JACOB JENSEN: VI KOMMER IKKE TIL AT RULLE MILJØ- OG KLIMAKRAV TILBAGE
Artiklens hovedpunkter:
Bondeprotester fremtvinger ophævelse af 4 % brak
Konkrete løsninger gemmes til forligskredsen
Miljø- og klimakompensation bekræftes
Konservative: Skrøbelig fødevaresikkerhed
Miljøstandarder offer for Ruslands invasionskrig
Minister: Ukraine er topprioritet
Om GLM og lempelser på fire områder
Mandatet
Brakpræciseringer
Landbrugsaftalens ni partier
Idéer til forenkling
EU-kommissionens onlinespørgsmål til landmænd

Af Claus Djørup / Maskinbladet
Fødevareminister Jacob Jensen (V) støtter fjernelsen af kravet om 4 pct. brak, men han vil samtidig bevare effekten af hensyn til de aftalte miljø- og klimapolitiske mål.

Hvordan skal forhandles i landbrugsforligskredsen, og det kunne ske tidsmæssigt parallelt med den grønne trepart om en CO2-afgift på landbruget

Danske landmænd og arealforvaltere kan se frem til nye ordninger, når EU-kravet om 4 pct. brak fjernes. Regeringen vil opretholde den samme natur- og klimaeffekt på andre måder. Finansieringen tages fra grundstøtten ligesom med andre bioordninger.

Det er essensen i det forhandlingsmandat og den politiske tilkendegivelse, som fødevareministeren forelagde i europaudvalget fredag 22. marts. Et mindretal bestående af Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og løsgænger Theresa Scavenius voterede imod.

EU-kommissionens hasteforslag ophæver 4 pct.-brakkravet og indfører i stedet en bioordning med tilskud, der er obligatorisk for medlemslandene.

De enkelte lande har i to år i træk – 2023 og 2024 – haft mulighed for at suspendere kravet, hvilket ikke er sket hertillands samt i enkelte andre, mindre lande. EU-forslaget om en bioordning vil være en forbedring i forhold til den faktiske situation med nul brak i det meste af EU, påpeger fødevareministeren.

Hasteforslaget om højere frihedsgrad i den nationale gennemførelse af landbrugspolitikken er led i imødekommelser over for protesterende bønder. De får nu vished for, at tvungen EU-brak helt forsvinder.

Forenkling skal ikke ske på bekostning af den grønne omstilling, fastslår Jacob Jensen. Hans mantra er ”ingen ”backsliding” – ingen forringelse på natur og miljø.

Forligspartierne skal forhandle om indretningen af den ny fleksibilitet, der bl.a. vil handle om kvælstofudvaskning, sammenhængende naturarealer, biomangfoldighed, skovrejsning, udtagning af den ringeste jord samt løsne for datofrister uden at løsne for miljøkrav.

– Den større fleksibilitet skal ikke bruges til at gå tilbage, men bruges til lettere og nemmere at levere på miljøindsatsen. Miljø kan ikke mærke, om vi har lavet en rigid regel eller ej. Miljøet kan mærke den reelle indsats, siger Jacob Jensen.

Danske landmænd kan dog ikke vide sig sikker på at kunne inddrage de fire procent braklagt jord.

Det er der ikke taget stilling til, pointerer fødevareministeren på vej til ministerrådsmøde 26. marts, hvor dagsordenen reelt er bondeprotesterne.

Konkrete løsninger gemmes til forligskredsen
Maskinbladet: Vil det være fornuftigt at sammenkoble den grønne trepart og forhandlingerne i landbrugsforligskredsen?

– Det ved jeg ikke. Det er proces … Jeg forholder mig mest til det indholdsmæssige, svarer Jacob Jensen.

Maskinbladet: Brak er forholdsvis kortvarige ordninger, og en del af de danske braklagte arealer kunne blive erstattet af permanent skov. Hvordan skal det indregnes?

– Det er klart, at jo mere permanent, man kan gøre en indsats, desto større sammenhængende effekt vil man få. Der er selvfølgelig forskellige steder, hvor det kan give mening at lave noget midlertidigt, og andre steder, hvor det giver bedre mening at lave noget permanent, svarer Jacob Jensen.

Maskinbladet: Får landmænd en ny støtteordning til at opretholde braklægning eller tilsvarende erstatningsordninger såsom skov?

– Som jeg sagde på mødet (i europaudvalget, red.), det skal vi vende tilbage til, hvordan vi forestiller os, at det skal håndteres i en national kontekst.

