Kurz og Kogler planlægger klimanul i 2040
Af Claus Djørup
Østrigs nye konservative-grønne regerings klimaambition er 100 procent strøm på vedvarende energi i 2030 og CO2-neutralitet i 2040.

Til sammenligning er den danske regeringsbloks mål klimaneutralitet i 2050, som klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) forestår, og Sverige opererer med klimanul i 2045.

De to partiledere, kansler Sebastian Kurz (ÖVP) og Werner Kogler (Grüne), står i spidsen for Europas første konservativ-grønne regering på nationalt plan.

De vil gøre Østrig til verdens førende klimaland, og EU skal være verdens førende klimaregion med henblik på at leve op til Parisaftalens mål om højest 1,5 graders temperaturstigning siden industrialismens begyndelse.

A-kraft og kul bandlyses
Det samlede femårige regeringsprogram ”Aus Verantwortung für Österreich” er på 324 sider. Her er nogle nedslag angående klima og bæredygtighed:

Antiatomkraftpolitikken fortsættes, og Østrig vil drive på en europæisk kulafvikling.

Videre skal der indføres en europæisk klimatold, en uspecificeret CO2-mindstepris i EU og mærkbar klimafinansiering i EU-budgettet for 2021-2027.

Landet skal tillige være brintnation nummer ét.

Bygningsenergi
Regeringsprogrammet bebuder en omfattende energisanering af bygningsmassen og en gradvis omdannelse af byggeforskrifter, der skal føre til nulenergibygninger. Samtidig sættes turbo på træ- og økologisk byggeri.

Rumopvarmning med olie, kul og naturgas udfases frem til 2035 og erstattes bl.a. af biogas og anden grøn gas. I år vedtages stop for olie- og kulfyret rumvarme i nybyggeri. Central- og fjernvarme fremmes med offentlig støtte til støre VE-værker og geotermi.

Delvis fossilstop i 2027
Al lovgivning klimasynes, og regeringen får et indre klimakabinet.

Det offentlige ophører med at erhverve nye person- og lastbiler med forbrændingsmotor i 2027.

Den økonomiske vurdering af licitationer og projekter skifter fra billigst til samlede omkostninger (Total Cost of Ownership, TCO).

Privat kapital skal mobiliseres bl.a. gennem grønne obligationer og en ny ramme for ”Bürger-Stiftung Klimaschutz”.

På europæisk plan arbejder Østrig for en ”Green Supporting Factor”, der giver innovatører og iværksættere adgang til såkaldt grønne kreditter. Her kan tilføjes, at EU-systemet er tæt på en endelig vedtagelse af kriterier for bæredygtige investeringer (taksonomien).

27 TWh
2030-målet om 100 % VE-strøm svarer til en udbygning med 27 Tera Watttimer, som fordeles med 11 TWh solenergi, 10 TWh vindkraft, 5 TWh vandkraft og 1 TWh biogas.

Der udarbejdes treårige planer for VE-udbygningen, som der afsættes op til må koste én milliard euro (7,45 mia. kr.) årligt.´

En ny VE-lov (Erneuerbaren-Ausbau-Gesetz) vil udvide mulighederne for lokale energi- og borgerenergifællesskaber.

Loven om energieffektivisering skal skærpes, og der indføres en lovpligtig revision af virksomheders energiforbrug (Energieaudits).

Billige busser og tog
Den østrigske mobilitetsplan 2030 skal fokusere på CO2-reduktion (dekarbonisering) og digitalisering.

Kollektiv trafik skal fremmes. Prisen for et årskort nedsættes til 1 euro per dag i regionstrafik, 2 euro per dag i udvidet regionstrafik og 3 euro per dag for hele landet.

De mange initiativer for emissionsfri kørsel omfatter ikke en dato for forbud mod markedsføring af fossildrevne biler eller et mål for antal el- eller andre grønne biler.

Et forsøg med hastighedsgrænse på 140 km/t på motorvej afsluttes straks.

Modulvogntog formenes adgang gennem Alperne
Østrigs traditionelle modstand mod de 25,25 meter lange modulvogntog cementeres i regeringsprogrammet.

Transittrafikken skal reduceres gennem Alperne og flyttes over på tog. Den ny regering ønsker at forhøje eller smidiggøre vejafgiften (maut) på lastbiler.

Endelig varsles stærkere tungvognskontrol for at bekæmpe social dumping og ulovlig cabotage, der er konkurrenceforvridende over for østrigske vognmænd.

Die Grünen skal godkende regeringsdeltagelsen på et ekstraordinært landsmøde i Salzburg lørdag 4. januar. (Dj/030120)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.