Jesper Petersen: Ambition om 1,25 % ville koste 6 mia. kr.

Af Claus Djørup
Ambitionerne er for lave i regeringens forskningspolitik i EU, når man spørger Venstre og Det radikale Venstre. De to partier plæderer ligesom EU-kommissionen, de danske universiteter og Lægemiddelindustriforeningen for at øge de offentlige forskningsudgifter til 1,25 pct. af bruttonationalproduktet (bnp) inden 2030 frem for én procent.

Det vil forskningsminister Jesper Petersen (S) ikke bindes op på, tværtom. Han fokuserer på at fastholde Barcelona-målsætningen om, at 3 % af bnp investeres i forskning og innovation, og så må medlemslandene selv foretage fordelingen mellem offentlige og private investeringer.

– Regeringen lægger derfor stor vægt på, at der ikke etableres et fælleseuropæisk mål om, at offentlige investeringer skal udgøre 1,25 pct. af BNP i EU som helhed, erklærede han i europaudvalget torsdag 18. november, da han trods kritik for manglende ambitioner fik opbakning til sit forhandlingsmandat til EU’s forskningspolitiske rammer frem til 2030.

Den danske regering er også imod at øremærke 5 pct. af de nationale midler til EU-programmer.

De andre skal op på 1 %
-Det ligger i mandatet, at de andre lande skal op på det danske niveau på 1 pct., svarede Jesper Petersen til kritikken af, at han ikke følger universiteter og mandatstøttepartiers ønske om 1,25 pct. til offentlig forskning.

Desuden ville det udløse en merudgift i runde tal på 6 mia. kr. årligt, som forskningsministeren næppe kan få hos finansministeren.

Hans politiske mål er at håndhæve den gældende målsætning, som kun Danmark og enkelte andre lande opfylder.

DF og NB imod
Alene Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej til mandatet vedrørende en ”europæisk pagt for forskning og innovation”, der lægger vægt på digitalisering og grøn omstilling samt genopretning efter covid-10-pandemien.

Forslaget er ikke juridisk bindende. Derfor kan Jesper Petersen ikke forestille sig en situation, hvor han vil stemme imod i ministerrådet. Samtidig forsikrede han over for EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL), at kommende forslag med bindende mål, der udspringer af forskningspagten, forelægges til mandat.

Venstre: Ærgerlig mangel på ambition
– Personligt og helt ind i hjertekulen synes jeg, at det er mega ærgerligt, at den danske regering ikke på nogen måde spiller med på kommissionens forslag om, at vi skal arbejde frem mod at øge vores nationale forskningsbudgetter. Vi står over for kæmpe udfordringer
omkring grøn omstilling (…) og er nødt til at finde nye løsninger, sagde forskningsordfører Ulla Tørnæs (V), som pegede på bl.a. Kina og Indien som lande med forskningsbudgetter i en helt andre størrelser.

Hun støttede umiddelbart også en øremærkning på fem procent til fælles forskningsprogrammer, for det har danske forskningsinstitutioner stor succes med at få del i.

Radikale øger forskning i finanslovudspil
EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R) tilslutter sig målsætningen om nationalt 1,25 pct. af bnp for at trække private investeringer med til den grønne omstilling . Hun antydede, at Det radikale Venstres finanslovudspil indeholder mere til forskning.

EU-ordfører Anne Valentina Berthelsen (S) ville også gerne øge EU’s forskningsmål.

DF: EU skal holde sig fra dansk forskning
Dansk Folkeparti repræsenterer den modsatte holdning.

-Jeg har svært at se, hvorfor EU skal blande sig i, hvad Danmark og danske forskere skal forske i. Vi er også kritiske over for, at der afrapporteres på nationale mål. Det er også bekymrende, at EU-forskning skal leve op til fælles værdier, og man lægger gudhjælpemig op til en overvågningsmekanisme, sagde Alex Ahrendtsen (DF) om sin afvisning. (Dj/221121)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.