– Det er ikke fremmed, for vi har allerede i dag forskellige bioordninger også i forhold til udtagning af jorde. Så man kan sige, at det er inden for kendte rammer, at vi skal gøre det, der skal til for at levere på den manko, der i givet fald måtte opstå, når brakkravet falder bort, slutter Jacob Jensen.

Miljø- og klimakompensation
EU-ordfører og økologisk fritidslandmand Christian Friis Bach (R) var skeptisk over for mandatet og fordrede en garanti

Han ønskede fastholdelse af 4 %-kravet, men mere fleksibelt ved at fjerne mulighed for fjernbrak og giver mulighed for at medtælle eksisterende biotoper, så man undgår oppløjning og nedlæggelse af læhegn, tillade græsning på 4 %-arealerne, vegetationsstriber og barjordsområder.

De Radikales EU-ordfører ønskede en garanti for, at der via en bioordning eller CO2-afgiften kompenseres på anden vis for de 0,16 mio. ton CO2e og 700 ton kvælstof, som ville blive frigivet årligt ved oppløjning af samtlige 4 %-arealer.

Christian Friis Bach voterede ja, da Jacob Jensen bekræftede, at forligskredsen vil få forelagt forslag til håndtering af brakmankoen. For CO2e betyder det en ekstra opgave oven på den generelle CO2-manko, som tilregnes landbruget.

Konservative: Skrøbelig fødevaresikkerhed
EU-ordfører og EP-spidskandidat Niels Fl. Hansen (K) gengav en samtale med en landmand, der er nødt til at sælge produkter under produktionsomkostningerne.

– Det er uacceptabelt. I Europa er vi kun i stand til at producere 95 pct. af de fødevarer, vi forbruger. Vores fødevaresikkerhed afhænger også af sikkerheden for landmændenes levebrød. Der er ingen grøn omstilling uden en konkurrencedygtig økonomi, og der heller ikke en konkurrenceøkonomi uden grøn omstilling, sagde Niels Fl. Hansen.

Eksalternativist: Stil samme miljøkrav til Ukraine
Theresa Scavenius, som er relegeret fra Alternativet, foreslog at fastholde GM 8-kravet. Hun begrundede sit nej-votum med, at forslaget slækker yderligere på miljø- og klimakrav: – Klimakrisen udfordrer landmændene på deres produktivitet og på ekstremvejr. Man har et problem, og så løser man det ved at gøre det problem større.

– Handelsaftaler herunder med Ukraine har ret store konsekvenser. Disse forslag (EU-kommissionens, red.) hjælper faktisk ikke landmændene, for de siger ikke, at det primært miljøproblemerne de ikke vil leve op til, men at de ikke kan afsætte. Derfor vil de hellere have højere miljøstandarder, der svarer til, at alle har spejlbestemmelser, dvs. alle har relativt høje miljøkrav, ræsonnerede Theresa Scavenius.

Ukraine er topprioritet
– Det handler ikke om, at vi så skal gå på kompromis med at kunne støtte Ukraine i at få deres eksempelvis landbrugsvarer, for det er et meget vigtigt formål til at understøtte den økonomi, som i forvejen er mega presset af krigen, der foregår på grund af Ruslands invasion, replicerede Jacob Jensen.

EU-kommissionen ventes at fremlægge et initiativ på ministerrådsmødet den 26. marts om landbrugernes position i fødevareforsyningskæden og beskyttelse mod illoyal handelspraksis. Det mødes ikke med dansk begejstring.

– Vi skal undgå, at det bruges til at svække det indre marked. Det er også vigtigt, at der tages hensyn til andelsvirksomheder. Vi skal ikke introducere nye tunge administrative byrder, erklærede Jacob Jensen.

Han til tillige understrege i forbindelse med grænseblokering af ukrainsk korn, at EU skal respektere sine forpligtelser over for det krigsramte Ukraine.

Om GLM
Brakkravet ligger i ”GLM 8” (god landbrugs- og miljømæssig stand #8, på engelsk ”good agricultural and environmental conditions of land (GAEC), på fransk ”bonnes conditions agricoles et environnementales des terres” (BCAE), på tysk ”guten landwirtschaftlichen und ökologischen Zustand” (GLÖZ), på svensk ”god jordbrukshävd och goda miljöförhållanden (GAEC-normerna)), der er blandt forudsætningerne for at modtage direkte landbrugsstøtte

Foruden ophævelse af GLM 8 foreslår EU-kommissionen, at medlemslandene kan undtage fra krav i GLM 5 om jordbearbejdning på erosionsfølsomme arealer, GLM 6 om minimumjorddække i følsomme perioder, GLM 7 om afgrøderotation på omdriftsarealer samt GLM 9 om beskyttelse af permanent græs i miljøsårbare områder.

