Resultatet af det tyrkiske parlamentsvalg. Illustration: Secim.aa.com.tr
En alliance mellem Erdogans islamiske parti og højrenationalister udelukker ikke reformer af hensyn til EU
Af Peter von Kohl, gæsteskribent
Når den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdoğan og den tyrkiske ministerpræsident Ahmet Davutoğlu her mandag aften i et tête-á-tête-møde forsøger at finde ud af, hvad der egentlig skete i stemmeboksene ved søndagens parlamentsvalg i Tyrkiet, så har de egentlig ‘kun‘ to muligheder:
1. udskrive nyvalg eller
2. indgå en koalition med det højre-nationale parti MHP
For den første mulighed taler, at det vil være vanskeligt for andre end det hidtil enevældigt regerende parti, AKP, at miste initiativretten ved en regeringsdannelse uanset nyvalgets udgang.
Imod den første mulighed taler, at udgangen kan blive en endnu større katastrofe for AKP, fordi vælgerne nu ikke mere behøver at frygte et sammenbrud for for den hidtidige tyrkiske politik – det sammenbrud er under alle omstændigheder en realitet. Primært i lyset af, at Erdogans totale dominans af de statslige medier og totale undertrykkelse af ikke-Erdoganvenlige medier ikke har ført til den forhåbede sejr.
Imod den anden mulighed taler en bitter strid mellem AKP pg MPH om ikke mindst holdningen til kurdisk politisk indflydelse. Erdogan har af taktiske grunde forsøgt at holde en vis god tone over for kurderne, mens MHP afviser ethvert fremskridt over for kurderne. For den anden mulighed taler, at Erdogan ved en koalition kan redde sit eget skind.
Her skal der nogle tal til belysning:
AKP har fået 258 sæder, hvilket er for lidt til at beholde det hidtidige flertal, der kræver mindst 276, altså halvdelen. MHP har fået 80 pladser. Lægges disse 80 til de 258, så har en eventuel koalition 338 pladser, hvilket overstiger de 326, der skal til for at få den af Erdogan ønslkede folke-afstemning om indførelse af et USA-lignende præsidentialt styre igennem.
Hidtil har MHP totalt afvist Erdogans ambitioner. Men kan MHP købes? Ministerposter og store politiske indrømmelser, herunder et totalt stop for forhandlinger med kurderne kan være en sådan pris.
Trods sine officielle totalt nationalistiske holdninger som parti, så er der indenfor MHP meget forskellige opfattelser, herunder omkring holdningen til Tyrkiets vej mod et EU-medlemsskab. Mange i begge partier støtter en øget indssats for at få gennemført de for et medlemsskab nødvendige reformer. Her er altså nok at snakke om, når – ikke hvis – AKP og MHP sætter sig til bordet for at forhandle et eventuelt samarbejde, formentlig endda på regeringsplan.
Erdogan har, som antydet, brug for et flertal, der redder hans skind. Hvis han nemlig får de andre indvalgte partier imod sig, så er der allerede indflydelsesrige stemmer, der taler om at rejse tiltale for korruption mod hans søn, datter og – hustru! Der findes båndoptagelser, der endda cirkulerer på YouTube, med klare beviser i form af telefonsamtaler omkring bestikkelser. (PvK/080615)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.