Den katalanske separatistleder Carles Puigdemont var i København i januar 2018. En amnesti kan være prisen, PSOE må betale for at bevare regeringsmagten i Madrid. Foto: Fagpressen.eu
Danmark kræver grundig behandling af spansk hasteforslag
Af Claus Djørup
Ministerpræsident Pedro Sánchez (PSOE) kæmper om de katalanske separatisters gunst for at bevare regeringsmagten i Madrid, men hans hast mødes med en ”tøv en kende” hos udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og sikkert mange andre lande på europaministrenes rådsmøde den 19. september.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det en atypisk proces. Forslaget sættes på europaministrenes dagsorden den 19. september uden drøftelse i ministerrådets forberedende organer.
– Fra dansk side har vi praksis for at støtte medlemslandes ønske om nationale sprog som officielle sprog i EU, såfremt de pågældende sprog er repræsentative for en betydelig del af befolkningen og reelt anvendes i national sammenhæng, kridtede Lars Løkke Rasmussen banen op i europaudvalget fredag 15. september.
Den praksis dækker ét tilfælde fra 2007, nemlig irsk-gælisk.
Katalansk, baskisk og galicisk
Spanien anmoder om, at regionalsprogene katalansk, baskisk og galicisk anderkendes som EU-sprog. Det vil bringe antallet af EU-sprog op fra 24 til 27, hvilket ville øge antallet af parvise kombinationer fra 276 til 351.
Efter parlamentsvalget den 23. juli sikrede PSOE sig formandsposten for Cortes ved at foreslå, at det tillades at tale de tre sprog samt aranesisk (Val d’Aran i det nordvestlige Katalonien) i parlamentet.
I dag er ingen andre regionalsprog anerkendt i EU-systemet, så i givet fald vil der med udenrigsministerens ord være tale om et nybrud.
Irland har som sagt fået irsk-gælisk anerkendt, men det skete på landets initiativ. Parentetisk bemærket forsøger Skotland også et sprogskifte til skotsk-gælisk bl.a. gennem omdøbning af stednavne.
Sværere at afvise en medlemsstats anmodning
Her ligger kimen til en vedtagelse af formandslandet Spaniens ønske. Det er den spanske stat selv, som foreslår flere sprog.
Bretonere, frisere, plattyskere, sorbere, kasjubere, samere, tornedalsfinnere og russere- for at nævne et lille udpluk – skal ikke gøre sig forhåbning om at få deres sprog anerkendt som officielt EU-sprog, hvis de selv henvender sig i Bryssel med et sådant ønske.
Rent praktisk vil EU-systemet holde antallet af sprog nede. Der venter en halv snes nye sprog ved optagelse af nye medlemslande, så der bliver brug for endnu flere tolke og oversættere i alle mulige kombinationer.
Følsomt
– Det er et følsomt emne, for det kan føre til ønsker fra andre medlemsstater om at få optaget flere nationale sprog eller minoritetssprog som officielle EU-sprog. Det vil være vanskeligt at afgøre, hvilke sprog der bør opnå officiel status, sagde Lars Løkke Rasmussen.
– Det kalder på analyse og drøftelse på et mere oplyst grundlag. Der er behov for, at Spanien uddyber forslaget, og at formandskabet (det er også Spanien, red.) afsætter tilstrækkelig tid til at drøfte sagen i rådets forberedende organer. Endelig skal rådets juridiske tjeneste og kommissionen vurderer forslagets konsekvenser og betydning for EU-budgettet, før vi tager endelig stilling, understregede udenrigsministeren
Tre partier støtter
Tre EU-ordførere fra ikke-regeringspartier modtager det spanske forslag positivt.
– Man skal i udgangspunktet være positiv., sagde Søren Bo Søndergaard (EL).
-Det er afgørende, at det er Spanien, som foreslår det. Det exceptionelle er, at et land vil gøre noget i forhold til sine nationale mindretal og overkomme nogle spændinger. Det bør være noget, som ikke mindst et land som Danmark stiller sig meget positiv overfor, anførte Enhedslistens EU-ordfører.
Galicisk, baskisk og katalansk er auktotone sprog og ikke minoritetssprog (alloktone), påpegede Alex Ahrendtsen (DF).
– Det er et vigtigt spørgsmål for de mennesker. Ja, det er besværligt med mange sprog i Europa, men skulle vi følge den logik, så burde dansk heller være en del af de officielle sprog. Det ville være lettere, hvis vi alle talte latin, engelsk eller fransk …
– Den sproglige mangfoldighed er en styrke. Jeg vil opfordre regeringen til at tage det alvorligt, når den spanske regering endelig er begyndt at række ud til disse regionale nationaliteter i Spanien, sluttede DF’s europaordfører.
– Vi skal ikke blokere det med sprog, når Spanien forsøger at løse et indenrigspolitisk problem, som har stået på i flere år, sagde Marianne Bigum (SF).
Venstres ordfører lagde derimod vægt på det praktiske.
– Det er vanskeligt at håndtere sprogdelen, når vi er så mange lande Det kan hurtigt blive meget mere besværligt, advarede Venstres EU-ordfører, Kim Valentin (V).
Finland og Sverige
Det proseparatistiske, engelsksprogede medie El Nacional i Barcelona, beskæftiger sig dybtgående med modstanden fra Sverige og Finland, som begge styres af det konservative Partido Populars partifæller.
PP næsten vandt parlamentsvalget den 23. juli, og i øjeblikket er partiets leder, Alberto Núñez Feijóo, udpeget til hvad man hertillands kalder kongelig undersøger. Alt imens forhandler PSOE med den katalanske leder Carles Puigdemont, som er medlem af EU-parlamentet og lever i selvvalgt eksil i Waterloo. (Dj/160923)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.