Danmark vil have tøjr i EU-kommissionens regelskabelse for biludstødning

Af Claus Djørup
Danmark løfter atter pegefingeren over for et forslag fra EU-kommissionen om beføjelser på bekostning af medlemslandenes indflydelse. Denne gang drejer det sig om et forordningsforslag angående renere biludstødning fra henholdsvis person- og varebiler og lastbiler/busser, som miljøminister Kirsten Brosbøl (S) kløjes i på grund af de såkaldte delegerede retsakter.

Kirsten Brosbøl har særlig øje for sammenhæng mellem grænseværdier og testmetoder.

Typegodkendelse skal bygge på faktisk kørsel
“Grænseværdier og testmetoder hænger nøje sammen. En ”let” test gør det nemmere at overholde en grænseværdi. Derfor er det vigtigt, at kommissionen holdes fast på målet om, at det er den faktiske kørsel, der skal afspejles i test,” hedder det i Miljøstyrelsens politikernotat.

“Tilsvarende finder regeringen det vigtigt, at BAT (bedste tilgængelige teknologi) indgår i vurderingen af teknisk gennemførlighed,” fortsætter Miljøministeriet.

Miljø før teknologi
Kirsten Brosbøl vender sig imod at slække eksisterende miljøregulering og grænseværdier for totale kulbrinter og ammoniak (NH3) for at fremme bestemte teknologier såsom naturgasdrevne køretøjer, der ikke kan overholde grænseværdier ved typegodkendelse.

Her gælder det specielt forslaget om at afskaffe grænseværdien for ammoniak for tunge køretøjer med styret tænding som benzinbiler og gaskøretøjer.

Grænseværdien er indført for at begrænse NH3-udslip fra motorer med NOx-efterbehandlingsteknologier, og den gælder kun de motorer, der anvender teknologien, understreger Miljøministeriet.

Forkætret kommissionsbeskyttelse
En delegeret retsakt sætter medlemslandene uden for indflydelse, medmindre de kan mønstre et kvalificeret flertal imod. Denne omvendte procedure blev ikke afskaffet i Lissabontraktaten, og den er en hjørnesten for EU-kommissionen.

Det forklares således i Miljøministeriets politikernotat:

“Overgang til proceduren for de legerede retsakter indebærer bl.a. at kommissionens konkrete reguleringsudspil ikke vil blive genstand for forhandling blandt medlemslandene i komiteen, men vil blive forelagt direkte for råd og parlament til beslutning om vedtagelse eller forkastelse.

En delegeret retsakt vil således være gældende medmindre den forkastes i rådet af et kvalificeret flertal af medlemslande eller af et absolut parlamentsflertal,” skriver Miljøministeriet.

Det ville svare til, at regeringen fik vedtaget sine lovforslag og bemyndigelser i folketingssalen, hvis bare cirka 66 folketingsmedlemmer stemte ja eller blank. (Dj/160614)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.