Sjúrður Skaale: Vend rigsfællesskabet på hovedet, så Færøerne delegerer ansvarsområder til Danmark.
Anna Falkenberg: Vi vil forblive i rigsfællesskabet under den danske grundlov.

Af Claus Djørup
Færøerne nævnes igen udtrykkeligt i erklæringen fra EU’s udenrigsministre om stærkere samarbejde og handelsrelationer med vestlige ikke-EU-lande, som EU’s europaministre – herunder udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) – vedtog på deres ministerrådsmøde i Luxembourg tirsdag 16. juni.

Erklæringen indeholder den årlige status om EØS, EFTA og mikrostater – Norge, Schweiz, Island, Liechtenstein, Andorra og Monaco – samt selvstyrelandet Færøerne.

Det et meget positivt signal, som tegner lovende, opsummerer folketingsmedlem Sjúrður Skaale (Javnaðarflokkurin/Socialdemokraterne) efter forbehold for, at der ikke er truffet en beslutning endsige indgået en aftale.

– En bedre adgang til EU-markedet og en tættere tilknytning til EU som helhed er vigtigt for Færøerne på mange måder. Jeg er glad for, at man nu også fra EU’s side kan se, at det har betydning for unionen – ikke mindst sikkerhedsmæssigt, erklærer han.

– Det er resultat af mange års bestræbelser fra mange forskellige sider, at man er kommet til denne forståelse. Selv har jeg brugt utrolig megen energi på det. Så selv om jeg ikke vil glæde mig for tidligt om et konkret resultat, så er jeg meget glad for, at det er kommet hertil.

– Det er et super godt tegn, at Færøerne eksplicit bliver nævnt særligt i disse tider, så det er bare om at smide på, indtil vi får en ægte åbning, istemmer folketingsmedlem Anna Falkenberg (Sambandsflokkurin). Hendes mål er en meget tættere relation til EU med adgang til det indre marked for fiskeriprodukter.

Javnaðarflokkurins udspil
Fem uger før – den 13. maj – fremlagde Sjúrður Skaale et bud på, hvordan Færøerne kunne erhverve udenrigsøkonomisk uafhængighed. Hæftets fulde titel er “Selvbestemmelse i fællesskab – en selvstændig nation i et opdateret samarbejde. Sådan bliver Færøerne stærkere på den internationale scene – i et aftaleforhold med Danmark.” 

Den korte titel på færøsk er ”Sjálvræði í Felagsskapi”.

– For mig er det vigtigste at komme ind i EØS. Vores største udforring er at vi har brug for bedre handelsaftaler, bedre adgang for vores varer. Lige nu baserer vi vores handelspolitik mere eller mindre på held, konstaterer han.

– Enhver virksomhed i Danmark har et hjemmemarked på 450 millioner mennesker. Derudover har Danmark gennem EU vel 60 forskellige handelsaftaler. Færøerne har seks handelsaftaler. Vi har intet hjemmemarked (Færøerne udgør befolkningsmæssigt en ottendedel af en promille i forhold til EU, red.), og vi er meget sårbare. Vi har en fin økonomi, men vi har ikke meget at falde tilbage på.

– En norsk status vil være et stort fremskridt for Færøerne, for EFTA har også mange handelsaftaler.

Under regeringsforhandlingerne var hans budskab på Marienborg, at den største fare for Færøerne er, at man ikke har gode handelsaftaler.

Mange steder holder grundloven Færøerne ude
Det er blevet en skæbne for den færøske socialdemokrat at afsøge grundlovens grænser og muligheder for handels- og udenrigspolitisk selvstyre.

Smidigheden er senest blåstemplet den 9. september 2025 af det højesteretsdommerspækkede § 6-nævn, der resolverede, at Færøerne kan ansøge om medlemskab af WTO i eget navn som særskilt toldområde. Her hjælper det, at WTO optager andre enheder end blot stater.

Det er bare ikke nok, for Færøerne kan ikke komme ind i internationale organisationer, som kun optager stater. Det gælder blandt andre FN og den olympiske komité IOC.

– Fra den danske regerings side er der stor velvillighed til at hjælpe Færøerne på alle mulige måder med WTO, Nordisk Råd, Den Olympiske Komité – men man støder ofte ind i at nogle organisationer siger, at “I er ikke en stat”, og nogle gange er det embedsværket her i systemet, der siger, at “I kan ikke søge medlemskab i den organisation, fordi vi er der i forvejen. Danmark kan ikke have to medlemskaber”.

