Resultatet af folkeafstemningen 2. oktober er ugyldigt grundet lav valgdeltagelse. Alligevel bruger Viktor Orbán resultatet som afsæt for en forfatningsændring vendt mod EU og masseindvandring. Illustration: Kristin Haulik

Kristian Jensen: Vi holder øje med brud på københavnskriterier

Af Claus Djørup
Udenrigsminister Kristian Jensen sender en påmindelse til Ungarn om at overholde københavnskriterierne fra 1993 om demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder og mindretal.

– Det er et problem, hvis Ungarn vælger at lave en forfatning, der ikke levet op til den høje standard for demokrati, retsstatsprincipper og parlamentarisme, som vi har haft forud for deres medlemskab af EU, siger Kristian Jensen til Fagpressebureauet.

EU’s europaministre diskuterer retsstatsprincipper (‘rule of law’) den 15. november i Bryssel. Bagtæppet er Polens ignorerende svar til EU-kommissionen om angående den polske forfatningsdomstol og Ungarns påtænkte migrations- og asylantfjendske forfatningsændring.

– Jeg vil ikke kommentere på enkeltelementer i det ungarske forfatningsforslag. Vi kigger på, hvorvidt det lever op til de principper og kriterier, som er stillet i københavnskriterierne, siger Kristian Jensen.

– Vi er bekymret over den udvikling, der i øjeblikket foregår i en række EU-lande. Derfor er det godt, at vi på det kommende rådsmøde skal diskutere retsstatsprincipper og dermed få fulgt op på bekymringerne, fortsætter den danske udenrigsminister.

Kristian Jensen ønsker så at sige at kunne grave et spadestik i de enkelte landes konkrete brud på københavnskriterierne. Det kan dog blive svært, for en ændring af rammerne for ministerrådets dialog kræver enstemmighed. Hans bestræbelse er at holde gang i debatten, når lande som Ungarn og Polen prøver at svække eller stoppe retsstatsdialogen.

– Der er forskellige holdninger til retsstatspolitikken i EU og EU-medlemslandene om at drøfte udviklingen i andre lande. Det tror jeg, at vi nok kan forsvare, men vi får lejlighed til at drøfte udviklingen i retsstatsprincipper i en række lande, slutter Kristian Jensen.

Forlængelse af ugyldigt folkeafstemningsresultat
Den politiske proces er tåget. Ifølge medierapporter vil Ungarns parlament vedtage eller tage hul på vedtagelsen af en forfatningsændring tirsdag 8. november, der forbyder ikke-ungarere at bosætte sig i landet, medmindre det sker i henhold til landets lovgivning. Med andre ord udelukkes EU-tildeling af store grupper migranter.

En forfatningsændring kan klares med to tredjedeles flertal i nationalforsamlingen.

Ændringen foreslås af premierminister Viktor Orbán (Fidesz), som er erklæret illiberal, hvilket dækker over en kristen-nationalistisk ideologi, der mere passer til Vladimir Putins Rusland end Angela Merkels Tyskland.

Initiativet er en opfølgning på folkeafstemningen den 2. oktober om EU’s migrationspolitik. 98 % stemte nej som anbefalet af regeringen, men det skjuler for valgteknik.

Folkeafstemningen er nemlig ugyldig, da under 50 procent af vælgerne deltog. Modstanderne blev simpelt hen væk, men det ignorerer Viktor Orbán.

Fremmede folkeslag og EU-indblanding uvelkommen
Sverige har klaget til EU-kommissionen, fordi Ungarn i strid med Dublinkonventionen ikke vil tilbagetage 1000 asylansøgere. Danmark har 300 flygtninge, man gerne vil returnere til Ungarn.

Den svenske sag er et eksempel i Viktor Orbáns øje på behovet for forfatningstilføjelsen.

Forfatningsudkastet indeholder en direkte trods mod EU, som „ikke kan indskrænke Ungarns umistelige dispositionsret vedrørende territoriel enhed, befolkning, statsform og statsorden“.

„Personer af fremmed herkomst kan ikke bosættes til Ungarn. En fremmed statsborger må kun leve på Ungarns territorium på baggrund af en individuel anmodning, som er i overensstemmelse med proceduren af Parlamentet vedtaget lov,” lyder den centrale sekvens i en tillempet dansk oversættelse.

Forfatningsændringen forklares med, at det er statens grundlæggende pligt at beskytte den nationale identitet med rod i den historiske forfatning.

„Alle Ungarns statsorganer er forpligtede til at beskytte Ungarns identitet,“ hedder det videre.

EU-traktatens drakoniske artikel 7
Ungarn har tidligere været underkastet retsstatsgranskning (artikel 7-proceduren), men slap af krogen fordi den eneste mulige udgang var en såkaldt atombombe, dvs. de aller hårdeste sanktioner straks inklusive tab af stemmeret i ministerrådet – eller intet. Siden er der taget initiativ til en gradueret tilgang.

Videre har EU-parlamentets største gruppe – den konservativ-kristendemokratiske gruppe – ikke lyst til at miste medlemmer. Her afpareres kritik for passivitet med, at EU-kommissionen er traktatens vogter og dermed skal tage initiativet.

Den seneste indsnævring af landets resterende mediepluralisme er den uvarslede lukning lørdag morgen 5. oktober af oppositionsavisen Népszabadság, som blev opkøbt af en stråmand med nær forbindelse til Viktor Orbán.

Enkelte ungarske medier – fortrinsvis engelsksprogede eller udlandsbaserede – omtaler jævnligt en blomstrende mafiøs kultur omkring regeringstoppen. En af de mange sager om korruption og berigelse rækker helt ind i nationalbankdirektørens kontor.

Politiske bøllemetoder er heller ikke ukendt, men de kan ikke automatisk tilskrives Jobbik. Det parti har fået en ny leder, som lægger afstand til den uniformerede afdeling og prøver at lægge sig til venstre for Fidesz.

EP foreslår unionspagt for ´rule of law’
EU-parlamentet vedtog 25. oktober med stemmerne 405 for, 171 imod og 39 blanke en resolution om en „unionspagt for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder”, som EU-kommissionen skal præsentere inden september 2017.

Unionspagten skal indeholde ”en bindende mekanisme, der årligt skal vurdere status for demokrati, retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder i alle EU’s medlemslande for at gøre op med den nuværende krisedrevne tilgang til potentielle brud på grundlæggende rettigheder”.

”Mekanismen skal desuden sikre objektive referencepunkter og definere en klar, gradvis tilgang til, hvordan brud skal håndteres,” hedder det videre i EP’s pressetjenestes omtale af initiativet vedrørende DRF (demokrati, rule of law, fundamentale rettigheder).

Venstre og Det radikale Venstres gruppefælle i EP, hollænderen Sophie in ‘t Veld (ALDE), har skrevet betænkningen bag resolutionen, der skal løse københavnsdilemmaet, hvor et nyt medlemsland ikke holdes op på opretholdelse af københavnskriterierne, når optagelsesansøgningen er ombyttet med et medlemskab.

Timmermans holder fast i 2014-initiativet
Resolutionen er en udvidelse af kommissionens initiativ fra 2014 med retsstatsdialog, som europaministrene evaluerer den 15. november.

EU-kommissionens førsteviceformand, Frans Timmermans, modtager EP-forslaget med forbehold: – Jeg håber, at vi alle er enige om, at en lang institutionel debat om en ny mekanisme er det sidste, som vi behøver lige nu. (Dj/071116)

Research: Kristin Haulik, B.A. i ungarsk

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.