Forenet opposition imod mandat til total overvågning i jagten på pædofilt materiale

Af Claus Djørup
SMV-regeringen og justitsminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) fører forhandlingerne i EU om forslaget til børnemisbrugforordning alene på sit eget parlamentariske flertal.

Otte oppositionspartier voterede nej til mandatet til til forordningsforslaget om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn (kaldet CSA for Child Sexual Abuse) i europaudvalget fredag 15. september, nemlig SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.

De fastholdt modstanden trods en tilføjelse i mandatet om, at der lægges ‘afgørende vægt’ på forordningens overensstemmelse med EU’s charter om grundlæggende rettigheder.

De otte partier ønskede også en passus om tilslutning til ministerrådets juridiske tjenestes kritiske anbefalinger, som i princippet er fortrolige. Den juridiske tjeneste tvivler på, at opsporingspåbuddet er foreneligt med charteret.

Forslaget er på retsministerrådsmødet den 28. september med undtagelse af placeringen af et EU-center til forebyggelse og bekæmpelse af seksuel misbrug af børn. Det er ikke ramt af retsforbeholdet, men ville være det, hvis der var tale om en totalharmonisering

Komme digitale krænkelser til livs
Peter Hummelgaard Thomsen støtter det spanske kompromisforslag. Han er optaget af en afbalanceret tilgang mellem på den ene side respekten for borgernes grundlæggende rettigheder, hensynet til privatlivets fred og kommunikationshemmeligheden, og på den anden side at forfølge det legitime formål at forebygge og bekæmpe online seksuel misbrug af børn.

– Vi ser et behov for generelt på en række om råder at regulere nogle af udbyderne til at tage ansvar for, hvad der sker på deres platforme, hvor meget kommunikation foregår nutildags og dermed mange muligheder for kriminalitet – i dette tilfælde deling af børneporno og ‘grooming’, erklærede Peter Hummelgaard Thomsen.

Total overvågning
Europaudvalgsformand Niels Fl. Hansen (K) skar ind til benet, hvad det handler om: Generel overvågning af telekommunikation, herunder telefonsamtaler og teletekstbeskeder (sms’er), uden konkret mistanke.

– Forslaget er drakonisk. Rækkevidden af det, som ministeren beder os om at sige ja til, er fuldstændig vanvittigt. Det kommer på ingen måde at være lovmedholdeligt på sigt, advarede it-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF).

– Forslaget vil indebære en systematisk og generel overvågning af indholdet af kommunikationen mellem helt almindelige mennesker – uden krav om forudgående individuel mistanke – og være i strid med EU-charteret om grundlæggende rettigheder, indledte it- og EU-ordfører Alexander Ryle (LA) begrundelsen for sit nej-votum (talen er indføjet som bilag nederst i artiklen).

Alex Ahrendtsen (DF) stod i et dilemma om alle de gode hensigter om bekæmpelse af børneporno og hensynet til borgernes retssikkerhed: – Den ladeport, man åbner i forbindelse med forordningen, er dybt bekymrende, for hvad bliver så det næste – har man skabt præcedens for andre redskaber til at bryde borgernes retssikkerhed?

EU-ordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) var utilfreds med, at mandatet ikke var udleveret inden mødet i europaudvalget, så det kunne være diskuteret i Danmarksdemokraternes gruppe.

Falder ved EU-domstolen
– Vi ønsker en stærkere indsats over for seksuelt misbrug af børn, men dette forslag går for vidt. Rådets juridiske tjeneste og mange andre røster har sagt, man her bryder med grundlæggende traktatmæssige rettigheder, sagde EU-ordfører Christian Friis Bach (R).

EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) vurderer, at forordningen vil blive underkendt af EU-domstolen.

– Regeringen burde arbejde for det, som rådets juridiske tjeneste foreslår, lyder Enhedslistens opfordring.

Søren Bo Søndergaard undrede sig over, at hjemlen er traktatens artikel 114 om det indre marked og man ikke paragraffen om bekæmpelse af alvorlig kriminalitet.

Uro hos regeringspartier
Karin Liltorp (M) afslørede, at der internt hos Moderaterne har været rejst bekymring om den enkeltes retssikkerhed, men noget af frygten er aflivet af justitsministeren.

Hos Venstre slog det gnister, fordi folketingsgruppen ikke har haft mulighed for at drøfte mandatet med indgreb i grundlæggende menneskerettigheder.