Vend rigsfællesskabet på hovedet
Javnaðarflokkurins folketingsmedlem foreslår at vende rigsfællesskabet på hovedet. Færøerne overtager alt, og i samme øjeblik delegeres de ting til Danmark, som i dag ligger under danske myndigheder, så det bliver en omvendt delegation.

I et splitsekund ville Færøerne være en selvstændig stat i overgangen fra det nuværende rigsfælleskab til en kontrakt, som stort set viderefører de nuværende forhold. Derved ville de statsretlige formaliter blive bragt i i overensstemmelse rigsfællesskabets reelle forhold.

Man kan ikke se rigsfællesskabet i grundloven, anfører Sjúrður Skaale.

– Som det er nu, har Færøerne langt større selvstyre, langt større beføjelser – langt mere magt, kan man sige – end grundloven egentlig tillader.

– Grundloven beskriver en enhedsstat, en enstrenget kommandolinje fra Folketinget og regeringen. Sådan er virkeligheden ikke. Virkeligheden er, at Færøerne har sit eget parlament, sin egen regering, sit eget skattesystem, sin egen økonomi, sit eget toldområde, sine egne relationer til andre lande. Det er langt fra det, som grundloven beskriver.

Alene udenrigspolitik hjemtages
– Helt formelt beror Færøernes beføjelser på i sidste instans, helt formelt, meget principielt, på delegation fra Danmark til Færøerne. Hvis man er fundamental formalistisk, så kan disse beføjelser tilbagekaldes … Det kan de selvfølgelig ikke i virkeligheden.

Hans forslag om at vende rigsfællesskabet på hovedet skal bevare den tætte union og det tætte fællesskab mellem Danmark og Færøerne. En sådan ordning genspejler virkeligheden, hvor det færøske folk er suverænt i folkeretlig forstand og lige fællesskab mellem to ligestillede dele.

– Færøerne overtaget alt, og i samme øjeblik delegerer vi de ting til Danmark, som i dag ligger under danske myndigheder bortset fra udenrigspolitikken, så det bliver en omvendt delegation. Der er ingen ændringer, bortset fra at Færørerne får de beføjelser på den internationale scene, som man har behov for.

Forsvar og sikkerhed forbliver dansk
I den gældende ordning kan grundloven, statsborgerskab, højesteret, udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik, valuta- og pengepolitik ikke overtages af Færøerne. Derimod kan Færøerne stadig overtage retsområdet, politi, kriminalforsorgen, udlændingepolitkken og det finansielle område.

– I en ny ordning vil man i en kontrakt sige det samme bortset fra udenrigspolitik.

Sikkerheds- og forsvarspolitik er ikke omfattet af udenrigspolitik, som fortsat skal være dansk.

Forfatningsmæssig ligestilling
Det skal ske ved en kontrakt mellem to ligeværdige lande, hvori Færøerne beslutter at overdrage en masse tunge områder til Danmark, der tillader Færøerne at overtage udenrigspolitikken. Det drejer sig om handel og fiskeri.

– Det eneste, der i realiteten ændres, er, at Færøerne får ansvar for udenrigsolitikken, således at vi i eget navn kan søge at blive medlemmer af internationale organisationer, selv om Danmark er der i forvejen.

Folkeafstemning vil være ja til Danmark
En folkeafstemning om en sådan kontrakt vil også være første gang, at færingerne stemmer formelt for at høre til Danmark, at være en del af et fællesskab med Danmark.

– Vi er uden for EU. Vi har brug for at få nogle kort i hånden, som vi kan bruge på den internationele scene, som vi ikke kan få i den gældende ordning.

Sjúrður Skaale spillede en ledende rolle som embedsmand under forhandlingerne med Nyrup-regeringen i år 2000 om selvstændighed, da folkeflokkens Anfinn Kallsberg var lagmand og Tjóðveldis Høgni Hoydal var landsstyremand for selvstyrepolitik.

Både suverænitet og tæt fællesskab
Han har i bogen ”Da Færøerne ville løsrive sig” beskrevet statsminister Poul Nyrup Rasmussens (S) bastante afvisning af en overgangsperiode på 15 år under forhandlingerne i år 2000: ”Danmark vil ikke betale for Færøernes suverænitet”.

Færingerne havde selv en økonomisk smertegrænse. Sjúrður Skaale citerer daværende oppositionsleder Jóannes Eidesgaard (Javnaðarflokkurin) for, at ”for socialdemokrater betyder den enkeltes livsfrihed nu engang mere end den nationale frihed.”

