Amager Bakke er i gang med udvikling af et anlæg til CO2-fangst, der i fuld størrelse vil fjerne en halv million ton om året i 2025. På 10 år er teknologien vendt fra sort til grønt klimaargument – Tyskland undtaget.
Artiklens elementer:
Tysk CCS-forbud styrker nabolandes projekter
Lovudkast om CO2-deponering under Nordsøen
Tre trin i udviklingen af CO2-fangstanlæg
Ni virksomheder sammen om infrastruktursystem
ARC håber på CO2-afgift
Negativ udledning – fra kulværksargument til klimaredning
Af Claus Djørup
I konkurrencen om EU-midler til CO2-fangst skæver Amager Ressourcecenter (ARC – Amager Bakke) til konkurrenter i Norge, Sverige og Holland, men ikke Tyskland.
Forklaringen ligger i, at CCS er forbudt ved lov siden 2012 i Tyskland, som journalist Bernhard Pötter forklarede på et onlineseminar om (den næsten fraværende) energipolitiske debat, som nyhedstjenesten CLEW arrangerede et dusin dage før forbundsdagsvalget den 26. september.
-Der er kun små undtagelser for forskning, men det er et giftigt emne, og det er svært for en politiker at tage det upopulære emne op om CCS på tysk jord. Noget andet er eksport. For nylig luftede den tyske regering en juridisk mulighed for eksport af CO2, siger Bernhard Pötter.
-Især cement- og den kemiske industri er interesseret i at kunne eksportere CO2 til lande som Danmark, Norge og Holland. Det vil blive muligt, bare den ikke anbringes i tysk jord, slutter Bernhard Pötter.
Således kan et tysk CCS-forbud hjælpe Amager Bakke og skandinaviske CO2-fangstprojekter, selv det kun er kuldioxid fra industri og ikke fra kulfyrede kraftværker.
ARC afventer svar i slutningen af oktober på en stor ansøgning til EU’s innovationspulje på måske en milliard kroner.
Lov undervejs om CO2-lagring i Nordsøen
Norges ”Olje- og energidepartementet” har udbudt to områder til nedpumpning og deponering af CO2 i henholdsvis Nordsøen og Barentshavet. Fristen er 9. december.
Danmark er ved at gøre klar til det samme med et lovforslag, der er aftalt i juni 2020 i klimaaftalen mellem alle partier minus Nye Borgerlige.
Milnjøminister Lea Wermelin (S) fremsætter i oktober lovforslaget, der rydder juridiske hindringer af vejen for geologisk lagring af CO2 under havbunden samt transport af CO2. Havmiljøloven forbyder ellers dumpning og transport af materiale og stoffer til dumpning.
Lovforslaget giver også grønt lys for aftaler med andre lande om geologisk lagring under havbunden.
Derimod blokerer Helsingfors-konventionen for CO2-lagring i Østersøen.
ARC har CO2-demoanlæg om et år og fuldskalaanlæg om fire år
Den aluminiumsglinsende skorsten, der er sat fast på Amager Bakke i 55 meters højde, spyr mere end en halv million ton CO2 ud om året – en procent af den danske drivhusgasudledning eksklusive søfart.
Inde på affaldsenergiværket står et anlæg, der tapper CO2 fra skorstenen. Inden 2025 skulle et større anlæg være oppe på at suge 500.000 ton CO2 ud af den totale mængde på ca. 560.000 ton. Det vil ses på det nationale klimaregnskab. Det vil også bringe Københavns Kommune over stregen for klimaneutralitet eller ligefrem netto negativ udledning efter 2025.
-Anlægget er en slags verdenshistorie. Det gør ting, som jeg ikke har set andre steder. Vi er førende på at fjerne CO2, indledte projektleder, lektor Philip Loldrup Fosbøl fra DTU Kemiteknik, en rundvisning for energi- og miljøjournalistforeningen ”FEM-2004”.
Pilot- og demonstrationsanlægget står i 65 millioner kroner, hvoraf statens energiforskningsfond EUDP bidrager med 30 millioner. Dette anlæg fjerner ét ton CO2 i døgnet. Det egentlige øjemed er minimering af energianvendelse og udnyttelse af overskudsvarme.
I slutningen af 2022 tages demonstrationsanlægget i brug, der forventes at klare 12 ton i døgnet. Her vil den indfangede kuldioxid blive brugt til bl.a. at blødgøre drikkevand.
EU-støtte
Fuldskalaanlægget dimensioneres til at klare godt 1400 ton CO2 i døgnet for en investering til mellem én og 1,5 milliarder kroner. En afgørende brik for tidsplanen er EU-finansiering, som ventes afgjort i slutningen af oktober.
