Mandat til diagnosticering af jordbunde de næste seks år

Hovedafsnit:
Europaudvalgets mandatgodkendelse
Nærhedsprincipbrud / brændende platform
Forslagets principper og indikatorer
Mandatets ordlyd
EU-parlamentet stemmer om Hojsík-betænkningen den 11. april

Af Claus Djørup
Jordbunden har det så skidt, at et folketingsflertal giver grønt lys for første fase af EU-rammer for forbedring af jordkvaliteten frem mod 2050.

EU-kommissionens tal siger, at 60-70 procent af jordbunden i EU er i dårlig tilstand og under kontinuerlig forværring til skade for klima, biomangfoldighed og fødevareproduktion. Det skønnes at koste medlemslandene 370 mia. kr. (50 milliarder euro) om året. Danmark ligger på ca. 60 % usundhed.

I første fase handler det om dataindsamling om jordbundens tilstand. Senere bygges på med mål og foranstaltninger, når evalueringen foretages seks år efter det første trin på trappen til nulforurening.

SVM-regeringen samt SF, Konservative og Radikale Venstre voterede ja i europaudvalget fredag 15. marts, da miljøminister Magnus Heunicke (S) forelagde et tidligmandat angående EU-kommissionens direktivforslag om overvågning af jordbunden og jordbundens modstandsdygtighed.

Nærhedsprincippet brydes
Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og løsgængeren Theresa Scavenius (UFG) voterede nej, fordi forslaget til jordmonitoreringsdirektiv bryder med nærhedsprincippet eller er for svagt.

EU-ordførerne Alex Ahrendtsen (DF), Alexander Ryle (LA) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) mener, at der ikke er tale om et grænseoverskridende problem, for en mark ligger i sagens natur fast.

-Der er ikke noget grænseoverskridende i jordbunde. Nærhedsprincippet er overtrådt, erklærede Alex Ahrendtsen. Han havde eksempelvis svært ved at se, at pesticidforurening gør danske marker mindre sunde via udvaskning i andre lande.

-For os handler det om noget, der burde håndteres i Danmark og af Danmark alene. Det er ikke grænseoverskridende, og derfor skal EU ikke blande sig i, hvordan vi overvåger vores jordbunde. Nærhedsprincippet siger, at hvis ting kan klares lokalt, skal de klares lokalt, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Grænsekrydsende trusler mod biomangfoldighed
Årsager og effekter er grænseoverskridende, replicerede Magnus Heunicke. Vi er dybt afhængige af hinandens biodiversitet i Europa. Lavpraktisk er Danmark en stor rasteplads for fugle, så masser af natur er afhængig af, at der er god natur andre steder.

-Når Danmarks jordbud er usund på grund af kulstof, kvælstof og fosfor, så går det ud over biodiversitet på land, men også til vands, som man kan se ved iltsvind. Det har en direkte påvirkning af det danske havmiljø og en indirekte påvirkning af vores natur og biodiversitet hvad der sker på jorden i resten af Europa – selvfølgelig mere jo tættere på Danmark, sagde Magnus Heunicke.

Brændende platform
-Det er en brændende platform, erklærede EU-ordfører Marianne Bigum (SF). Hun opponerede mod, at de bæredygtige principper for bæredygtig jordforvaltning gøres vejledende.

Det er en misforståelse, at det ikke er et grænseoverskridende problem, og biodiversitetskrisen er global, fastslog EU-ordfører Karin Liltorp (M) med adresse til Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer. De to organisationer har svært ved at finde et grænseoverskridende problem ved dårlig jordsundhed.

-Dette er noget, som EU skal løse, fordi det er i en stor skala, istemte udvalgsformand Niels Flemming Hansen (K).

-Der er brug for mere kontakte krav og mål, sagde EU-ordfører Christian Friis Bach (R). Han ønskede, at mandatet lagde stor vægt på, at forslaget skal føre til konkrete mål, grænseværdier for ophobning af stoffer i jordbunden, principper for bæredygtig jordforvaltning samt en evaluering i stedet for seks år.

Enhedslisten gik hårdere til den med et nej-votum. EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) beskyldte regeringen for at udvande det i forvejen svage forslag med alene vejledende principper for genopretning af af jordbundens kritiske forfatning.

-Danmark arbejder gudhjælpemig på at udvande forslaget yderligere og minimumsimplementere det, så dette lille forslag skal gøre mindst muligt senest muligt, sagde løsgængeren Theresa Scavenius.

Obligatorisk certificering er en blindgyde
Ingen medlemslande tager imod certificering af jordbundssundhed som en god idé, og derfor foreslås den at blive frivillig, riposterede Magnus Heunicke på beskydningen om udvanding.

Magnus Heunicke medgav, at argumentet om konkurrenceforvridning kan opstå, hvis nogle lande løfter opgaven, mens andre undlader. Derfor er det nødvendigt med grænseoverskridende regulering.

Miljøministeren bekræftede, at overvågningen af jordbundssundheden skal være systematisk og ikke risikobaseret.