Den interne diskussion på Færøerne dengang afspejles her 26 år senere i ”Selvbestemmelse i fællesskab”s vupti-vupti mekanisme, som forsøger at forene fløjene.

– Tanken er, at de, der ønsker mere selvstændighed, får det – Færøerne bliver et suverænt folk i fællesskab med Danmark. Man får den suverænitet. På den anden side får man det, at man ved folkeafstmningen siger, at man er i et tæt fællesskab med Danmar, ræsonnerer Sjúrður Skaale .

Udnyt konfliktfri periode
Fagpressebureauet: Det er da ikke sikkert, at den danskre regering synes, at det er en god idé, at Færøerne melder sig ud og melder sig ind igen, selv om det sker i samme sekund?

– Forholdet er forbilledligt godt mellem Danmark og Færøerne. Der er ingen konflikter. Det er en sådan periode, man skal bruge til at se på, om der er nogle udfordringer, som vi kan løse i fællesskab i fred og fordragelighed, mens der er god stemning, svarer Sjúrður Skaale.

– Alt afhænger selvfølgelig af, at der er meget bred enighed på Færøerne og helst alle partier, og at den danske regering også er med på den. Det kræver meget stor velvilje fra Danmark, det er klart, for ellers kan det ikke lade sig gøre, medgiver Sjúrður Skaale.

Islandsk ja isolerer Færøerne
Island afholder folkeafstemning den 29. august om at genoptage forhandlingerne om medlemskab.

– Hvis Island bliver medlem, så er vi endnu mere isoleret. Derfor er det en aktuel sag, vi bør kigge på i fred og fordragelighed, siger han.

Det ville være nemmere at agere på den internationale scene, hvis man var en stat, og samtidig kunne man bevare fællesskabet med Danmark. Principperne i det her er noget som de fleste partierne på Færøerne støtter, understreger Sjúrður Skaale.

Han regner med opbakning fra alle partier minus Sambandspartiet til Javnaðarflokkurins model. Dermed er der i færøsk sammenhæng heller ikke et stort og stabilt flertal.

I stedet satser Sjúrður Skaale på, det alligevel lykkes at skaffe Færøernes større udenrigspolitisk handlerum og bedre markedsadgang.

Forblive i grundloven
Sambandspartiets folketingsmedlem lægger afstand til Javnaðarflokkurins model med at vende rigsfællesskabet på hovedet.

– Vi vil ikke melde os ud af grundloven. Vores røde linje i forhold til modernisering af samarbejdet er, at vi stadig skal være en del af den danske grundlov og de rettigheder, som den giver alle færinger, fastslår Anna Falkenberg.

Overtagelse af ansvarsområder skal give mening for færingerne, men der skal ikke overtages bare for at overtage, understreger hun.

– Vi går ind for mere selvstændighed på områder, som kun vedrører os for eksempel på udenrigsområdet. De områder, som vi kan løfte og som giver mening at løfte for færøske myndigheder skal selvfølgelig overtages, siger hun.

Fiskeri er afgørende
Anna Falkenberg afventer også med spænding på, om Island genoptager forhandlingerne efter folkeafstemningen den 29. august. Hun ønsker et tættere og mere inkluderende samarbejde med EU.

– Det er afgørende, at fiskeri ikke bliver en del af det samarbejde, slutter hun.

Lige så håndfast er EU-systemet. EU-erklæringen om vestlige nabolande nok roser Færøernes støtte til Ukraine og tilslutning til sanktioner over for Rusland samt den grønne energipolitik, men den kritiserer atter Færøernes mangel på et konstruktivt samarbejde med EU om fiskeripolitik samt ensidige kvoter for makrel og atlanto-skandinavisk sild.

Regeringsgrundlaget
Firpartiregeringen erklærer i regeringsgrundlaget, at den vil fortsætte dialogen med landsstyret om modernisering af rigsfællesskabet, herunder i forhold til øgede udenrigspolitiske beføjelser i forlængelse af § 6-nævnets afgørelse.

Sidste punkt i færøafsnittet er et løfte om at samarbejde med landsstyret om et stærkere samarbejde mellem Færøerne og EU.

Det var netop et tema, da lagmand Beinir Johannesen (Fólkaflokkurin) mødtes med statsminister Mette Frederiksen (S) torsdag 18. juni.

– Vi drøftede også mulighederne for uafhængigt medlemskab af Nordisk Råd og IOC samt et tættere samarbejde med EU, oplyser Beinir Johannesen efter mødet i Statsministeriet.

Han er chef for en flertalskoalition med Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin. (Dj/200626)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.