Forhandlingsmandatet
Fødevareministerens mandat består af seks punkter, hvor der for alle lægges ”stor vægt”
på, at
1) EU-kommissionen tilvejebringer en konsekvensvurdering af forslaget,
2) forslaget ikke medfører miljø- eller klimaforringelser i EU som helhed i forhold til den nuværende situation,
3) obligatorisk for medlemslandene at etablere en frivillig støtteordning for braklægning,
4) forslaget samlet set ikke medfører væsentlige klima- og miljøforringelser i Danmark,
5) større fleksibilitet for medlemsstaterne i tilrettelæggelsen af deres nationale strategiske planer og
6) fleksibilitet i overgangsbestemmelser til nye regler.

Fødevareministeren holder tæt kontakt til Tyskland og Holland, som er de mest ligesindede lande hvad angår den grønne omstilling.

Brakpræciseringer
Samme dag som europaudvalgsmødet udsendte Landbrugsstyrelsen en tydeliggørelse af vejledningen om konditionalitet med hensyn til GLM 8 for:

1) produktionsafgrøder (vintersåede afgrøder) på slåningsbrak, navnlig at arealerne ikke må fremstå som produktionsarealer

2) forbuddet mod slåning i perioden fra 1. maj til 31. juli, der udelukker slåning af brakarealer alene af hensyn til overholdelse af afstandsforpligtelser efter bekendtgørelserne om markfrø og sædekorn.

Ni folketingspartier med i landbrugsaftalen
Landbrugsaftalen fra 4. oktober 2021 er indgået af S-regeringen med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Moderaterne er qua regeringsdeltagelse automatisk forligspartner. Nye Borgerlige og Kristendemokraterne er faldet ud på grund af manglende folketingsmedlemmer, Alternativet og Danmarksdemokraterne står udenfor, mens de ni resterende folketingspartier er med i aftalekredsen.

Idéer til forenkling
Danmark har foreløbigt leveret 20 idéer til reduktion af administrative byrder for landmænd, oplyser fødevareminister Jacob Jensen til Theresa Scavenius. Fødevareministeren fremhæver følgende:

• Mindre detaljeorienterede bemærkninger fra EU-kommissionen ved ændringer til den strategiske plan både generelt og vedrørende krav om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM).
• Forenkling af regler og definitioner, herunder for definitionen af aktiv landbruger, indtegning af arealer samt opfyldelse 4 pct. krav (GLM 8), herunder undtagelse af drivhuse for sidstnævnte.
• Forenkling af kontrolkrav af forordningsbetingelser på arealer, herunder arealmonitoreringssystemet (AMS), reduktion i forventet omfattede brug af geo-refererede billeder samt forenkling.
• Udvidet mulighed for støtte til krav og tiltag med samfundsmæssig værdi, samt bedre udnyttelse af landdistriktsprogrammet ved at medtælle målrettet regulering som grønt.
• Forenkling af dataindsamlingskrav samt udvidede frister for afrapportering.
• Revision af handelsnormer med henblik på ikke at skabe hindringer for det indre marked.
• Opdatering af EU-lovgivning for foder, fodertilsætningsstoffer, nye fødevarer samt NGT-mikroorganismer (nye genomteknikker)

Onlinespørgsmål til landmænd
Blandt EU-kommissionens initiativer er en måneds onlineundersøgelse til 7. april, hvor landmænd spørges om forenkling og administrative byrder.

Skemaet består af 23 hovedspørgsmål, som EU-kommissionen i præsentationen sammenfatter i fire spørgsmål:

Hovedspørgsmålene er ifølge EU-kommisisonen selv:
Hvor lang tid bruges der hvert år på administrative opgaver i forbindelse med anvendelsen af støtte og rapporteringsforpligtelser?
Bruger De mobile enheder til at levere geotaggede fotos?
Hvordan vurderer De kompleksiteten af de forskellige procedurer og regler, der gælder for bedrifter?
Brugte De ekstern hjælp til at udarbejde støtteansøgninger under den fælles landbrugspolitik i 2023?
(Dj/250324)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.