Mandat til særregler for handel mellem landmænd, grossister og detailkæder

Af Claus Djørup
Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har sikret sig bred opbakning til forhandlingerne om direktivforslaget om illoyal handelspraksis mellem fødevarevirksomheder, dvs. et værn for småbønder mod at blive trynet af supermarkedskæder.

Kun Dansk Folkeparti sagde nej til mandatet ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 7. september, selv om DF har stemt ja i EU-parlamentet ligesom samtlige andre danske EU-parlamentsmedlemmer.

Jakob Ellemann-Jensen omformulerede “betydelig vægt” til at lægge “afgørende vægt” (dvs. om fornødent stemmer nej) på, at bøder udstedes herhjemme i overensstemmelse med retsplejeloven, dvs. strafferetligt med domstolsprøvelse og ikke civilretligt som en administrativ bøde.

– Administrative bøder er en rød linje for os. Heldigvis ser det ud til, at vi har fået opbakning i (minister)rådet til, at medlemsstaterne skal have et større råderum her, sagde Jakob Ellemann-Jensen.

– EU kan da være ligeglad med, om vi gøre det civilretligt eller strafferetligt, om en bøde pålægges administrativt eller ved domstolene, så længe bøden bliver pålagt, ræsonnerede EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V).

Andelsselskaber fredes
Videre lægges afgørende vægt på, at den danske andelsmodel ikke berøres.

Danmark er blandt de otte lande, som ikke har sådanne regler i forvejen.

– Andelsorganiseringen spiller uden tvivl en væsentlig rolle i denne sammenhæng, der styrker landmændenes forhandlingskraft. Derfor er det afgørende for regeringen, at dette forslag ikke bliver unødigt byrdefuldt for danske virksomheder ved at påvirke andelsorganiseringen negativt, læste Jakob Ellemann-Jensen op fra sit forelæggelsespapir.

EU-kommissionen etablere i 2016 en “Task Force for Fødevareforsyningskæden”, som har anbefalet at styrke landmændenes position ved at fremme oprettelse af producentorganisationer fremmes.

Maksimal kredittid for letfordærvelige varer
De særlige konkurrenceregler for fødevaresektoren skal ikke udbredes til flere sektorer, pointerede Uffe Ellemann-Jensen.

Det aktuelle kompromisforslag er tilføjet foder og afskårne blomster, som altså betragtes som dele af fødevareforsyningen.

– Vi arbejder for at sikre sammenhæng med allerede eksisterende regler bl.a. aftaleloven, renteloven og samt konkurrenceloven, forsikrede han.

Forbud
De ufravigelige forbud, som er er værn for leverandører mod detailhandelskæder og andre virksomheder, er ifølge politikernotatet:

* Køber må ikke betale sine leverandører senere end 30 dage efter levering af letfordærvelige fødevarer
* Køber må ikke annullere ordrer på letfordærvelige fødevarer med kort varsel
* Køber må ikke ensidigt ændre vilkårene i en leveringsaftale med tilbagevirkende kraft
* Køber må ikke pålægge krav om, at leverandøren skal betale for ikke-solgte fødevarer.

Der er tale om minimumsharmonisering, så det er frit for de enkelte medlemslande at indføre skrappere regler, hvis de ellers er i overensstemmelse med det indre marked.

Forslaget vil begrænse frihed i samhandlen inden for fødevareforsyningskæden, hvilket kan medføre mindre effektivitet, samfundstab og i sidste ende højere priser for forbrugerne, anføres det i politikernotatet.

15 metoder at tryne producenter
EU-parlamentet vedtog med stort flertal en resolution i juni 2016, der oplister 15 former for illoyal handelspraksis:
1) forsinket betaling
2) begrænset adgang til markedet
3) ensidige ændringer eller ændringer med tilbagevirkende kraft af kontraktvilkår
4) manglende forelæggelse af tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om eller tvetydig formulering af kontraktvilkår
5) afvisning af at indgå en skriftlig kontrakt
6) pludselig og ubegrundet annullering af en kontrakt
7) urimelig overførsel af kommercielle risici
8) krav om betaling for varer eller tjenesteydelser, der ikke har nogen værdi for den ene part i kontrakten
9) betaling for fiktive tjenesteydelser
10) overførsel af transport- og oplagringsudgifter til leverandører
11) tvungen inddragelse i reklamefremstød, betaling for varer på fremtrædende placeringer i butikker og andre yderligere gebyrer
12) overførsel til leverandører af omkostningerne for at promovere varer i salgsområder
13) påtvungen ubetinget returnering af usolgte varer
14) udøvelse af pres for at sænke prisen på varerne
15) hindring af handelspartnere i at foretage køb i andre medlemsstater (territoriale forsyningsbegrænsninger)

Axelborg frygter varenationalisme
Landbrug & Fødevarer foretrækker, at sådan ny lovgivning holdes inden for de eksisterende konkurrencemyndigheder.

“Det eksisterende kodeks mod urimelige handelspraksisser havde været at foretrække, hvis der kunne sikres tilpas opbakning fra leverandører og handlen,” hedder det på Axelborg.

-Der er en tendens i en række lande til, at man vil disciplinere fødevarekæden til primært at aftage nationale produkter. Det vil være i strid med det indre marked og en trussel mod dansk afsætning af varer på de pågældende nationale markeder i Europa, slutter Landbrug & Fødevarer.

En sådan lovgivning underminerer den aftalefrihed, som er et grundlæggende princip i en fungerende markedsøkonomi, mener Dansk Erhverv.

Europapolitisk jargon
Europaudvalgsformand Erik Christensen (S) understregede generelt, at europaudvalget opererer med lægge “vægt på” og “afgørende vægt på” og ingen andre varianter, som de enkelte ministerier måtte opfinde.

Anledningen var Jakob Ellemann-Jensens graduering “betydelig vægt”.

“Afgørende vægt” rummer mulighed for at stemme nej, mens blot “vægt” indebærer et ja uanset det endelige forhandlingsresultat.

Den tredje vægtklasse er “arbejde for”, som oppositionsordfører kan fristes til at tolke som “ingen vægt”. (Dj/080918)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.