Bankunion udskydes til næste valgperiode

Nationalbankdirektør Lars Rohde har talt varm for bankunionen i flere år. Foto: Fagpressen.eu

Optræk til folkeafstemning, når beslutningsrapport afleveres om to år

Af Claus Djørup
Regeringen nedsætter et udvalgsarbejde om mulig dansk deltagelse i EU’s styrkede banksamarbejde, oplyser erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i en pressemeddelelse.

Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet står for rapporten, som afleveres i efteråret 2019 og skal følges op af en endelig stillingtagen til dansk deltagelse i bankunionen.

Dermed er den næsten forstummede diskussion om bankunionen udskudt yderligere til efter næste folketingsvalg, der skal finde sted senest 17. juni 2019.

Det kunne medføre en folkeafstemning omkring 2020, hvis det næste folketing vedtager et medlemskab eller tilknytning til bankunionen, uanset om det indebærer ny overdragelse af suverænitet i grundlovens forstand.

De tre modstanderpartier er regeringspartiet Liberal Alliance, støttepartiet Dansk Folkeparti samt Enhedslisten.

Rapport i 2015
Der er allerede lavet en rapport i den forrige regerings tid i foråret 2015. De EU-positive partier konkluderede, at der vil blive taget endelig stilling til dansk deltagelse, når man har set, hvordan samarbejdet fungerer i praksis.

“Det styrkede banksamarbejde har nu været funktionsdygtigt i flere år, og der er opbygget et erfaringsgrundlag, der gør det muligt konkret at vurdere, hvordan banksamarbejdet fungerer samt klarhed over den måde, tilsynet med banker og realkreditinstitutter vil foregå på,” skriver Brian Mikkelsen.

“Storbritannien har endvidere besluttet at træde ud af EU. Denne beslutning vil ændre dynamikken i EU, ikke mindst på det finansielle område. Det får betydning for mulighederne for at varetage danske interesser bedst muligt på bank- og realkreditområdet,” fortsætter han.

Endelig fremhæver han den øgede interesse for Danmark og København som finansielt center.

Nationalbanken

“Et styrket tilsyn med europæiske banker og en fælles afviklingsmyndighed er et af de vigtigste tiltag efter finanskrisen, når det drejer sig om at sikre finansiel stabilitet, erklærer nationalbankdirektør Lars Rohde i en pressemeddelelse, der bakker op om udarbejdelse af et beslutningsgrundlag.

Færøerne og Grønland
Et særligt aspekt af en dansk tilslutning til bankunionen er håndtering af bankkriser på Færøerne og i Grønland.

For et par år siden (22. maj 2015) oplyste daværende erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i europaudvalget, at færøske og grønlandske banker kan fortsætte under Finanstilsynets tilsyn som i dag.

Imidlertid kan de to nordlige rigslande som ikke-EU-medlemmer ikke deltage i det styrkede banksamarbejde i EU og dermed heller ikke indgå i den fælles bankfinansierede forsikring, fastslog Henrik Sass Larsen.

Især Færøerne ønsker et europæisk sikkerhedsnet for sikre sig udlandsfinansiering til forholdsvis lavere renter. Desuden er man opsat på at bevare indskydergarantien.

Vismandsanbefaling i 2015
”Danmark har en økonomisk interesse i at deltage i bankunionen, hvis det i en tiltrædelsesaftale kan sikres, at den danske realkreditmodel kan indpasses i bankunionen, og at den såkaldte bagstopper alene får til opgave at stille garantier for og yde lån til bankunionens afviklingsfond,” konkluderer De Økonomiske Råds formandskab i maj 2015 i særkapitlet om bankunionen.

De p.t. 19 eurolande skal deltage i bankunionen, mens de øvrige medlemslande kan tilslutte sig. Danmark har deltaget i forhandlingerne om bankunionen med en vent-og-se holdning. (Dj/050717)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.