Mandat til EU’s Covid-19-fond
Af Claus Djørup
De EU-venlige partier støtter erhvervsminister Simon Kollerups (S) forhandlingsmandat til EU’s Covid-19 garantifond, der indebærer en dansk lånehæftelse på cirka 5 milliarder kroner til EU’s Covid-19 garantifond.
Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede imod mandatet ved forelæggelsen på europaudvalgets videomøde tirsdag 21. april.
De seks ja-partier er således regeringspartiet S, V, R, SF, K og AL. Liberal Alliance er ikke repræsenteret i europaudvalget.
Statslige garantier for 25 mia. euro
Garantifonden skal generere 200 milliarder euro (1490 milliarder kr. eller knap 1,5 billion kr.) til en kick-start efter koronaviruiskrisen, og de samlede tab er afgrænset til summen af de nationale garantier på op til 25 mia. euro (186,3 mia. kr.).
Den Europæiske Investeringsbank, EIB, forventer, at projekternes høje risikoprofil gør det nødvendigt at aktivere garantierne, oplyser Erhvervsministeriet i politikernotatet. Med andre ord vil den danske statskasse med sikkerhed miste penge.
Forslaget forhandles på EU-topmødet torsdag 23. april kl. 15 om den samlede EU-Covid-19-pakke til 540 mia. euro (4023 mia. kr. eller godt 4 billioner kr.) , der igen foregår som et telemøde. Stridspunktet er finansieringsformen og de sydeuropæiske landes ønske om fælles gæld i form af eurobligationer – ‘eurobonds’.
Kommissionen foreslår ingen udløbsdato med den begrundelse, at det ikke er muligt at sige, hvor længe koroanaviruskrisen vil vare. Derimod ønsker Tyskland, Holland, Østrig, Sverige og Danmark en fast udløbsdato for det særlige kriseinstrument.
DF: Regeringens modstand er udvandet
– Det er tydeligt, at regeringen har ladet sig besnakke, indleder EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF) sin kommentar.
– Den tidligere klare modstand imod fælles hæftelse er nu modereret til langt blødere vendinger. Det endda til trods for, at regeringens egne notater om sagen siger, at der vil være tale om endog særdeles risikable investeringsprojekter. Det finder jeg højst mærkværdigt, slutter Morten Messerschmidt.
EL: Ukendte låneregler
Regeringen sætter 5 milliarder skatteyderkroner på højkant i et spil, hvor reglerne for spillet først bliver besluttet senere, forklarer EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL) sit nej-votum.
– Regeringen kunne ikke fremlægge retningslinjer for de retningslinjer, der skal kunne søges lån fra fonden. Regeringen kunne end ikke oplyse, hvor længe lånegarantien vil vare. Det svarer til at beslutte at sætte 5 milliarder skatteyderkroner på højkant i et spil, hvor reglerne for spillet først bliver besluttet senere, pointerer Søren Bo Søndergaard.
Han tilbød forgæves at støtte mandatet, hvis regeringen ville komme tilbage til europaudvalget og søge et nyt mandat, når EIB’s bestyrelse har fastlagt garantifondens retningslinjer.
– Det betyder at vi p.t. ikke ved, om fonden vil yde lån til virksomheder i skattely eller firmaer, som ikke respekterer anerkendte faglige rettigheder.
– Samtidig er det helt uklart, hvem der ender med at få glæde af lån fra fonden, om det f.eks. er den tyske bilindustri, oliefirmaer eller Orban-kontrollerede virksomheder i Ungarn, slutter Søren Bo Søndergaard.
Modernisér økonomierne
Dagen før tele-EU-topmødet mødes europaministrene over internettet onsdag 22. april, og mestendels vil diskussionen dreje sig om økonomisk genopretning, kan man forstå på udenrigsminister Jeppe Kofods (S) forhåndsorientering.
”En krise er i sig selv en stor omvæltning, og efter regeringens opfattelse bør vi bruge denne omvæltning til at accelerere moderniseringen af de europæiske økonomier. Det handler bl.a. om at gøre Europa mere digitalt og mere grønt gennem økonomiske reformer. Derudover vil det være vigtigt, at vi får det indre marked og den globale handel tilbage på sporet,” skriver udenrigsministeren. (Dj/210420)
Artiklen bygger alene på skriftlig kommunikation.
Tidligere artikel: Koronapakke med lån og kreditter for 540 mia. euro
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.