Finansministeriet finder flere dokumenter fra 2008 om dunkel statsobligation

Af Claus Djørup (Opdateret 22 XI 2021)
Finansministeriet og Nationalbanken har fundet yderligere tre dokumenter til rigsrevisionens undersøgelse af en redningsaktion for bankerne tilbage i 2008.

Dermed er man oppe på fire dokumenter vedrørende udstedelse af en 4,5 pct. 30-årig statsobligation, der frigjorde dollar. Det stående lån forfalder den 15. november 2039.

Finansministeriet har ved en manual gennemgang i journalsystemet fundet ”Forståelse mellem ATP og Danmarks Nationalbank” og ”Auktion over 30-årigt statspapir”, mens Nationalbanken har fundet et notat med titlen ”Overvejelser om udstedelse af 30-årige statsobligationer”.

Det oplyser finansminister Nicolai Wammen (S) i et supplerende svar til finansudvalget. Han ”beklager, at materialet ikke tidligere kunne fremfindes”. De tre dokumenter er samtidig offentliggjort.

Drænet valutakasse
Nationalbankens notat fra 28. oktober 2008 konkluderer, at ”i den aktuelle situation, hvor store interventioner har drænet valutareserven, taler hensyn til valutareserven for, at der snarligt åbnes et 30-årigt indenlandsk statspapir i forståelse af, at ATP benytter det som alternativ til afdækning af renterisiko via eurorenteswaps, hvilket vil øge valutareserven.”

De fremgravede notater bekræfter, at den 30-årige ikke er fordelagtig ud fra en snæver indenlandsk statsgældspolitisk betragtning og ej heller i tråd med strategien for opbygning af likvide benchmarkpapirer i det 10-årige segment.

Frank Aaen: Prisen for det overflødige statslån skal frem
Det er netop hvad Enhedslistens statsrevisor, Frank Aaen, søger svar på. Spørgsmålet er, hvor meget den låneoptagelse på ca. 90 milliarder kroner koster staten. Det beløb indgår nemlig ikke i opgørelsen over bankpakkernes økonomi.

Rigsrevisionens undersøgelse iværksættes på statsrevisorernes anmodning, og initiativtageren er Frank Aaen.

– Staten havde slet ikke brug for lånet. Man betaler rente for et overflødigt lån, siger Frank Aaen.

– Det var formentligt fornuftigt at redde bankerne, herunder Danske Bank. Bag ved det lå også en bankpakke, hvor staten hæftede for bankernes gæld, så det ville også være en katastrofe for staten. Vi skal bare vide, hvad det kostede. Det har man hidtil nægtet at indregne i bankredningerne, siger han.

Flytning af dollar fra pensionskasser til banker
Ved udbruddet af subprimelån-/finans-/statsgældskrisen i 2008 kom bankerne i bekneb for adgang til hård valuta, forklarer Frank Aaen.

– De have lånt ufattelig store beløb i dollar i USA på meget kortvarige kontrakter, som gjorde, at de hurtigt skulle betales tilbage, da krisen brød ud. Bankerne havde ikke adgang til valuta, for alt var frosset ned. Derfor stod de over for, at alle de lån, de havde taget, skulle forfalde på en gang, for reglerne er sådan, at hvis du ikke betale dine afdrag, så forfalder alt.

– Det ville have gjort, at f.eks. Danske Bank var gået konkurs. For at redde bankerne ud af den misère lavede staten dette 30-årige statslån, der koster 120 milliarder kroner over årene i renter, for på den måde at få pensionskasserne til at sælge ud af deres udenlandske værdipapirer og til gengæld få danske statsobligationer med lang løbetid og en relativ høj rente.

– Derved blev der frigivet en stor mængde dollar, som bankerne via Nationalbanken kunne låne og bruge til at betale deres forpligtelser i USA. Det reddede dem!

I 2008 blev der solgt statsobligationer for ca. 135 mia. kr., og heraf udgjorde den 30-årige statsobligation ca. 90 mia. kr., oplyser rigsrevisionen.

Rangvidrapport uklar
Det stående statslån blev ikke vedtaget af folketinget som bankpakkerne, pointerer han. Det blev vedtaget af staten med finansministerens godkendelse, anfører Frank Aaen.

Fagpressebureauet: Katastrofen kunne være blevet så stor, at prisen var ligegyldig …

– Det tager jeg ikke stilling til. Jeg siger bare, at man skal vide, hvad det kostede, og det har vi aldrig kunnet få vide, svarer Frank Aaen.

Det blev kun lavet for at redde bankernes adgang til dollar, siger Frank Aaen med henvisning til Rangvid-udvalgets rapport fra 2013, som dog ikke er detaljeret på dette punkt.

Forvaltning af statens gæld
– Rigsrevisionens har en rolle i at undersøge statens gældsforvaltning, understreger Enhedslistens statsrevisor.

– Den daværende gældspolitik blev overtrådt. Der var ikke inden for den vedtage gældspolitik overhovedet nogen ramme for at optage et sådant lån. Den formelle begrundelse var, at pensionskasserne gerne ville have de langsigtede værdipapirer. Har man før hørt om, at staten optager lån for at gavne en branche? slutter Frank Aaen.

Rekonstruktion af beslutningsproces
Rigsrevisionens undersøgelsen falder i tre dele.

Første del er beslutningsgrundlaget.

Rigsrevisionens medarbejdere skal grave alle mulige dokumenter frem, som berører beslutningen. Det skorter nemlig på skriftlig korrespondance mellem Finansministeriet og Nationalbanken om den 30-årige statsobligation, selv om dokumentbunken er øget fra ét til fire notater

Dernæst undersøges, hvilke oplysninger Finansministeriet har videregivet eller ikke videregivet til Folketinget om udstedelsen af obligationen.

Undersøgelsens tredje del er den samlede omkostning for staten frem til til lånets udløb i 2039.

Rigsrevisionen kan dog ikke efterkomme statsrevisorernes ønske om en vurdering af statsgældens udvikling, der skyldes udgifterne til den 30-årige obligation. (Dj/221121)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.