4. jernbanepakke puster liv i debat om DSB’s monopol

Den fjerde jernbanepakke indeholder forslag om afskaffelse af eneret til hovedstrækninger, så eksempelvis to selskaber kunne konkurrere på kystbanen eller København-Odense. Foto: Fagpressen.eu

Transportkommissær Siim Kallas udspil forslag i den 4. jernbanepakke om åbning af de nationale jernbaner for nye aktører og tjenester ved udgangen af 2019 handler også om DSB. Venstre siger ja med forbehold for praktiske forhold under de kommende års store anlægsarbejder, mens Socialdemokratiet vil bevare DSB som et stærkt nationalt passagertogselskab.

Af Claus Djørup (Artiklen er oprindeligt bragt i Transportmagasinet nr. 3/2013)
EU-kommissionens fjerde jernbanepakke handler om fælles standarder og godkendelser, adgang for nye aktører, en effektiv struktur, kvalificeret arbejdskraft samt et europæisk jernbaneagentur, der bl.a. skal overtage de nationale godkendelser.

Transportkommissær Siim Kallas forslag om åbning af de nationale jernbaner for nye aktører og tjenester ved udgangen af 2019 vækker særlig opmærksomhed herhjemme, for det handler om DSB.

Skal hovedstrækningerne udbydes eller skal flere selskaber kunne køre på samme strækninger?

Venstre siger ja med forbehold for praktiske forhold under de kommende års store anlægsarbejder.

Socialdemokraterne siger nærmest nej for at bevare DSB som et stærkt nationalt passagertogselskab.

Siim Kallas nævner ikke Danmark blandt gode eller halvdårlige forbilleder. Alligevel mener trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), at EU-kommissionen har skelet til Vestjylland som et mønstereksempel på, at et udbud kan spare skatteyderne for penge – 300 mio. kr. – og samtidig forbedre kvaliteten.

Trafikordfører Rasmus Prehn (S) er derimod ikke begejstret for Siim Kallas’ liberalistiske kurs: – Det er vigtigt, at DSB har en vis volumen, men vi er heller ikke religiøse modstandere af udbud. Det aller vigtigste er, at passagerne får en god kollektiv trafik.

Passagernes ve og vel
- Jeg kunne være nervøs for at sende hovedstrækninger i udbud og så efterlade et DSB endnu mere i knæ. På den lange bane kan det betyde, at man kommer til at svigte passagererne, fordi der ingen er til at løfte opgaven, siger Rasmus Prehn.

- Det er også værd at kigge på praktiske erfaringer fra andre lande. Det er langtfra entydigt positivt, når man har lagt noget over til private aktører.

- Man er nødt til at have statslig kontrol og indflydelse for at sikre passagernes ve og vel. Hvis det alene er markedets vilkår, så risikerer vi, at der kun kører kollektiv trafik hvor det er rentabelt, mens forsyningspligten ophører i mere tyndt befolkede områder, slutter S-ordføreren.

Lige meget hvem der kører
- Jeg er uenig. Det er i dansk interesse at have bedst mulig togservice for passagerne for den lavest mulige pris. Det er ikke mål i sig selv at have et stærkt statsligt ejet togselskab, svarer Kristian Pihl Lorentzen.

- Det er lige meget hvem der kører på skinnerne, og de vil selvfølgelig køre med dansk personal. Vi har ikke brug for monopol, der bevirker en kunstig høj pis for togkørsel.

- Der er masser af dygtige togoperatører i Europa. Det drejer sig om, at os politikere tager ansvaret for at udbyde opgaven, definere den kvalitet og den togkørsel, som passagerne har krav på, og så spørger vi til prisen og får lavet kontrakter, som vi holder togoperatørerne op på, fortsætter V-ordføreren.

Udbyd Esbjerg-København
Kristian Pihl Lorentzen foreslår et udbud af strækningen København-Esbjerg, som elektrificeres i 2015. Det kunne have den fordel, at en ny aktør selv kom med el-tog.

Han tøver dog med flere selskaber på samme strækning. Det vil ikke være praktisk mulig under de store, komplicerede anlægsarbejder med signaler og elektrificering til Ålborg de kommende år: – Det er et spørgsmål om skinnekapacitet og driftsforstyrrelser. Vi skal ikke kaste alle bolde op i luften på én gang. (Dj/160213)

Comments are closed.