Kristian Jensen: Meget dansk i britisk løsning


Danmark kæmper (u)selvisk for britisk ja på topmøde

Af Claus Djørup
Danmarks fremmeste interesse på EU-topmødet 18.-19. februar er en særaftale med Storbritannien, som kan få de britiske vælgere til stemme ja.

Derfor vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) koncentrere sig om at forsvare aftaleudkastet og premierminister David Camerons ønsker. Situationen er ikke til at udvande aftalen ved at lirke specifikke danske interesser ind, accepterer flertallet bag regeringens forhandlingsposition (S, V, LA, R, SF, K).

– Aftalen ville have set anderledes ud i detaljer, hvis vi havde skrevet den selv, men den er i det store og hele i vores interesse. Grundstemningen i aftalen trækker i dansk retning, og vi har en strategisk interesse i, at Storbritannien forbliver i EU, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

– Pakken ryger pakken af bordet, hvis det ikke bliver et ja ved folkeafstemningen i Storbritannien. Derfor er det værd at lytte til, hvad Storbritannien ønsker. Pakken er defineret til at omhandle Storbritanniens forhold og ikke vores. Vores ønske om at gøre ting brede og generelle kan skade vores ønske om at få et ja, understreger han.

Eksempelvis er dagpenge og SU ikke med, for det har Storbritannien ikke rejst.

Briterne får indrømmelser på fire området for at fravælge Brexit.

1) Ikke-eurolandes nødbremse værner mod lukkethed i eurogruppen

Det første vedrører forholdet mellem de nuværende 19 euro- og de ni ikke-eurolande. Der udarbejdes juridisk bindende principper om de to gruppers forhold og beskyttelse af samarbejdet i EU28.

Nye initiativer som finanspagten og bankunionen skal være åbne for ikke-eurolande. Spørgsmål vedrørende alle medlemslande skal drøftes af netop alle medlemslande.

Der indføres en såkaldt nødbremse, som et eller flere medlemslande – antallet er endnu usikkert – kan hive i, hvis principperne brydes. Sagen skal da drøftes på et EU-topmøde før den endelige beslutning.

2) Mindre regelbøvl
Det næste vedrører konkurrenceevne, bedre regulering og færre administrative byrder for virksomhederne – som Kristian Jensen understreger – uden tilsidesættelse af beskyttelsesniveauer, som længe har været en dansk prioritet.

Der kan også laves konsekvensvurderinger, efter at kommissionen har fremsat lovgivningsforslag.

3) Ingen er forpligtet til mere integration

Det tredje punkt angående suverænitet rummer to ting af særlig dansk interesse.

Det bliver præciseret om formuleringen “en stadig snævrere union”, at EU’s mål er at fremme tillid og forståelse mellem befolkningerne, hvilket ikke er det samme som en glidebane hen imod en politisk union, pointerer Kristian Jensen.

– Det fremgår af teksten, at formuleringerne ikke skal bruges til at støtte en udvidende fortolkning af EU’s kompetencer eller EU-institutionernes beføjelser, siger Kristian Jensen.

Desuden får Storbritannien en nedskrevet forsikring om, at landet ikke er forpligtet til yderligere politisk integration i EU.

Videre styrkes de nationale parlamenters rolle med et såkaldt rødt kort, hvor 55 procent af parlamenterne kan stoppe eller fremtvinge ændringer i et forslag.

4) Velfærdsydelser og fri bevægelighed

Den sidste del af pakken vedrører velfærdsturisme, dvs. vandrende arbejdstageres adgang til sociale ydelser.

Der lægges op til indeksering af børneydelser, dvs. det overførte beløb beskæres til lande med mindre indkomstniveau. Dette er et af aftaleudkastets elementer, som møder hårdest modstand i medlemskredsen og tilsvarende stor støtte hos Danmark.

Landene kan selv definere deres sociale systemers grundlæggende principper, hvilket gør det muligt at udelukke ikke økonomisk aktive andetlandsborgere fra sociale ydelser, fremhæver Kristian Jensen.

– EU skal ikke blive en social union, hvor man flytter efter velfærdsydelser i stedet for at flytte efter arbejde, siger han.

Der lægges op til tilbagerulning af Metock-dommen fra 25. juli 2008 om opholdsdirektivet og familiessammenføring, så en tredjelandsborger ikke kan skifte et ulovligt ophold ud med et lovligt ved at gifte sig med en statsborger fra et EU-land. I samme ombæring skærpes indsatsen mod proforma ægteskaber.

Endelig er det afgørende for premierminister David Cameron at få en nødbremse for in-work benefits (en blanding af kontanthjælpsbonus og jobfradrag for lavtlønnede og deltidsarbejdende i udvalgte områder, hvis presset på det sociale system bliver ubærligt på grund af en ekstraordinær stor indvandring fra andre EU-lande.

Denne nødbremse gælder i princippet alle lande og møder selvsagt modstand fra de lande, som leverer udvandrende arbejdstagere til Storbritannien.

Imidlertid er in-work benefits ganske særligt britisk og usammenligneligt med danske ydelser. Derfor vil det være nyttesløst at forsøge at udbrede nødbremsen til andre velfærdsydelser, så Danmark også kunne påberåbe sig den, anfører udenrigsministeren.

Kristian Jensen er så at sige tilfreds med indekseringen og tilbageruling af Metock-dommen som dansk bifangst, der kunne komme i fare i forhandlinger om en bredere nødbremse.

Mobilitetspakkens principper afhænger af briterne
Revisionen af forordning 883/04 om velfærdsydelser såsom dagpenge og børnepenge – koordination af sociale sikringsydelser – afhænger af den britiske genforhandlingsaftale.

– Jeg havde gerne set mobilitetspakken så hurtig som muligt, men jeg har ikke en yndlingsrækkefølge. Hvis vi får lavet en aftale, får vi fastslået nogle principper, som vi kan arbejde med. Dem vil selvfølgelig trække med ind i forordningen, siger Kristian Jensen.

Det bliver sværere at få en mobilitetspakke efter danske ønsker ved et britisk nej

– Nogle af de ting, der ligger i det britiske aftaleudkast, har vi kæmpet for. Hvis de ligesom bliver sat på plads i forbindelse med den britiske afstemning, har vi vundet det fodfæste og skal ikke slås for det fremadrettet, siger Kristian Jensen.

– Hvis aftalen bliver stemt ned i Storbritannien, vil det være meget svært at gå tilbage til de elementer.

DF OG EL SAGDE NEJ TIL BEGGE MANDATER
Kristian Jensen fik mandat i europaudvalget torsdag 11. februar. Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet sagde nej.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fik nej fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten til mandatet vedrørende godkendelse af EU’s 2014-regnskab. (Dj/160216)

Læs også: Supereuropæisk nej fra Alternativet

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.