Erhvervsminister: Ny ecodesignforordning skal rumme eksisterende miljømærker

Artiklen omtaler fire mandater:
1. Mikrochips
2. Defensivt handelsinstrument
3. Regler for grøn markedsføring
4. Geografiske betegnelser for ikke-fødevarer

Af Claus Djørup
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) vil slå et slag for Svanemærket, når EU’s 27 erhvervsministre mødes i konkurrenceevnerådet den 29. september.

-Eksisterende miljømærker skal fortsat kunne anvendes til gavn for forbrugerne, som får nemmere ved at vælge produkter med mindsket miljøbelastning. Det kunne f.eks. være Svanemærket, erklærede Simon Kollerup straks i europaudvalget fredag 23. september, da han forelagde punkterne på sit kommende ministerrådsmøde.

Erhvervs- og finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen (SF) deler Dansk Standards bekymring for, at EU-kommissionens gode hensigter gør, at noget værdifuldt forsvinder i Danmark.

-Med en enkelt tilføjelse i forordningen kan man komme i hvert fald noget af vejen i forhold til Svanemærket og byggeriet, sagde Lisbeth Bech-Nielsen.

Erhvervsordfører Victoria Velasquez (EL) ønsker en tydelig anerkendelse af allerede veletablerede EN ISO 14024 type I miljømærker, som nyder stor opbakning og tiltro blandt forbrugerne. Der bør kun indføres nye mærker, hvis der ikke i forvejen findes sådanne for den pågældende produktgruppe.

– Vi skal i miljø- og klimakrisen tænke bredere, og det gør netop Svanemærket. Det vil være et kæmpe benspænd for den grønne omstilling, hvis vi ikke har mulighed for at orientere os både som forbruger og erhvervsliv, sagde Victoria Velasquez

– Det kan ikke helt udelukkes, at EU-kommissionens forslag til ny ecodesignforordning vil begrænse svanemærkning af produkter. Derfor vil vi (regeringen, red.) i forhandlingerne fokusere på, at produkter, der er omfattet af ecodesignforordningen, fortsat kan benytte Svanemærket eller tilsvarende miljømærker, bekræftede Simon Kollerup i sin udgangsreplik.

I gengivelsen af høringssvar citeres DTU for at fremhæve en misvisende brug af ordet ”bæredygtighed” i forordningsudkastet. Det sker med henvisning til den vestlige verdens belastning af klodens bæreevne langt over det sikre råderum, bl.a. med reference til danskernes årlige CO2-udlening på 17 ton CO2e, hvor bæreevnen vurderes af IPCC til 2-4 ton per verdensborger.

Regeringens mål er, at alle offentlige indkøb i 2030 er mærket med enten Svanemærket eller EU-blomsten eller tilsvarende krav.

De 27 erhvervsministre skal også diskutere EU-kommissionens forslag fra 19. september om et nødinstrument for det indre marked.

MANDAT 1: FLERE EUROPÆISKE MIKROCHIPS
Tidligere i år satte EU-konkurrence- og digitalkommissær Margrethe Vestager afhængigheden af udenlandske chips i perspektiv. Mikrochipforordningen skal øge den europæiske selvforsyning fra 10 til 20 procent af verdensmarkedet i 2030, som i øvrigt vokser kraftigt. Selvforsyning handler ikke om uafhængighed, men om at kunne deltage i udviklingen af chipteknologier og dermed sikre et fungerende globalt marked .

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har opbakning til sit mandat fra hele europaudvalget bortset Nye Borgerlige, der voterede nej.

Forslaget til forordning om mere europæisk produktion af halvledere (mikrochipforordningen, Chips Act) handler om at sikre EU’s position inden for et afgørende teknologiområde, der er præget af spændinger, og hvor EU er afhængig af få, store lande. Chips er industripolitik, hvor geopolitik bliver en større og større del af de erhvervspolitiske dagsordener, opsummerede Simon Kollerup.

Statsstøtte
Forordningsforslaget indeholder nemmere adgang til statsstøtte og hurtigere godkendelsesprocedurer for ”åbne og integrerede produktionsanlæg”, som øger forsyningssikkerhed og den kvalificerede arbejdskraft i EU ud fra en devise om, at forsyningssikkerhed skal understøtte konkurrenceevne.

Det danske mandat lægger stor vægt på en snæver tilgang til statsstøtte, der skal målrettes produktionsanlæg, de ikke findes i EU i dag, og produktionen skal komme alle virksomheder i EU til gode. Videre ønsker regeringen ”dedikeret fokus” på kvantechips.

Endelig er Danmark kritisk over for infrastrukturkonsortier og er følgelig imod fordelagtig finansiering fra EU-budgettet eller øvrige fordelagtige forhold.

Der er en række nicher, hvor danske virksomheder kan spille en rolle, nemlig kvantecips og fotonik.

MANDAT 2: MODSVAR TIL KINESISK AFPRESNING
Det nyeste skud på stammen af handelsinstrumenter handler om beskyttelse af EU-lande mod tredjelandes økonomiske tvang og urimelig handelspraksis.