Obligatoriske krav omkring efter år 2030
Alexander Ryle kritiserede selve forslaget for umiddelbart ikke at forbedre jordsundheden: Hvad vil regeringen selv gøre?

Byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et minimum er den eneste begrundelse. bemærkede Søren Bo Søndergaard. Hans nøglespørgsmål lyder: Vil regeringen indføre indføre de frivillige principper for bæredygtig jordbundsforvaltning og arealinddragelse?.

-Det er for tidligt at gøre disse principper obligatoriske og lave om på den komplekse regulering i Danmark. Der er ingen tvivl om, at vi på sigt vil kunne indføre krav om bæredygtig jordforvaltning, men det vil være krav, der understøttes af viden, som dette forslag netop sættes i verden for, pointerede Magnus Heunicke.

Forslagets vejledende principper kan ikke redde den danske jordbund, vurderede miljøministeen. Han bebuder obligatoriske principper efter evalueringen om seks år, som spiller sammen med andre miljødirektiver.

Principper og indikatorer
EU-kommissionens egne eksempler på bæredygtig jordforvaltning er efterafgrøder, ingen eller minimal jordbearbejdning, afgrødediversificering, reduktion i pesticider og gødning og beskyttelse af kulstofrige jorder, fremgår det af politikernotatet. Derimod bør man undgå afbrænding af stubmarker og overdreven brug af gødning.

Direktivforslaget lægger op til at overvåge 11 indikatorer, og det er flere end i NOVANA.

Det vil også være en styrkelse af de danske overvågningsprogrammer, betonede miljøministeren.

EU-indikatorerne er:
salinitetsgrad
erosion
tab af organisk kulstof
pakning af underjorden
fosforoverskud
jordforurening
reduktion i vandholdeevne
kvælstofoverskud
biodiversitet
forsuring
pakning af øverste jordlag

Der opstilles også indikatorer for såkaldt arealinddragelse og befæstede arealer, som henviser til den jordforringelsesproces, hvor natur- og landbrugsarealer bliver inddraget til erhvervs- eller bebyggelsesarealer.

DOKUMENTATION: Mandatet
I tidligmandatet støtter regeringen forslaget og dets formål om at styrke jordbundens tilstand, men det sker med følgende forhandlingspositioner i mandatet, der lægger stor vægt på, at:
1) sikre et forbedret datagrundlag om jordbundens tilstand som en forudsætning for at sikre effektiv regulering i fremtiden,
2) der etableres en ensartet tilgang til indsamling af data,
3) grænseværdier for vurdering af jordbundssundhed kun fastlægges på nationalt niveau for de indikatorer, hvor der er tilstrækkelig viden hertil,
4a) byrder for erhvervslivet og det offentlige holdes på et minimum bl.a. ved at gøre forslagets principper for bæredygtig jordforvaltning til vejledende principper,
4b) certificeringsordning for jordbundssundhed gøres frivillig for medlemsstaterne samt
4c) myndigheder under Forsvarsministeriet ikke forpligtes til at udlevere eller offentliggøre oplysninger, der kan kompromittere militær sikkerhed
5) omkostningerne til overvågningsindsatsen reduceres gennem forøget fleksibilitet til at anvende eksisterende data, øget brug af modellering og forlængelse af deadlines for overvågning,

Videre lægger mandatet vægt på, at:
6) forslagets elementer om overvågningsindsatser så vidt muligt harmoniseres med overvågningsindsatser i andre direktiver og forordninger,
7) mål og krav til forurenede og potentielt forurenede grunde kun dækker forurening fra punktkilder og ikke fra diffuse forureningskilder, og
8) principper for arealinddragelse ikke stiller yderligere forpligtelser til VE-anlægsprojekter.

EP kræver konkrete forbedringer af nedbrudt jord
EU-parlamentets forhandler (rapportør), den liberale slovak Martin Hojsík (Renew), lægger op til kraftige forbedringer i løbet af få år.

”Inden for 10 år skal EU-landene forbedre kritisk forringet jord til forringet jord, og inden for seks år skal forringet jord forbedres til moderat økologisk tilstand, og dem med moderat økologisk status skal forbedres til god økologisk tilstand,” hedder det i EP-betænkningen.

EU-parlamentets miljø-, folkesundheds- og fødevaresikkerhedsudvalg vedtog Hojsík-betænkningen den 11. marts med stemmerne 42 for, 26 imod og 14 blanke, oplyser EP’s pressetjeneste.

Den behandles af det samlede parlaments førstebehandling den 11. april, altså mindre end to måneder før EP-valget den 9. juni.

Betænkningen lægger op til, at medlemslandene kan vælge mellem tre forskellige niveauer for jordovervågningsdesign med forskellige jordbundsbeskrivelser og jordsundhedskriterier.

Den støtter en offentlig liste over de af EU-kommissionen anslåede 2,8 millioner forurenede eller potentielt forurenede lokaliteter i de 27 EU-lande, som skal ligge klar fire år efter direktivets ikrafttræden. Omkostningerne til jordrensning skal afholdes af de ansvarlige for forureningen i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, mener ENVI’s flertal. (Dj/190324)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.