Danmarks kontingent stiger med 4 mia. i kommissionens udspil
Af Claus Djørup
EU’s budget for 2021 afventer en aftale på det uvirtuelle (rigtigt møde med korridorsnak) EU-topmøde 17.-18. juli om det syvårige budgetramme (MFF i EU-jargon) for 2021-2027.
Det danske EU-bidrag står til at stige med 4 milliarder til 25½ mia. kr. årligt i EU-kommissionens oplæg, bekræftede udenrigsminister Jeppe Kofod (S), da han fredag 3. juli fik et bredt mandat i europaudvalget til 2021-forhandlingerne.
Enhedslisten, Nye Borgerlige voterede imod, og det gør Dansk Folkeparti også.
EU-kommissionens foreslår forpligtelsesbevillinger på 1,19 pct. af bruttonationalindkomsten og 1,17 pct. af bni i betalingsniveau.
Mandatets skarpeste kanter
Forhandlingsmandatet indeholder fire elementer, som regeringen lægger afgørende vægt på:
1) Tilstrækkelige marginer til håndtering af uforudsete udgifter
2) Udgiftspolitiske prioriteringer til fordel for vækstskabende politikker herunder migration, forskning og klima
3) Et samlet set lavere udgiftsniveau end foreslået af EU-kommissionen
4) Mindst 25 % af EU’s udgifter bidrager til den grønne omstilling.
– Altså en endelig budgetaftale, der samlet set bevæger sig i dansk retning af vores aller vigtigste prioriteter, opsummerede Jeppe Kofod.
Peter Christensen (NB) voterede nej, fordi mandatet formuleres for vagt.
Søren Bo Søndergaard (EL) undrede sig forhandlingstaktisk over, at regeringen i virkeligheden accepterer EU-kommissionens oplæg og dermed kontingentstigning. Videre tvivler han på den reelle effekt af de 25 % til klima, når man ikke samtidig diskuterer CO2-effekten.
Teknik hæmmede DF’s votering
Der lyder også et nej fra EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF), oplyser han til Fagpresseburerauet.
Dansk Folkeparti blev ved mødets slutning indforskrevet med et ja per automatik, fordi partiet ikke var til stede eller havde sendt en besked.
– Desværre var der tekniske vanskeligheder ved at koble på mødet via Teams (videokonferencesystem, red.), men DF voterer naturligvis nej til regeringens ønskede mandat, ligesom vi gjorde ved det syvårige budget, oplyser Morten Messerschmidt.
– Situationen er helt den samme. Vi finder det uhørt, at danskerne skal betale mere til EU. Det burde i høj grad være muligt at finde pengene inden for EU’s eget budget. Grundlæggende leverer EU slet ikke den værdi for danskerne, som vi betaler for. Enhver forøgelse af budgettet er derfor i den gale retning for os i DF. Vi ønsker, at EU’s budget barberes ind til det minimale, erklærer Morten Messerschmidt.
Mindst fem partier bag mandatet
De øvrige partier – også Venstre – nikkede ja eller. Liberal Alliance og Alternativet er ikke repræsenteret i europaudvalget.
Mandatet er – som Søren Bo Søndergaard konstaterer – det samme som til den syvårige budgetramme, men 2021 er jo også det første år af MFF’en.
Venstre voterede nej den 16. juni sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige til fem centrale mandater til finansminister Nicolai Wammen (S) og statsminister Mette Frederiksens (S) forhandlinger i EU om langtidsbudgettet 2021-2027 og genopretning efter koronaviruskrisen. (Dj/050720)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.