Forslaget til forordning om et ”anti-coersion”-instrument (modsvar på afpresning) nævner ikke konkrete eksempler, men det kunne være Kinas reaktion over for Litauens opgradering af samarbejdet med Taiwan.

Danmark er med i den kreds af lande, der ser en risiko for overlap med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, især hvad angår sanktioner.

Erhvervsminister Simon Kollerup støtter, at konkrete handlinger, men ikke trusler, kan udløse modforanstaltninger. Han lægger stor vægt på, at anvendelsen afgrænses til handels- og investeringsområdet.

Et mindretal bestående af Enhedslisten og Nye Borgerlige voterede nej.

Handler også om krig og fred
– Det omhandler de facto udenrigspolitik. Det kan give EU-kommissionen enorme beføjelser, som også handler om krig og fred, begrundede Søren Bo Søndergaard sin afvisning.

– Det er vigtigt have instrumentet i værktøjskassen uden at bruge det, replicerede Simon Kollerup. Han lægger stor vægt på (men ikke det forhandlingsteknisk besværlige ”afgørende vægt” som krævet af Enhedslisten) og forventer, at landene får væsentlig indflydelse på instrumentets anvendelse, og EU-kommissionen ikke får så store beføjelser.

Erhvervsorganisationer udviser stor, nervøs interesse for forslaget. DI fremhæver, at det nye handelsdefensive EU-instrument ikke må formuleres og anvendes på en måde, der reelt vil øge EU’s protektionistiske tiltag over for tredjelande.

MANDAT 3: SKÆRPEDE KRAV TIL GRØN MARKEDSFØRING
Hele europaudvalget står bag erhvervsminister Simon Kollerups mandat om bedre forbrugerbeskyttelse mod grønvask, dvs. vildledende påstande og falske anprisninger om et produkts klima- eller miljøvenlighed.

Det er også en beskyttelse af de virksomheder, som reelt tilbyde bæredygtige produkter, pointerer erhvervsministeren.

Sortlisten udvides til anprisning om mindre miljøbelastende, hvis det kun gælder emballagen og ikke hele produktet.

Blandt de nye oplysningskrav er perioden for producentens softwareopdateringer og m scoren for reparationsmulighed samt reparationsvejledning.

Mandatet indeholder en passus om, at forslaget ikke må bidrage til ”information overload” (infodrukning).

Spilreklamer
Alex Ahrendtsen (DF) foreslog, at man benyttede lejligheden til at indføre mulighed for at forbyde reklamer for ”sports betting” (væddemål).

Forslaget er imidlertid ikke den rette ramme, fastslog erhvervsministeren og sikrede sig alligevel DF’s opbakning ved at love en skriftlig redegørelse om, hvor området hører hjemme ressortmæssigt i Bryssel og på Slotsholmen.

MANDAT 4: OVERFLØDIG BESKYTTELSE AF INDUSTRIPRODUKTER
EU-kommissionens forslag til forordning om beskyttelse af geografiske håndværks- og industriprodukter mødes med stærk skepsis i folketinget.

Enhedslisten og Dansk Folkeparti voterede nej i europaudvalget fredag 23. september til erhvervsminister Simon Kollerups lad-os-dog-blive-fri-mandat.

– Vi ser et begrænset potentiale i geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter. (…) Vi har talt imod denne udvidelse, erklærede Simon Kollerup. Han ser sin opgave som at øve indflydelse og lægge de rigtige begrænsninger.

Forslaget vil ikke medføre beskyttelse eller fordele, som ikke allerede håndteres i eksisterende IP-beskyttelsesordninger såsom varemærkeloven eller lov om forbrugerbeskyttelse. Videre vil den ekstra administration ikke stå mål med de økonomiske gevinster, konkluderede erhvervsministeren.

Den danske regering vil dog støtte forslaget, hvis det bliver administrativt simpelt både for myndigheder og virksomheder, når der indføres et nyt system med registrering, verifikation, kontrol og håndhævelse.

Varemærker må ikke udhules
EU-kommissionen lægger op til, at man ikke må registrere varemærker, der krænker registrerede geografiske betegnelser, mens omvendt kan en geografisk betegnelse registreres, selv om der er en varemærkebeskyttelse på samme produkt. Den forskel skal fjernes, understregede Simon Kollerup.

Han er også imod, at medlemslandene regulerer geografiske betegnelser i domænenavne.

Søren Bo Søndergaard (EL) genopfriskede en diskussion i 2018, hvor Enhedslisten advarede mod tilslutning til ”Genèveaftalen” om Lissabonaftalen vedrørende oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, og den daværende konservative erhvervsminister sagde, at det ikke var et fantastisk forslag.

UDFORMNING AF POLITIKERNOTATER
Med afsæt i politikernotat om mikrochipmandatet opfordrede Søren Bo Søndergaard regeringen til at være præcis med sine vægtninger, hvilket ville lette forberedelsen til forelæggelsen. (Dj/290922)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.