– Venstres folketingsgruppe har ikke haft lejlighed til at forholde sig til forhandlingsmandatet, fordi vi ikke har fået det præsenteret. Det er utilfredsstillende. Det er regeringen simpelt hen nødt til at tage alvorligt. Der er særlig vigtigt, når vi har en flertalsregering, at folketingsgrupperne så at sige kan kontrollere regeringen, pointerede Jan E. Jørgensen (V).

Han og EU-ordfører Kim Valentin (V) satte sig sammen i et summemøde om mandatet.

V-kritik af regeringspolitik
Derefter støttede Kim Valentin et forslag fra Christian Friis Bach om en yderligere udvidelse af mandatet med rådets juridiske tjenestes forslag, men det vink med en vognstang blev ikke annammet. Peter Hummelgaard Thomsen ville ikke binde sig til alle den juridiske tjenestes anbefalinger.

Videre kritiserede Kim Valentin dels tilføjelsen til mandatet ikke var med fra begyndelsen, dels det spanske kompromisforslag som ringe.

Peter Hummelgaard Thomsen foreholdt, at techgiganterne i forvejen kigger med i al kommunikation tilmed med brugernes tilladelse. Det er deres forretningsmodel.

– Problemet i dag er, at de kigger ned i alt hvad vi laver. Det er mere det, vi skulle løse, replicerede Kim Valentin.

Det endte dog med den forventede støtte fra Venstre, og ellers ville der være opstået en lille regeringskrise. I stedet skal der være en dialog om forbedring af dialogen internt i regeringen. Justitsministeren stillede bedre forhåndsorientering om mandaters indhold i udsigt.

Kryptering
Til spørgsmålet om End to End-kryptering og bagdøre oplyste Peter Hummelgaard Thomsen, at det overlades til den enkelte udbyder at vælge de teknologier, der skal anvendes for at efterkomme opsporingspåbuddet effektivt.

Svaret imødekom ikke Alex Ahrendtsens ønske om en forklaring på, hvordan afsender og modtager kunne være garanteret kryptering, når der er bagdøre til at omgå krypteringen.

Nye Borgerlige kunne nok regnes til nej-blokken, men partiet med to fungerende folketingsmedlemmer bruger ikke ressourcer på europaudvalgssager. (Dj/170923)

BILAG 1
Alexander Ryles indlæg i europaudvalget om CSA:

”Liberal Alliance finder forslaget fra kommissionen meget problematisk. Som jeg læser forslaget, vil det indebære en systematisk og generel overvågning af indholdet af kommunikationen mellem helt almindelige mennesker – uden krav om forudgående individuel mistanke – og være i strid med EU Charteret om grundlæggende rettigheder.

EU-domstolen har tidligere meget klart konkluderet, at den generelle og uddifferentierede logning af metadata på teleområdet er i strid med EU-charteret. Hvis generel logning af metadata er i strid med charteret, så har vi vanskeligt ved at se, hvordan overvågning af samtaler og indholdet af alle brugeres private kommunikation ikke også er i strid med charteret, eftersom at det er langt mere indgribende.

EU-stridig masseovervågning
Faktisk konkluderer alle juridiske vurderinger af forslaget (herunder European Data Protection Supervisor, European Data Protection Board, Europa-Parlamentets Forskningstjeneste og Rådets Juridiske Tjeneste), at denne masseovervågning af privat kommunikation vil stride mod EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder. Det er kun kommissionens egen vurdering, som kommer til et andet resultat.

Rådets Juridiske Tjeneste påpeger, at opsporingspåbuddet – for at respektere charteret – bør begrænses til personer, hvor der er rimelig grund til at antage, at de er involveret i seksuelt misbrug af børn, dvs. målrettet overvågning i stedet for kommissionens forslag om generel overvågning af alle brugere af kommunikationstjenesten.

Derudover opfatter vi det også som et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, som ellers normalt både er beskyttet af grundloven, straffeloven, e-privacydirektivet og charteret.

Bagdør til krypteret kommunikation
I praksis vil et opsporingspåbud (for end-to-end krypterede kommunikationstjenester) kun implementeres ved at tjenesteudbyderen indbygger bagdøre – altså spyware – på telefoner og computere, hvilket vil undergrave sikkerheden ved kryptering og kunne misbruges af fjendtlige aktører, f.eks. kriminelle hackere, der vil begå identitetstyveri.

