Risikerer tab af indflydelse
I et halevedhæng til disse fem punkter medgiver regeringen, at et nej kan medføre, at Danmarks indflydelse på forhandlinger bliver mindre.

– Det betyder, at vi ikke på samme måde, som hvis vi stemmer ja, kan sikre, at vi sidder med ved bordet og værner om de forbedringer i teksten, som er opnået. Det skal vi være ærlige om. Det er et valg, som vi tager med åbne øjne, erklærede Mattias Tesfaye i europaudvalget.

Liberal Alliance, Alternativet og Frie Grønne er ikke repræsenteret i europaudvalget.

Tilhængere vil undgå debat og ændringsforslag i plenum
Torsdag 11. november stemte et stort flertal i EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg for forslaget til mindstelønsdirektiv og tillige for at sende forslaget i trilog uden en forhandling i parlamentets plenum. Stemmerne var 37 for, 10 imod og syv hverken-eller.

Bl.a. Marianne Vind (S) og Nikolaj Villumsen (EL) forsøger at samle i alt 71 underskrifter blandt de 705 medlemmer på, at forslaget sættes på plenums dagsorden med debat og afstemning.

To andre danske medlemmer af EMPL er Peter Kofod (DF) og Kira Marie Peter-Hansen (SF), som også er i mod mindstelønsdirektivet ligesom deres partifæller i europaudvalget.

Karen Melchior (R), som ikke er medlem af EMPL, skriver derimod på en social tjeneste, at ”forslaget sikrer faktisk den danske og de øvrige arbejdsmarkedsparterbaserede modeller”.

EU-parlamentets pressetjeneste oplyser, at udvalgsindstillingen skal godkendes på plenarsamlingen 22.-25. november. (Dj/191121)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.