Danmark ønsker støtte til klimamarknatur


Tre fortrolige landbrugsmandater

Af Claus Djørup
Bag lukkede døre fik fødevareminister Mogens Jensen (S) europaudvalgets godkendelse af sine tre forhandlingsmandater til de kommende års landbrugspolitik.

7-9 partier bakkede op om de enkelte mandater, erfarer Fagpressebureauet. Det mest bemærkelsesværdige var splittelsen hos de borgerlige EU-skeptiske partier, hvor Dansk Folkeparti meddelte nej alle tre gange, mens Nye Borgerlige nikkede ja. Forskellen kunne skyldes, at det ene parti forholder sig til forslaget, mens det andet parti tager stilling til selve mandatet.

Enhedslisten sagde nej til to af de tre mandater, mens og Alternativet afgav ét nej-votum.

Det overordnede forslag om den direkte støtte og landdistriktsstøtte fik nej fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.

Smidigere administration af dyrket areal
Ifølge Miljø- og Fødevareministeriets offentliggjorte politikernotat er den danske regering imod en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne. Hvis der eventuelt skal ske en omfordeling, skal den i givet fald finansieres af alle medlemsstater, som EU-kommissionen.

Den seneste justering af politikernotatet indeholder en tilføjelse til de dansk prioriteter om forenkling af reglerne for støtteberettigede arealer. Det skal ske ved at overgå til bruttoarealmodellen, som ifølge ministeriet vil give landbrugerne incitament til at udvikle og bevare våde områder og/eller grønne biotoper på deres marker.
I politikernotatet lagde Mogens Jensen op til at lægge vægt på bruttoarealmodellen, dvs. bruge forhandlingskraft på den danske idé, som ikke møder større begejstring rundt i hovedstæderne. Kritikken lyder, at det åbner for misbrug, hvis naturen kan brede sig inden for markblokken uden træk i støtten.

”Regeringen lægger desuden vægt på, at landbrugsarealer, hvor der sker skovrejsning, eller hvor der sker oversvømmelse af hensyn til naturfremme, klimareduktioner eller klimatilpasning, skal kunne forblive støtteberettigede,” hedder det.

Landbrugsbudget skal strammes
Det andet forslag om finansiering, forvaltning og kontrol af landbrugspolitikken i 2021-2027 fik nej alene fra Dansk Folkeparti.

Regeringens budgetmantra gentages i politikernotatet: Drøftelser vedrørende den fælles landbrugspolitik må ikke foregribe forhandlingerne om 7-årsbudgettet, idet regeringens hovedprioritet er et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00 % af EU’s BNI.

Et af regeringens mindre vægtede mål er reduktion – ikke afskaffelse – af markedsforvridende koblet støtte samt fortsat fokus på det globale marked og på innovation og udvikling, herunder af bioøkonomien.

Smørbjerge, skolemælk og svinepest
Det tredje mandat vedrørende markedsordninger for landbrugsprodukter fik nej fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti.

Her finder man regler for bl.a. opkøb til intervention, støtte til privat oplagring, eksportrestitutioner, handelsnormer, etablering af producentorganisationer, støtte til producentorganisationer for frugt og grønt, støtte til skolemælk og skolefrugt, samt muligheden for ekstraordinære tiltag f.eks. ved for tab af forbrugertillid eller dyresygdomme.

Her oplyser ministeriet, at regeringen arbejder for, at den fælles landbrugspolitik i øget omfang kan bidrage til at understøtte EU-målsætninger inden for miljø og klima samt at der sikres lige konkurrencevilkår på tværs af EU’s medlemsstater.

Endelig arbejder regeringen for større fokus på forebyggende initiativer og ikke kun på kompensation, når landbrugsbedrifter trues af en plante- og dyresygdomskrise såsom afrikansk svinepest og fugleinfluenza. Det kan vel oversættes til EU-finansiering af vildsvinehegn.

Eksport – klima
- Vi lægger stor vægt på, at vi stadig har et fra dansk side godt, stærkt, solidt fokus på, at vi også fremover skal have en eksportorienteret fødevaresektor, siger fødevare- og landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) om Venstres støtte til de tre mandater.

EU-ordfører Rasmus Nordqvist (AL) sagde nej til den første, overordnede sag med begrundelsen, at der ikke er tilstrækkelig garanti for en grøn landbrugspolitik.

Det samme gælder EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL).

- I 2013 gav vi et mandat om den langsigtede landbrugsreform 2014-2020, hvor man sagde, at man ville gøre noget ved klimaet og være grøn. Nu kan vi konstatere, at CO2-udledningen er steget på landbrugsområdet. Enhedslisten kan ikke være med til at give mandat, hvis vi ikke kan få garanti for, at det ikke kommer til at gentage sig, siger Søren Bo Søndergaard.

Han henviser til en statistik fra det europæiske miljøagentur EEA om landbrugets CO2-udledning 1990-2017.

Vådområder og udtagning af lavbundsjorde i klemme
Et vigtigt element i regeringens kommende klimahandlingsplaner kommer i klemme, fordi EU’s syvårige landbrugspolitik (CAP-reformen) er et år forsinket og bliver til en seksårig ramme.

EU-kommissionen foreslår en overgangsordning for 2021, der behandles på EU-landbrugsministerrådsmødet i Bryssel mandag 27. januar.

Det er ikke uproblematisk blot at videreføre de gamle beføjelser og udbetalingsprincipper, fastslog Mogens Jensen i europaudvalget fredag 24. januar. EU-kommissionen lægger nemlig op til, at der kun må gives op til treårige tilsagn visse klima- og miljøordninger í overgangsåret, dvs. der ikke kan gives 20-årige tilsagn

- Det vil være ærgerligt, da vi i 2021 skal videre med vores vådområdeindsats, hvor det er vigtigt med en lang tilsagnsperiode for at sikre de langsigtede gevinster, erklærede Mogens Jensen.

Desuden ønsker kommissionen, at beslutningen om overførsel mellem søjlerne (op til 15 % af landbrugsstøtten kan anvendes til landdistriktsstøtte) meldes ind til august, hvilket ifølge Mogens Jensen er uhensigtsmæssigt i forhold til gennemførelse af landbrugsreformen. Han satser på at ændre fristen til ultimo december. (Dj/250120)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.