Artiklen omtaler tre mandater:
1) Basel-regler for realkredit (ingen imod)
2) Værdipapirhandel (Enhedslisten imod)
3) Træning af ukrainsk personel (Nye Borgerlige imod)

2. version: Tilføjelse om skattelysamråd den 7. oktober 2022

Mandat 1: FORTROLIGT MØDE OM TRUSSEL MOD REALKREDITLÅN

Af Claus Djørup
Man skal ikke have mere EU, man skal ikke have mindre EU, men bedre EU, og det er forslaget om værdipapirhandel et godt eksempel i modsætning til realkreditforslaget.

Sagt af EU-ordfører Kim Valentin (V) Hvortil Søren Bo Søndergaard (EL) påmindede: – Så er spørgsmålet, hvad et bedre EU er …

Mere om det i omtalen af det næste mandat. De stod dog sammen tillige med resten af europaudvalget fredag 30. september, da finansminister Nicolai Wammen (S) fik et enstemmigt mandat til de videre forhandlinger om kapitalkrav, som kan koste boligejere dyrt i ekstra bidrag til dækning af skærpede kapitalkrav til realkreditinstitutter.

Sagen om de internationale Basel-anbefalinger (der er forvirring om de skal kaldes Basel III eller Basel IV) har kørt i mange år. Nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager bemærkede i sin ministertid, at danske realkreditobligationer er bundsolide og mere sikre end visse landes statsobligationer.

171 år med låneforeninger
Det danske realkreditsystem fra 1851 er en kopi af de prøjsiske ”Landschaften”, der formidlede lån mod pant i landejendomme. Det danske problem er, at Prøjsen blev afskaffet med Nazitysklands nederlag i 1945, og Vesttyskland gik over til banklån.

Dermed er Danmark ene om dette system med foreninger af låntagere, der hæfter solidarisk, og hvor lån er uopsigelige fra kreditors side, hvilket har sikret boligejere lavere renter end ellers.

Op ad bakke
Danmark skal altså have undtagelser og særregler. Det lyser ud af Finansministeriets politikernotat, at det er der en begrænset forståelse for.

”Der er generelt en bekymring for, at kapitalkrav med ordningerne bliver for lave, og at kreditinstitutter dermed bliver sårbare over for uro på fx boligmarkeder og betydelige fald i boligpriser,” hedder det.

”Regeringen har allerede længe inden fremsættelsen af kommissionens forslag arbejdet for en mindre restriktiv tilgang til kapitalgulvet (en bund under kapitalkrav) , som tager bedre hensyn til danske forhold, hvilket der dog ikke er støtte til,” hedder det videre.

Det er altså op ad bakke, og den bakke er stejlere i EU-parlamentet, som skal vedtage den ny forordning sammen med ministerrådet.

Spanier spænder ben
Her viser det sig, at Nicolai Wammens spanske partifælle Jonás Fernández (PSOE, S&D), som er rapportør på forslaget, har en supereuropæisk tilgang (procedurefil). Sagen ligger i valuta- og økonomiudvalget ECON, hvor Niels Fuglsang (S), Kira Marie Peter-Hansen (SF) og Linea Søgaard Lidell (V) er stedfortrædere.

Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, hvis det samlet set imødekommer centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad, meddeler Finansministeriet i den åbne del af materialet.

”Det er vigtigt, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, herunder særlige forretningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.”

Så er spørgsmålet, hvor meget Nicolai Wammen har mandat til at strække sig. Han og ordførerne holder kortene tæt til kroppen som en statshemmelighed.

– Regeringen og Folketinget arbejder målrettet for at varetage danske interesser i denne sag, og jeg har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt, siger Nicolai Wammen.

– Det er meget komplekst. Vi gør alt hvad vi kan for at beholde vores danske model med realkredit, siger EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) efter mødet.

Administrative bøder
Regeringen vil rutinemæssigt sørge for, at Danmark heller ikke i dette forslag pålægges administrative bøder, som er på kant med grundloven.

Kapitalgulvet er mindstekrav for at sikre mod for høj risikofølsomhed. Det vil ifølge et notat fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) i slutningen af januar føre til stigninger i kapitalkravet hertillands, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende forretningsmodeller med udlån med lav risiko, f.eks. dansk realkredit.

– –

Mandat 2: SMIDIGERE INDRE MARKED FOR OBLIGATIONER OG AKTIER

EU-kommissionens forslag om revision af forordningen om værdipapircentraler ”Central Securities Depositories Regulation” – CSDR) var en langt større fornøjelse for de fleste europaudvalgsmedlemmer.

– Formålet er en mere strømlinet regulering for afvikling af værdipapirhandel og øge konkurrencen blandt værdipapircentraler. Forslaget skal gøre det lettere for værdipapircentraler at drive grænseoverskridende virksomhed i flere EU-lande, og de skal have lettere adgang til at tilbyde afvikling handler i flere valutaer ved brug af penge fra private banker, opsummerede finansminister Nicolai Wammens forelæggelse i europaudvalget 30. oktober.

