Venstre kan acceptere bedrifts-neutral støtteomlægning

Det er for tidligt at forholde sig til frivillig overflytning af landbrugsstøtte til landdistrikter, siger fødevareminister Mette Gjerskov

Af Claus Djørup
Regeringen tager stilling til overflytning af landbrugssubsidier fra søjle I til landdistriktsudvikling i søjle II, når EU’s landbrugspolitik for 2014-20 er vedtaget tidligst til sommer, fastslår fødevareminister Mette Gjerskov (S).

- Vi snakker om en reform, der slet ikke er vedtaget endnu. Vi vil selvfølgelig ikke kun kigge på den økonomiske situation i Danmark, men også på landbrugets, siger Mette Gjerskov til Fagpressebureauet.

Fødevare- og landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) vil spørge til regeringens holdning til flytning af op til 15 procent af landbrugssubsidierne til landdistriktsudvikling på europaudvalgets åbne møde fredag 22. februar med fødevareministeren om EU-landbrugsministermøde efter weekenden.

Bolden blev givet op ved statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) afrapportering i europaudvalget tirsdag 19. februar om EU-topmødet 7.-8. februar.

- Regeringen har ikke taget stilling til, om vi vil benytte os af den frivillige mulighed for at overføre midler til landdistriktspolitik. Det kan man tage en diskussion med fødevareministeren på fredag, når hun forelægger status for CAP-reformen, sagde Helle Thorning-Schmidt. (CAP er EU’s akronym for den fælles landbrugspolitik).

Mette Gjerskov fremlægger sagerne om landbrugsreform til orientering i europaudvalget, dvs. hun beder ikke om nye forhandlingsmandater.

ERLING BONNESENS KRAV ER UÆNDRET BUNDLINIE
Erling Bonnesen advarer mod en forholdsvis forringelse af den danske eksportorienterede fødevaresektors konkurrenceevne ved at overføre 15 procent af landmandsstøtten, dvs. omkring 1 mia. kroner: – Danmark skal ikke lave den ekstra, frivillige omlægning af søjle 1 til søjle 2. Det vil stille danske landmænd relativt dårligere, hvis man ikke gør det i Tyskland.

Erling Bonnesen udelukker dog ikke en bedriftsvenlig omlægning, hvor landdistriktsstøtte gavner landbruget.

- Hvis Mette Gjerskov kan lægge noget andet på bordet, der sikrer, at danske landmænd ikke stilles ringere på bundlinien i konkurrencen med tyskerne, så er det fint. Vi skal have rede på, om man omlægger og fører pengene tilbage til nogle ting, der kan styrke udviklingen af vækst og beskæftigelse i landbruget, siger Erling Bonnesen til Fagpressebureauet inden møderne i fødevare- og europaudvalgene.

GJERSKOV VIL AFBØDE FORSLAG VENDT MOD MÆLKEPRODUCENTER
Erling Bonnesen er specielt bekymret for danske kvægbønder, som i de værste regnestykker står til at miste halvdelen af tilskuddet på kort tid.

Mette Gjerskov medgiver, at fordelingsnøglen giver et problem for mælkeproducenterne, men oplægget til intern omfordeling er ikke besluttet endnu. Hun støtter et alternativt forslag fra det irske EU-formandskab, som giver en mindre udjævning mellem landmænd end det oprindelige forslag.

Den interne omfordeling udnævner støtten i hvert enkelt land, så landmænd i yderste fald får det samme uanset produktion. Det vil særligt ramme mælkeproducenter, som får forholdsvis mest i støtte.

ANNE E. JENSEN: EU-PARLAMENTET VIL KRÆVE NATIONAL MEDFINANSIERING
Jokeren i modulationen – som den frivillige overflytning kaldtes tidligere – er medfinansiering, dvs. at finansminister Bjarne Corydon (S) skal finde penge til ekstra landdistriktsstøtte, hvis der overføres op til en milliard kroner fra hektar- og producentstøtte til udvikling af landdistrikter.

”Parlamentet vil imidlertid insistere på, at sådanne overførsler skal følges af national medfinansiering. Det er nemlig et godt og nødvendigt princip, at når medlemslandene mere frit kan beslutte, hvad EU-tilskud kan bruges til, skal de selv spytte i bøssen,” noterer EU-parlamentsmedlem Anne E. Jensen (V) i et nyhedsbrev.

Mette Gjerskov kan blot konstatere, at hun ikke på nuværende tidspunkt kan sige noget om medfinansiering, når det ikke er vedtaget. Derimod fremhæver hun, at det stadig væk er penge, der langt hen ad vejen går tilbage til landbruget uanset om de ligger i søjle 1 eller søjle 2.

Erling Bonnesen påpeger, at Danmark hidtil har fået en forholdsvis mindre andel af EU’s landdistriktspenge, som kræver statslig medfinansiering på typisk 50 procent. Det bliver gradueret, så der kan blive tale om nul, 25 procent eller 50 procent medfinansiering alt hvad formål.

EU-BUDGETAFTALE MINDSKER STØTTE TIL DANSKE LANDMÆND MED 900 MIO. KR.Den danske rabat kaldet korrektion på én milliard kroner årligt er ifølge statsminister Helle Thorning-Schmidt sammensat af 1) en reduktion på 53 millioner kroner årligt i den danske finansiering til andre riges landes rabatter og 2) en selvstændig rabat til Danmark på 955 millioner kroner.

Det danske nettobidrag bliver én milliard kroner mindre end den ellers ville have været. Hvor stort faldet i det endelige bidrag ender afhænger af endnu ukendte faktorer, understregede statsministeren.

Eksempelvis vil Danmarks relative bidrag stige, hvis bni (bruttonationalindkomsten) falder i Sydeuropa. Videre kan ændringsbudgetterne for 2013 (EU’s endelige regnskab) betyde justering af sammenligningsniveauet.

Danske landmænd vil i de kommende syv år modtage formentlig 900 millioner kroner mindre i årlig EU-støtte i forhold til i år, konstaterede statsministeren som en logisk konsekvens af beskæringerne i EU’s landbrugs- og strukturfonde.

- Der er ikke tale om, at aftalen forskelsbehandler franske bønder i forhold til danske landmænd vedrørende direkte støtte. Både franske og danske landmænd vil opleve lavere støtteniveauer fra 2014, fastslog Helle Thorning-Schmidt.

NOTAT PÅ VEJ
I EU-topmødekonklusionerne omtales den danske rabat/korrektion som en bruttonedsættelse af bni-bidraget på 130 mio. euro (968,5 mio. kr.).

Til brug i europaudvalget i morgen fredag har Erling Bonnesen bedt om et notat om de præcise tal vedrørende landbruget i topmødeaftalen om EU’s flerårige budgetramme 2014-20. (Dj/210213)

Comments are closed.