Marianne Vind: Flertal for mindstelønsdirektiv er væk

Af Claus Djørup
Forslaget til dom fra en generaladvokat ved EU-domstolen om mindstelønsdirektivet giver Danmark – og Sverige – medhold. Direktivet skal annulleres.

Det er uvist, om EU-dommen i sagen C-19/23 får samme indhold om nogle måneder. EU-parlamentsmedlem Marianne Vind (S, S&D) frygter, at uroen hos institutionernes juridiske tjenester og kantinesnakken i Bryssel i mellemtiden forplanter sig til dommerne i Luxembourg.

Udspillet fra den cypriotiske generaladvokat Nicholas Emilou har sendt chokbølger gennem EU-systemet. Marianne Vind har hørt adskillige sige, at man skal have lavet en grundig undersøgelse af, hvordan de juridiske tjenester kunne tage fejl.

Sagens betydning ses af, at tre af de fem største lande – Tyskland, Frankrig, Spanien – med samt Grækenland, Luxembourg og EU-kommissionen intervenerede til støtte for ministerrådet og EU-parlamentets påstande. Kun Sverige mødte op og støttede den danske sag.

Alle EU’s institutioner har taget fejl
– Menneskeligt kan ingen mennesker lide at tabe ansigt. De juridiske afdelinger – ministerrådets juridiske afdeling, parlamentets juridiske tjeneste og kommissionens juridiske tjeneste – har rådgivet forkert, hvis generaladvokatens holdning er den rigtige. Mit gæt er, at de tre tjenester vil gøre meget for at påvirke EU-domstolen, siger Marianne Vind.

– Uroen vil også sive til EU-domstolen, siger hun. Det handler ikke om en opringning om den kommende afgørelse, men at dommerne mærker uroen.

Fagpressebureauet: En dommer kan vel være ligeglad med den uro?

– Det håber jeg, svarer Marianne Vind.

Flertal imod direktivet
Fagpressebureauet: Hvordan vil EU-kommissionen håndtere en dom, der følger generaladvokatens indstilling?

-EU-parlamentet har fået en anden sammensætning, og der er ikke flertal i dag for et mindstelønsdirektiv, vurderer Marianne Vind.

En mulighed var, at EU-kommissionen indså, at man ikke kommer videre med den del af direktivet, der handler om løndannelsen, mens andre kapitler om bl.a. overenskomstdækning kunne plukkes ud til et nyt direktivforslag. Marianne Vind tvivler dog på, at selv dette kunne få flertal i det nuværende EU-parlament efter valget 9. juni sidste år.

Hun håber i det mindste på en dom, der får EU-dommerne til at respektere lande med overenskomstsystemer, hvis der rejses en EU-sag om løn på en dansk arbejdsplads.

Mindsteløn bliver ny maksimumløn
Det paradoksale er, at de 22 lande med lovfastsat mindsteløn ikke får ret meget ud af mindstelønsdirektivet. Samtidig er risikoen for lande med en arbejdsmarkedsmodel med overenskomster, at de på sigt presses til at få en mindsteløn.

De fem EU-lande uden mindsteløn er også landene med de højeste lønninger i Europa, så direktivet giver ikke mening for Marianne Vind. I hendes verden – tidligere tillidsrepræsentant og næstformand for HK/Privat – er mindsteløn lig maksimumløn mange steder. Bare se på Tyskland, der sparer lønningerne uden at få noget ud af det …

Bagdør
EU-traktatens artikel 153 om arbejdsvilkår er ved at udvikle sig til bagdør for indskrænkninger i den danske arbejdsmarkedsmodel. Denne paragraf er brugt som løftestang for mindstelønsdirektivet.

”Med vedtagelsen af mindstelønsdirektivet har de sagsøgte (EU-parlamentet og ministerrådet, red.) overskredet princippet om kompetencetildeling og bevæget sig ind på et område, som er forbeholdt medlemsstaterne,” fastslog Danmarks repræsentant ved den mundtlige forhandling den 17. september 2024.

Med andre ord er subsidiaritetsprincippet overtrådt, og følgelig skal EU-domstolen annullere minimumsløndirektivet, mener den danske stat.

Organisations- og forhandlingsret hænger sammen
Statens advokat fremhævede, at de sagsøgtes klare adskillelse af organisationsret og forhandlingsret ikke holder.

Grænsen mellem organisationsretten og forhandlingsretten er mindre klar, end hvad de sagsøgte påstår, argumenterede staten med henvisning til en tidligere domstolsafgørelse i en sag, som EU-kommissionen havde anlagt mod Ungarn

Retten til at oprette eller opløse en forening omfatter også foreningens mulighed for at fortsætte sine aktiviteter og fungere uden uberettiget statslig indgriben.

”Fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer skal derfor kunne udøve deres aktiviteter – særligt gennemføre kollektive forhandlinger – uden uberettiget statslig indgriben,” erklærede Danmark.

Afviser dansk argument
Netop dette argument afviser generaladvokaten i sin betragtning nr. 103: Organisationsretten omfatter ikke retten til kollektive overenskomstforhandlinger.

Der er snarere tale om særskilte rettigheder Den første vedrører arbejdstagerne og arbejdsgivernes ret til at oprette og tilslutte sig organisationer (herunder fagforeninger) med henblik på at forsvare deres økonomiske og sociale interesser, mens den anden vedrører en specifik del af disse organisationers bemyndigelse, nemlig bemyndigelsen til at forhandle og indgå kollektive overenskomster, siger generaladvokaten. (Dj/220125)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.