Et stykke dansk tungvognsteknologi fra Middelfart. Foto: Fagpressen.eu

Af Claus Djørup
De seks ja-patentpartier (S, R, V, SF, LA og K) har indgået en aftale om oprettelse af en lokal afdeling af EU-patentdomstolen i København, hvis det ender med et ja ved folke-afstemningen den 25. maj. Aftalen ændrer dog intet for de to nej-partier, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

– Med en lokal afdeling af patentdomstolen i Danmark sikrer vi, at danske virksomheder får mulighed for at føre deres sager i Danmark. Samtidig vil virksomhedernes sager kunne føres på dansk og for en dansk dommer, skriver erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i pressemeddelelsen om aftalen fra fredag 21. februar.

– Sproget ved den lokale afdeling af patentdomstolen vil være både dansk og engelsk, så virksomheder, der lægger sag an ved den lokale afdeling, har mulighed for at vælge det sprog, de ønsker, fortsætter han.

– Afdelingen vil have en fast dansk dommer i dommerpanelet, der består af tre dommere i alt. De øvrige dommere kommer fra den centrale dommerpulje, der etableres i forbindelse med patentdomstolen, oplyser Henrik Sass Larsen.

– Samtidig giver det mulighed for, at den lokale danske patentdomstol kan tiltrække sager fra andre lande, og på den måde kan vi styrke den lokale danske domstols ekspertise og kapacitet, tilføjer politisk ordfører Ellen Trane Nørby (V).

– Med patentreformen vil det koste en virksomhed omkring 35.000 kroner at få patent til hele det indre marked. I dag koster det omkring 250.000 kroner, anfører den nyudpegede EP-spidskandidat Ulla Tørnæs (V).

NEJ-PARTIER FASTHOLDER NEJ
– Aftalen ændrer intet ved, at en retssag sagtens kan blive ført i et andet land. Tidligere opererede man med muligheden for en regional afdeling, og alle de andre lande har også muligheden for at lave en national afdeling, siger EU-ordfører Pia Adelsteen (DF).

– Det gør ingen forskel om der ligger en underafdeling af EU-patentdomstolen i Danmark eller ej. Stemmer vi ja vil danske domstole blive sat ud af kraft i patentsager. Det kan koste arbejdspladser. Mange virksomheder kan blive klemt af sagsanlæg fra patentadvokater og multinationale selskaber, istemmer EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL).

– Ja-siden har tidligere påstået, at danske virksomheder ikke ville kunne få det nye enhedspatent, hvis vi stemmer nej. Det argument har EU afvist. Danske virksomheder vil som amerikanske, japanske og alle andre kunne tage enhedspatenter i fremtiden, selv om vi stemmer nej. Forskellen er om de danske domstole skal sættes ud af kraft i patentsager, slutter Nikolaj Villumsen.

3. BEHANDLING TIRSDAG 29. APRIL
Lovforslaget trediebehandles den 29. april og sendes til folkeafstemning 25. maj, fordi Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemmer nej. De to nej-partier hindrer dermed en vedtagelse med fem sjettedeles flertal, som kræves ved suverænitetsoverdragelse i grundlovens § 20.

Lovforslaget blev førstebehandlet 10. oktober, og siden har udvalgsaktiviteten været lille, men der er også godt tre uger endnu til at stille spørgsmål ifølge tidsplanen:

20. marts: Frist for spørgsmål
27. marts: Frist for svar og ændringsforslag
31. marts: Frist for betænkningsbidrag
3. april: Politisk drøftelse og betænkningsafgivelse
22. april: 2. behandling
29. april: 3. behandling

(Dj/240214)

www Lovforslaget og bilag
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.