Ufordelagtig aftale med Norge

Danmark kritiserer EU-kommissionens enerådighed i fiskeriforhandlinger
Grønland og Færøerne forfordeles i EU-aftale med Norge
Ursula von der Leyen til Færøerne om samarbejdsaftale
DF’s forslag om handelsaftale støder på selvstyreprincip

Af Claus Djørup
EU-kommissionens forhandlinger med Norge og Island om markedsadgang for fisk og fiskevarer såsom laks og kryddersild mødes med misnøje i flere medlemslande.

– Vi stiller os særdeles kritiske over for EU-kommissionens manglende inddragelse af medlemslandene i løbet af forhandlingerne, erklærede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i europaudvalget fredag 9. februar.

– Den manglende inddragelse betyder, at visse dele af tillægsprotokollerne synes ufordelagtige og ubalanceret. Det gælder bl.a. øget toldfri adgang for norsk laks. Det har vi påtalt over for kommissionen sammen med andre medlemslande, oplyste udenrigsministeren.

Den danske regering støtter „trods på visse strækninger dårlige proces“ dog det samlede resultat af forhandlingerne med EFTA-landene Island, Norge og Liechtenstein om dels deres bidrag til EU (EØS-finansieringsmekanismen) for perioden 2021-2027, dels fisketillægsprotokollerne, som behandles på udenrigs- og europaministrenes rådsmøde den 20. februar.

Havfiskerne heller ikke inddraget
Danmarks Fiskeriforening PO og Danmarks Pelagiske Producentorganisation kritiserer for deres vedkommende, at regeringen „på intet tidspunkt har inddraget fiskerierhvervet i forhandlingerne om en fornyelse af EØS-aftalen“, fremgår det af politikernotatet.

De to brancheorganisationer undrer sig over samarbejdsaftalen med Norge, som udvider den norske adgang til EU-markedet på områder, hvor Danmark ellers har en styrkeposition.

Fiskeri- og EU-ordfører Christian Friis Bach (R) viderebragte deres kritik af manglende involvering indpakket som en opfordring til at gå i stærkere dialog med det danske fiskerierhverv, der gerne ville haft EØS-aftalen brugt som en løftestang for en fiskeriaftale.

Grønlandske rejer
Grønland stilles ugunstigere i kraft af tillægsprotokollen med Norge.

Udenrigsministeriet påpeger, at Norge får øgede toldfri kontingenter af kogte, pillede rejer, som kunne påvirke den grønlandske eksport af kogte, pillede rejer til EU negativt.

Færøske laks
Den store fiskerination Færøerne nævnes ikke i denne sammenhæng, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har også øje for den afledte effekt for Færøernes adgang til det europæiske marked.

– Laks er et stærkt færøsk produkt, og andre stærke lakseprodukter er norske og chilenske. Hvis man forbedrer norske muligheder, så stiller man alt andet lige Færøerne ringere, siger Lars Løkke Rasmussen.

Samarbejdsaftale
EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen besøger Færøerne og Grønland i nær fremtid for at underskrive en samarbejds- eller partnerskabsaftale i Tórshavn og åbne et EU-kontor i Nuuk.

Vejen for aftalen er banet med EU-landenes godkendelse 16. januar af en hensigtserklæring om udvidet samarbejde med Færøerne. Den skaber et fundament for at føre mere konkrete drøftelser om en bedre markedsadgang for Færøerne særligt i forhold til de forarbejdede fiskeprodukter, understreger udenrigsministeren.

– Det er ikke en handelsaftale. Det er en bredere aftale med henblik på et forstærket europæisk-færøsk samarbejde. Derfor er et en god trædesten i forhold til en færøsk aspiration, som jeg deler og gerne vil understøtte. Det vil være en berigelse for det færøske samfund, hvis man kan få en bedre markedsadgang til Europa, pointerer Lars Løkke Rasmussen.

Færøerne skal fortsat presse på
Fagpressebureauet: Dvs. at Færøerne skal væbne sig med tålmodighed med hensyn til en haldelsaftale?


– Jeg synes ikke, at Færøerne skal væbne sig med nogen form for tålmodighed. De skal presse på så meget som de overhovedet kan, svarer Lars Løkke Rasmussen.

Han komplimenterer sin statsminister (Mette Frederiksen) for hendes bidrag til, at der på europæisk topniveau – dvs. EU-kommissionsformanden – er opnået øget kendskab til både Færøerne og Grønland.

– Det er ikke en naturlighed. Jeg havde selv præsident Tusk (dvs. daværende EU-topmødeformand Donald Tusk, red.) med i Grønland, og det betød noget, fordi vi forhandlede flerårige rammer på EU’s uddannelsesstøtte til Grønland. Det betyder noget, hvis kernebeslutningstagere i Bruxelles får ind under huden, hvad vi taler om, og von der Leyen har mig bekendt aldrig været på Færøerne.

Ekstremt positivt
– Det er ekstremt positivt, at Mette (Frederiksen, red.) fik formidlet, at både den færøske lagmand og den grønlandske landsstyreformand sammen med Mette Frederiksen havde et møde i Bruxelles før topmødet i december med EU’s kommissionsformand.