Forslaget falder ikke under Enhedslistens opfattelse af et bedre EU. EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (E) voterede nej som den eneste.

– Logikken bag forslaget afspejler en præfinanskrisetilgang til finansiel regulering om, at.så længe myndighedernes informationsniveau er tilstrækkeligt højt, så vil markedet være effektivt, underforstået at der vil der ikke kunne skabes ustabilitet. Det holder ikke! sagde Søren Bo Søndergaard.

EU-ordfører Alex Ahrendtsen (DF) var derimod begejstret for et mere smidigt indre marked.

– Værdipapirer er afgørende for et marked, og jo lettere de kan flyde over landegrænse, desto bedre er det for økonomien og erhvervslivet og dermed for forbrugerne og skatteborgerne.

Skattely
Et A-punkt (vedtagelse uden afstemning) på finansministerrådsmødet (økofin) den 4. oktober om sortlistning blev kort drøftet bag lukkede døre på Søren Bo Søndergaards foranledning.

Efter ministermødets dagsordenen at dømme drejer det sig om opdatering af listen om usamarbejdsvillige skattelylande. Ifølge nyhedstjenesten Euobserver sættes Anguilla, Bahamas samt Turks- og Caicosøerne på listen.

Søren Bo Søndergaard har kaldt skatteminister Jeppe Bruus (S) i åbent samråd i europaudvalget fredag 7. oktober kl. 8.30 om skattely, herunder sortlisten, statsstøtte til skattelyfirmaer og fortolkningsstrid med EU-kommissionen.
– —

Mandat 3: FØRSTE SKRIDT TIL EU-TRÆNING AF UKRAINSKE SOLDATER

Ja’et ved folkeafstemningen den 1. juni om afskaffelse af forsvarsforbeholdet baner vej for Danmarks deltagelse i EU-træning på EU-territorium af ukrainske soldater. Den toårige mission kaldes ”EUMAM Ukraine”, og den kan foregå i selve Ukraine, når og hvis omstændighederne tillader det.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) må kun undvære opbakning fra Nye Borgerlige, som voterede nej ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 30. september til forslaget om oprettelsen af træningsmissionen.

Mandatet omfatter ikke Danmarks eventuelle deltagelse ud over det finansielle bidrag gennem Den Europæiske Fredsfacilitet (EPF). Der er imidlertid udbredt opbakning til at levere et styrkebidrag, som i givet fald forelægges udenrigsnævnet.

Det er ikke ubetrådt terræn for Danmark. Den danske forsvar har siden 2016 bidraget til forsvarsreformer i Ukraine og træning af soldater på basis af NATO’s standarder bl.a. i et britisk ledet projekt.

EU bedre til træning i anstændig krigsførelse
– Det glæder mig, at vi nu kan se, hvad vi kan bruge det europæiske forsvarssamarbejde til og hvilken rolle, som EU kommer til at spille. Det ser vi konturerne af i forhold til på sigt at sikre fred og stabilitet i Ukraine og dermed også i Europa, sagde EU- og forsvarsordfører Anne V. Berthelsen (SF).

Hun er mere trygt ved træning i EU-regi end eksempelvis den britiske træning hvad angår opmærksomhed på kønsbaseret vold i krig.

– Det radikale Venstre ser frem til en drøftelse af, hvordan vi (Danmark, red.) kan bidrage, sagde EU-ordfører Anne Sophie Callesen (R).

– Selvfølgelig skal Danmark være med i en træningsaktion. (…) Fuld fart frem. Smadder godt, istemte EU-ordfører Kim Valentin (V). Han understregede, at det ligger under tærsklen for at være deltager i krigen.

EU-ordfører Katarina Ammitzbøll (K) pointerede, at træningen skal omfatte krigens love. Det er en del af missionens grundlag, bekræftede Jeppe Kofod.

NATO bedre
EU-ordfører Søren Bo Søndergaard (EL), som bakker op de pågående træningsaktiviteter, kunne imidlertid ikke se værdien af EU’s rolle. Han betvivler også det traktatmæssige grundlag art. 42 stk. 1, men henholder sig indtil videre til regeringens fortolkning. Han voterede dog ja.

Også EU- og forsvarsordfører Alex Ahrendtsen (DF) havde et aber dabei med hensyn til EU’s rolle.

– NATO er langt bedre til den slags end EU. EU har ikke den store erfaring, men når det kommer til Ukraine, så er vi lidt ligeglade med, hvad katten hedder, bare den fanger russiske mus, sagde Alex Ahrendtsen.

Træningsmissionen oprettes efter ukrainsk ønske, og EU-rammen kan skabe en stabil og langsigtet ramme om alle træningsindsatser relateret til Ukraine, replicerede Jakob Kofod.

2. OKTOBER 1972
Folketinget markerer EF-afstemningsjubilæet med arrangementer fra og med 50 årsdagen og året ud. (Dj/021022)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.