Koronakrisen dirigerer de økonomiske beslutninger, der forsøger at afværge en finanskrise. Flere midler frigives til lån og kredit, når EU-landene vedtager midlertidige lempelser i kravene til bankers polstring.

Dansk støtte til lempeligere kapitalkrav under koronakrisen

Af Claus Djørup
Familier og virksomheder skal ikke risikere nej til en låneansøgning, alene fordi banken eller realkreditinstituttet skal binde penge i skærpede kapitalkrav.

Finansminister Nicolai Wammen (S) fik opbakning fra hele europaudvalget tirsdag 19. maj til EU-kommissionens koronakriseforslag om lempeligere kapitalkrav til kreditinstitutter.

Formålet er at understøtte kreditinstitutter i EU-landene i fortsat at låne ud til virksomheder og privatpersoner under Covid-19-krisen og den følgende genopretning af europæisk økonomi.

Det kroatiske EU-formandskab sigter mod en hurtig vedtagelse inden Tysklands overtagelse af formandskabet den 1. juli.

Det handler bl.a. om fremskyndelse af lempelse af kapitalkrav for dels visse udlån til pensionister og arbejdstagere, dels udlån til små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og infrastruktur, dels offentligt garanterede udlån f.eks. til eksportkredit.

Plads til større tab
EU-kommissionen giver også plads til større nedskrivninger på tab end ellers, som anbefales af Basel-komiteen som svar på Covid-19-krisen.

Det sker ved at forlænge den valgfri overgangsordning med to år til 2024 for den seneste regnskabsstandard for finansielle instrumenter kaldet ”IFRS 9”, som skal anvendes af alle børsnoterede virksomheder og kreditinstitutter.

Bogstavforkortelsen står for ‘International Financial Regulatory Standards’ (De Internationale Regnskabsstandarder).

IFRS 9 medfører tidligere nedskrivning af udlån, men det står til at blive udskudt til 2025. Kreditinstitutter skal nedskrive værdien af sine udlån med forventede tab og ikke vente på den objektive indikation på tab, som politikernotatet forklarer.

Undgå ny finanskrise
Nicolai Wammen tør godt slække på skærpede krav til kapital og likviditet, der er indført efter finanskrisen for netop at sikre, at den økonomiske krise ikke udvikler sig til en finansiel krise, hvor husholdninger og virksomheder afskæres fra lån.

”I lyset af den aktuelle situation, vigtigheden af at kreditinstitutterne kan holde hånden under udlån til sunde husholdninger og virksomheder, og henset til vigtigheden af hurtigt at kunne vedtage forslaget, støtter regeringen derfor kommissionens forslag og forventer at kunne støtte et kompromisforslag tæt herpå,” skriver Finansministeriet om forhandlingsmandatet.

Finansministeren er dog loren ved forlængelse af overgangsordningen for IFRS 9, altså de strammere krav til nedskrivning af tab. Han lader dog nåde gå for ret og finanskriseerfaring, da der er alene er tale om en ikke permanent fravigelse.

Søren Bo Søndergaard (EL) understregede, at forudsætningen for Enhedslistens opbakning er, at lempelserne er midlertidige.

Indsigt i garantifonden
Enhedslistens EU-ordfører har efterfølgende fået bekræftet skriftligt, at europaudvalget får indsigt i den endelige udformning af retningslinjerne for COVID-19 garantifondens virke.

“Jeg kan bekræfte, at jeg i det omfang fortrolighedshensyn tillader, vil oversende retningslinjerne for Covid-19 garantifondens virke, når de foreligger,” erklærer Simon Kollerup.

Realkredit
Man kan ikke nævne Basel-komitéen på Christiansborg, uden at øjenbrynene løftes rejser i bekymring for, om der skjuler sig et angreb på det danske realkreditsystem.

-Der kommer meget forbrugslån ud af realkredit, anførte Kim Valentin (V). Han opfordrede til at udskude nogle ”Basel 3”-regler (også kaldet Basel 4) vedrørende obligationer med lav risiko for at beskytte dansk realkredit.

Mandatrevision til garantifond
I en skriftlig procedure 13. maj fik erhvervsminister Simon Kollerup (S) samme opbakning til revision af mandatet vedrørende EU’s Covid-19 garantifond som til det oprindelige mandat fra den 21. april, nemlig ja fra alle bortset fra Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige.

Liberal Alliance og Alternativet er ikke repræsenteret i europaudvalget.

Det oprindelige mandat indebar en dansk lånehæftelse på cirka 5 milliarder kroner til EU’s Covid-19 garantifond. (Dj/220520)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.