To tredjedele af den udledte CO2 er biogen (og dermed afgiftsfri), dvs. det er kommet fra luften og optaget af organiske materialer, som med affaldet ryger ind i forbrændingsanlægget. Den CO2 kan regnes som negativ udledning, når den deponeres i undergrunden.
Tætheden af CO2 er 120.000 milliontedele i røggassen mod godt 400 ppm i atmosfæren. Derfor er det langt rentabelt at stikke en slange ned i et røgkammer i bunden af skorstenen end at suge CO2 ud af luften.
CO2-infrastruktur
CO2-fangstanlæg vil kræve infrastruktur til transport, anvendelse eller nedpumpning i underundergrunden.
Håndtering af CO2 med urenheder fra mindre anlæg er blandt de ting, der skal tages stilling til i den nationale CO2-fangststrategi.
-Man er nødt til at tænke i rørledninger for at komme ned i enhedsomkostninger, der er interessante. Vi kigger ind i en logistisk udfordring , siger adm. dir. Jacob Hartvig Simonsen, Amager Ressourcecenter (ARC).
Amager Bakke modtog sidste år knap 600.000 ton affald og har ved idriftsættelse af fuldskalaanlægget udsigt til at transportere 500.000 ton CO2 væk foruden slagger og øvrige restprodukter. Den mængde CO2 svarer til to-tre lastbiler i timen.
ARC er dog begunstiget af placering ved et havneanlæg over for på Prøvestenen (”Benzinøen”), hvorfra den indfangede CO2 kan udskibes.
Hvis det er for dyrt at lægge CO2-rør til en fabrik, så kan transporten klares med en tankbil. Fordråbet CO2 ved minus 25°C vejer omtrent det samme som vand.
Afgift som anbefalet af vismænd og klimaråd
Fuldskalaanlæggets strømforbrug svarer til to tredjedele af ARC’ egen produktion. Til gengæld udvikles meget varme, som kunne indhøstes med varmepumper og ledes over i fjernvarmesystemet. Det går i Giga Joule nogenlunde lige op, men ikke økonomisk, da strøm koster mere end varme, så det koster penge.
Derfor har Jacob H. Simonsen fokus på den kommercielle bæredygtighed, altså at undgå et underskud, samtidig med at affaldsanlæggene konkurrenceudsættes.
Her stiller han et traditionelt krav til regering og folketing om tilpasning af afgiftssystemet eller direkte statstilskud: 1) Indfør stor CO2-afgift og fritag for den indfangede CO2 eller 2) støtte de første år indtil eventuel indfasning af en CO2-afgift.
Det vil hænge økonomisk sammen for ARC med en afgift på mellem 1000 og 1500 kr. per ton CO2, som er det niveau, som bl.a. vismænd og Klimarådet bevæger sig i deres forslag til en ensartet afgift.
Tilskud og markedsdialog
ARC afventer som sagt svar i slutningen af oktober på en stor ansøgning til EU’s innovationspulje.
Videre har den kommunalt ejede virksomhed øjnene rettet mod en energiforligspulje i overbevisning om, at ARC kan tilbyde den billigste CO2-fangst inklusive tilhørende investeringer i infrastruktur og fragt og deponering i Nordsøen.
Det tværkommunale selskab ARC indbyder virksomheder til en markedsdialog for at trykteste prisniveauet, der hos ARC’s rådgivere svinger med en faktor 3.
CO2-afgift og minusudledning
Den biogene CO2 udgør to tredjedele. ARC undersøger mulighederne for at sælge den som negativ udledning på afladsmarkedet, når den pumpes over i lagertanke på Prøvestenen og sejles ud til deponering formentlig i et gammelt olie- eller gasfelt. Det afhænger af et udbud.
Affaldsenergianlæg i Danmark og Sverige er de eneste i Europa, der er med i EU’s CO2-kvotehandelssystem, fordi de respektive regeringer i sin tid valgte at få denne del af energisystemet med, fordi det udløste tilsvarende flere gratiskvoter .
Det ramte imidlertid danske anlæg dobbelt, fordi staten opkræver betaling for de ellers gratis kvoter og tillige opkræver CO2-afgift af den fossile del, så det var med Jacob H. Simonsens ord ”en rigtig dårlig deal for affaldsenergianlæg”.
-På grund af den helt afgørende klimadagsorden vil ARC givetvis arbejde videre med at etablere et fuldskalaanlæg, hvis EU-ansøgningen afvises, men vejen frem vil blive væsentlig mere mudret og usikker, foreholder ARC-direktøren.
