DF’s perspektiv er en folkeafstemning om dansk tilslutning til britisk EU-aftale om føje år

Af Claus Djørup
Et britisk nej ved folkeafstemningen skal føre til en ny platform, som Danmark også kunne tilslutte sig ved en folkeafstemning, mener Dansk Folkeparti formand, Kristian Thulesen Dahl.

– Den danske befolkning bør have den forventning, at vi politikere sørger for, at de bliver spurgt, om de helst vil have det, de kender i dag, eller det, som briterne får forhandlet igennem, siger Kristian Thulesen Dahl, mens de britiske afstemningssteder rigges til.

Kristian Thulesen Dahl vil befinde sig godt i en mellemting mellem det nuværende medlemskab og et EØS-medlemskab. Han refererer til brexiterne, som kalder en ny platform for EØS+, dvs. en hybrid med bedre vilkår end rest-EFTA-landene Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein har i dag.

Jo mere EU udvikler sig, desto mindre er EØS-landene med, ræsonnerer Kristian Thulesen Dahl. EØS handler om så at sige til det gamle EF, altså markedsadgang uden at være en del af EU’s kerne.

Til gengæld kan man selv bestemme over bl.a. grænsekontrol, indvandring, økonomi, som Kristian Thulesen Dahl sætter højere end at deltage fuldt ud i EU.

Stå hårdt på imødekommenhed
Daxit-folkeafstemningen ligger i givet fald mange år ude i fremtiden, men tilløbet tages allerede fredag morgen 24. juni, hvis det bliver et nej.

I det tilfælde skal den danske regering være blandt de imødekommende og støtte forhandlinger med Storbritannien, fordrer Kristian Thulesen Dahl.

– Storbritannien er Europas næststørste økonomi, og alle har en interesse i at lave en aftale.

Han advarer mod en hård EU-linje over for Storbritannien ved et nej, hvis formålet er at hindre EU-skepsissen i at brede sig.

Hård linje forstærker EU-skepsis
– En hård linje vil snarere forstærke Den stigende skepsis, frustration og afmagtsfølelse over for EU-systemet. Det vil være en rød klud på alle de skeptiske rundt omkring, hvis man siger så-kan-I-bare-lære-det til briterne, siger Kristian Thulesen Dahl med øje næste års franske præsidentvalgkamp og tyske forbundsdagsvalg, hvor EU-skeptikerne kunne identificere sig med Storbritannien.

Ved et nej skal Danmark sikre sig de indrømmelser, som ligger i den britiske aftale. Det er bl.a. tilbagerulning af Metock-dommen og indførelse af optjeningsprincip for børnechecken, understreger Kristian Thulesen Dahl.

Liberal Alliance: Frihandel
Det sidste er blå bloks andet EU-skeptiske parti enig i, mens ellers ryster EU-ordfører Christina Egelund (LA) på hovedet over DF’s melding om en folkeafstemning om en „eventuel i 17. potens hypotese“.

– Dansk Folkeparti er tilhænger af danske EU-medlemskab, og det er ikke det, de vil have til afstemning. Det er en eller anden konstruktion, som ikke findes, som ingen kender endnu, og alligevel ved de, at de vil have den til afstemning, siger Christina Egelund.

– Hvis det bliver en Brexit, og hvis det afføder et nyt samarbejde i løsere form, så vil jeg se åbent og fordomsfrit på det, er det nærmeste, hun vil bevæge sig ind på DF’s EU-bane.

– Frihandel er omdrejningspunktet for Liberal Alliance i det europæiske samarbejde, men der er også andre grænseoverskridende ting, som vi skal løse i fællesskab. Vi er glade for den fri bevægelighed for arbejdskraft, fortsætter hun.

– Hvis det bliver et britisk nej, bliver Danmarks vigtigste opgave at presse på, så reformprocessen – som træder i kraft ved et ja – alligevel får ben at gå på. Det vigtigste bliver at fortsætte den reformproces, som vi kan takke briterne for, at de har sat i gang, siger Christina Egelund.

Tilbagerulning af Metock-dommen, indeksering af børnchecks, skarperere adskillelse af eurozonelovgivning fra det øvrige, muligheden for nationale parlamenters røde kort samt undtagelse fra „stadig snævrere union“

– Vi skal være velvillige over for Storbritannien. Vi har økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige interesse i at holde en tæt relation til Storbritannnien, understreger Christina Egelund.

Kæde af exitafstemninger til Putin fornøjelse
-Det mest bekymrende ved en Brexit er, at det sætter en dominoeffekt af exitafstemninger i gang – det kunne være i Danmark, Holland, Tjekkiet, Finland. Hvis det sker, har vi opskriften på et splittet, destabiliseret Europa, advarer Christina Egelund.

– De, der har aller mest interesse i det, er fjenderne af det frie samfund, og der har vi en stærk Putin i Rusland med blikket stift rettet mod Europa og finansierer højrenationale bevægelser i Frankrig, Østrig og Ungarn. Deres dagsorden handler om ud af EU, national protektionisme og ud af NATO, fortsætter hun.

Hold Europa samlet
Hun håber på et ja. En revitalisering af EFTA med Storbritannien vil betyde to europæiske samarbejdsklubber, hvilket hun ser som et tilbageskridt.

-Jeg holder af et samlet Europa, hvor der er åbent for handel og fri bevægelighed for arbejdskraft, serviceydelser og kapital mellem landene.

– Vi har kun haft et samlet Europa siden Murens fald – længere er det ikke. Før havde vi Nationernes Europa, som vi skal være varsom med at romantisere. Det var før 2. Verdenskrig krig på krise på krig på krise. Vi skal ikke tage europæisk sammenhold for givet.

– Jeg er f.eks. glad for nem adgang til at tage imod østeuropæisk arbejdskraft. Det vil formentlig være vanskeligt, hvis man genoplivede EFTA. Et EFTA uden Tyskland- så er vi på en fjern satellit i forhold til omdrejningspunktet i Europa.

– Jeg håber på et samlet, men reformeret Europa, som har slankere politisk fokus på det reelt grænseoverskridende og har stærkere kompetencer i forhold til at løse problemerne, slutter Christina Egelund.

EU-aftalens hovedpunkter
Briterne får indrømmelser på fire områder, fremgår det af aftalen fra EU-topmødet 18.-19. februar om Storbritanniens forhold til EU.

1) Ikke-eurolandes nødbremse værner mod lukkethed i eurogruppen.
2) Mindre regelbøvl – konkurrenceevne, bedre regulering og færre administrative byrder for virksomhederne.
3) Ingen er forpligtet til mere integration.
4) Indeksering af børneydelser, udelukkelse af ikke økonomisk aktive andetlandsborgere fra sociale ydelser, tilbagerulning af Metock-dommen om familiesammenføring samt en nødbremse for “in-work benefits” (en blanding af kontanthjælpsbonus og jobfradrag for lavtlønnede og deltidsarbejdende i udvalgte områder).
(Dj/220616)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.