– Det er ekstremt positivt, at hun rejser til begge hovedstæder, og det er ekstremt positivt at man får denne „„Memorandum of Understanding on Enhanced Cooperation“ om en overordnet samarbejdsramme mellem EU og Færøerne“ om en bredere aftale som en „stepping stone“. Oven på det synes jeg bestemt ikke, at Færøerne skal være tålmodige. De skal tværtimod bruge dette momentum til at presse på. Vores ambition er at gøre alt for at understøtte det, siger Lars Løkke Rasmussen.

Dansk forpligtelse
Det er hele Folketingets holdning, om end Alex Ahrendtsen (DF) mener, at Danmark ikke har gjort nok i EU for en ny handelsaftale mellem Færøerne og EU.

Danmark har en forpligtelse til at blande sig mere i EU til gunst for Færøerne. Det kunne ske ved at betragte sagen som udenrigspolitik frem for handelspolitik, fremførte Alex Ahrendtsen, da Folketinget den 6. februar førstebehandlede DF’s beslutningsforslag DF’s beslutningsforslag angående en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU.

Regeringen gør lige så meget som landsstyret ønsker, replicerede udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

– Det er på Færøerne, at man sætter kadencen for hvilken integration man skal have, men jeg kan sige klart, at vi på alle måder ønsker at understøtte et færøsk ønske om at fremme en bedre relation – ultimativt en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU. Det er vi allerede dybt engageret i, fastslog Lars Løkke Rasmussen.

Handelspolitik er overtaget sagsområde
Javnaðarflokkurins Sjúrður Skaale vil næppe stemme for Dansk Folkepartis forslag om at pålægge regeringen at arbejde for en frihandelsaftale mellem EU og Færøerne.

– Jeg støtter intentionen og vil gerne stemme for, men vil ikke ind i en fælde, hvor det kan tolkes som indblanding i et overtaget sagsområde, fastslog Sjúrður Skaale ved Folketingets førstebehandling tirsdag 6. februar af beslutningsforslaget fra Alex Ahrendtsen (DF).

Sambandspartiets Anna Falkenberg, som var til et møde i Nordisk Råd i Stockholm, meddelte via Venstres ordfører, at DF-forslaget trods den rigtige intention ikke er det rigtige redskab til at bane vejen for det færøske ønske om en ny handelsaftale med EU.

„Vi er af den opfattelse, at den danske regering gør rigtig meget for at viderebringe vores ønske i EU-systemet. Det er vi taknemmelige for. Sambandspartiet noterer sig også, at partierne bag den europapolitiske aftale har inkluderet at stå bag det færøske ønske og vil bistå og fremme Færøernes interesser i EU,“ erklærede Anna Falkenberg med Louise Elholm (V) som oplæser.

SF og LA stemmer for
SF’s Marianne Bigum og Liberal Alliances Alexander Ryle vil stemme ja, hvis beslutningsforslaget kommer til afstemning ved en andenbehandling.

Danmarksdemokraternes Kristian Bøgsted lader sin stillingtagen være afhængig af lagtingets og landsstyrets holdning til beslutningsforslaget, for han vil ikke lave lovgivning uden om Færøerne. Han slog i øvrigt på, at det ville gavne fødevaresyningen i Europa at importere færøske fisk.

Det konservative Folkepartis Niels Fl. Hansen kan tilsvarende støtte DF-forslaget, så længe det foregår i samarbejde med Færøerne.

Det Radikale Venstres Christian Friis Bach stemmer nej ligesom SVM-regeringen, selv om han såmænd er enig i forslaget. Imidlertid er handelsområdet et ansvar for landsstyret, så det handler om færøsk kompetence

Står bag Færøerne
– Der er ikke grund til at udskamme Færøerne, som har ydet støtte til Ukraine, har taget ukrainske flygtning og har skåret ned på samhandelen med Rusland. Det er også et element, og det er et element, som gør, at Europas appetit på en tættere relation er steget snarere end svækket, understregede Lars Løkke Rasmussen i folketingssalen.

– Debatten viser, at vi står bag Færøerne, opsummerede Alex Ahrendtsen. Han håber, at der er indgået en ny handelsaftale om et år.

Fint initiativ
For de afvisende partier handler det om formalisme, fordi DF’s fremgangsmåde kunne ses som utidig indblanding i landsstyrets beføjelser. Hvad siger Sjúrður Skaale til, at forslaget overhovedet er fremsat?

– Det er sådan set et fint forslag. Jeg er glad for, at man fra dansk side både parlamentarisk og regeringens side støtter ønsket om en bedre handelsaftale mellem Færøerne og EU. Det er vigtigt for færøsk økonomi og strategisk, men det er også strategisk vigtig for Europa, at Færøerne knyttes tættere økonomisk til Europa, udtaler Sjúrður Skaale til Det Færøske Nyhedsbureau.

– Selv om der ikke er flertal for forslaget, så er det et enigt folketing, som støtter ønsket om, at regeringen skal gøre hvad den kan for at assistere Færøerne med at få en bedre handelsaftale med EU. Det var et fint signal, der kom fra hele salen. Regeringen ved, at den har et fuldstændigt samlet folketing bag sig, slutter lagmandspartiets folketingsmedlem. (Dj/120224)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.