Pilot- og demonstrationsfaserne er støttet af EUDP med 30 mio. kr. af budgettet på 62 mio. kr. ARC bidrager med 20 mio., og resten kommer fra Pentair, Rambøll og DTU.
CO2-klynge
ARC har taget initiativ til en klynge af store udledere i hovedstadsområdet med Vestforbrænding, Hofor, det sjællandske affaldsselskab Argo, Ørsted, Biofos (Lynetten), CTR, VEKS samt CMP (København og Malmøs fælles havneselskab).
Tanken er sammenbinding af disse aktører C4 (Copenhagen Carbon Capture Cluster), som kan udgøre grundstammen i et rørsystem.
-Det nytter ikke noget, at vi sviner med vore ressourcer. Vi er professionelle affaldsfolk. Vi skal sørge for, at det affald, der er ude i byen, har mindst mulig miljø- og klimatryk, så meget som muligt skal skubbes ud til genbrug og genanvendelse. Den rest, der er er, skal vi behandle på bedst miljømæssige måde. Jeg forestiller mig ikke, at klimadagsordenen går væk. På et tidspunkt bliver dette ”license to operate” (på forkant med optimale løsninger). Det gælder om at være først og komme i gang med CO2-fangst, siger Jacob H. Simonsen
-Der vil altid være en affaldsrest, som man brug for at miljøbehandle på en ordentlig måde.
Fra kul- til klimateknologi med grønne klausuler
For en halv snes år siden var CO2-fangst (Carbon Capture Storage, CCS) også det teknologiske håb, men pludselig hørte man ikke mere til Castor i Esbjerg, Nordjyllandsværket i Ålborg eller de øvrige forsøg rundt i Europa. Politisk stødte CCS på modstand, fordi CO2-lagring i undergrunden blev forbundet med forlængelse af kulkraftværker og fossil energi.
-Der er vi slet ikke i dag. En kernebetingelse vil være, at det ikke må medføre øget olieudvinding, hvis vi skal udbyde vores CO2 til lagring i undergrunden, og CO2-fangst må kun komme fra kilder, som ikke kan omdannes til noget andet. Der er brug for sådanne anlæg, så længe der er affald, pointerer Jacob H. Simonsen
Pilotanlægget under opbygning inde under Amager Bakke er 2. generation og kan ting, som man ikke kunne dengang, understreger Philip L. Fosbøl.
Der har været en håndfuld EU-projekter i mellemtiden siden Castor, men der er sket mere de seneste tre år end de foregående syv år. Det har ikke ligget stille, men der er flere muligheder i dag, siger DTU’s projektchef.
Hans næste projekt kunne blive på et biogasanlæg og senere en cementfabrik. (Dj/240921)
DOKUMENTATION: CCUS for 3081 mio. kr. i energiaftale fra 2020
Klima- og energiordførere afventer et udspil til en CCS-handlingsplan fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S), som bygger på den brede energiaftale fra 22. juli 2020:
“Fangst og lagring af CO2
Fangst og lagring af CO2 (CCS) samt fangst og anvendelse (CCU) kan bruges til både at reducere fossile udledninger og til at skabe negative udledninger, når teknologien anvendes på biogent materiale. Imidlertid er der i dag ikke et tilstrækkeligt økonomisk incitament til at fange og anvende eller lagre CO2. CCUS er en vigtig brik i omstillingen af produktionen og indfrielse af de klimapolitiske mål, men er ikke et udtryk for mindskede ambitioner ift. den grønne omstilling.
Partierne er enige om at etablere en teknologineutral, markedsbaseret pulje, der skal bidrage til at fremme teknologien og levere drivhusgasreduktioner frem mod 2030 og efter. Der afsættes 202 mio. kr. i 2024, 406 mio. kr. i 2025, 406 i 2026, 626 mio. kr. i 2027 og 626 mio. kr. i 2028 samt 815 mio. kr. i 2029 og frem (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab), som skønnes at levere en CO2e-reduktionseffekt på 0,4 mio. ton CO2e i 2025 og 0,9 mio. ton CO2e i 2030. Støtten løber i 20 år.
Partierne vil træffe beslutning om konkret udmøntning på baggrund af et oplæg fra regeringen. Det følger heraf, at aftalepartierne er enige om, at der fremover skal være mulighed for fangst, transport og lagring af CO2 i Danmark og for at transportere indfanget CO2 på tværs af landegrænser under forudsætning af, at det foregår under forsvarlige sikkerheds- og miljømæssige forhold,” hedder det.
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.