Derfor har flere hundrede forskere og eksperter i kryptering protesteret mod EU-forslaget i et åbent brev i juli 2023 og påpeget dets konsekvenser for cybersikkerhed og privatliv.

Ineffektiv forebyggelse
Det er ikke vores opfattelse, at kommissionens forslag reelt styrker indsatsen mod seksuelt misbrug af børn, som ellers er et vigtigt formål. Det skyldes bl.a., at opsporing af misbrugsmateriale først sker, efter at det seksuelle misbrug har fundet sted, og derfor ikke kan siges at forebygge seksuelt misbrug.

Upræcise teknologier
Vi ved også, at de teknologier, som kan tages i anvendelse for at opspore misbrug af børn, er meget upræcise. Vi risikerer et meget stort antal falsk-positive opsporinger, som udover at være stærkt belastende for de personer, som uretmæssigt beskyldes for seksuelt misbrug af børn, også vil komme til at forstyrre og forsinke politiets arbejde med de virkelige sager om seksuelt misbrug af børn.

Hvis man tager udgangspunkt i det værktøj, som nævnes i Europa-Parlamentets konsekvensanalyse, nemlig Microsofts Project Artemis, så vurderer Microsoft selv, at de har en præcision på 88%. Det er nok lidt højt sat, men selv hvis det er rigtigt, så vil det betyde millioner af falsk-positive indberetninger hver eneste dag.

Aldersverifikation
Så har jeg ikke engang nævnt alle de tekniske udfordringer forbundet med at verificere alder og håndtere forskellige seksuelle lavaldre på tværs af EU-landene (der varierer mellem 14 og 17 år) og det faktum, at kommissionen vil undlade kriminalisering for udveksling af seksuelt materiale mellem børn over den seksuelle lavalder, f.eks. chatbeskeder mellem en 16-årig og en 17-årig, såkaldt ”sexting”.

Som tidligere it-konsulent vil jeg bare ønske held og lykke med at få det system udviklet og implementeret. Det kan få udviklingen af et ejendomsvurderingssystem til at se nemt ud.

Resultatet vil nok nærmere få den konsekvens, at tjenesteudbyderne begrænser børn at bruge deres tjenester, fordi forordningens kriterier for risikovurdering fører til en konklusion om, at risikoen ved at udbyde tjenesten til personer under 18 år er for stor. På den måde risikerer vi at skade børns rettigheder og digitale udfoldelsesmuligheder, fordi de udelukkes fra en række tjenester,” sagde Alexander Ryle.  

Bilag 2 MANDATET
Justitsminister Peter Hummelgaard Thomsens mandat, hvor man fra dansk side:

* lægger afgørende vægt på, at forslaget lever op til EU’s charter om grundlæggende rettigheder,
* lægger afgørende vægt på forslagets forenelighed med grundloven, herunder det uskrevne grundlovsforbud (dvs. danske myndigheders enekompetence til at udøve myndighedsbeføjelser inden for dansk territorium),
* støtter, at der sikres et teknologineutralt regelsæt,
* End to End-kryptering ikke udelukkes fra forordningens anvendelsesområde,
* arbejder for, at der opnås en fornuftig balance mellem hensynet til en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af online misbrug af børn på den ene side, og mulighederne for at borgerne kan udøve deres grundlæggende rettigheder på den anden side,
* arbejder for at eksisterende ordninger, hvor nationale myndigheder kan anmode udbydere om frivilligt og af egen drift at spærre adgangen til eller fjerne materiale, der viser seksuel misbrug af børn, kan bibeholdes efter forordningens ikrafttrædelse,
* arbejder for at arbejdsgangene for den koordinerende og de kompetente myndigheder i forhold til meddelelse af påbud om fjernelse og spærring, hvor skadesvirkning og tidsaspektet er afgørende, bliver så smidig som mulig med mindst mulige administrative byrder.

PS. Acceptér eller drop ud
Fjæsbogselskabet Meta har netop meddelt, at tjenestevilkårene ændres per 20. oktober 2023 som følge af forordningen om digitale tjenester (DSA). Det må afvente en granskning, om de forbedrer eller forværrer brugerens retssikkerhed, men de følges af en klar besked om accept eller farvel:

“Vi håber, at du accepter de opdaterede vilkår og fortsat vil bruge Meta-produkterne. Hvis du ikke vil acceptere disse opdateringer, står det dig frit for at forlade vores tjeneste, selvom vi ville være kede af det, hvis du forlod os,” hedder det. 

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.