Fiskeripolitikken ved korsvej – skal fisk eller fiskere overleve


Bornholmere må kun tage torsk indenbords som bifangst i 2020

Af Claus Djørup
Regeringens parlamentariske grundlag vender tommelfingeren ned til årets forslag om kvoter for torsk og ni andre fiskearter i Østersøen.

Fødevare- og fiskeriminister Mogens Jensen (S) hev forhandlingsmandatet hjem med hjælp fra de borgerlige partier ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 11. oktober forud for fiskeriministerrådsmødet 14. oktober i Luxembourg.

Hvor meget skal fremtidens fiskebestande vejes op mod nuværende, nære socioøkonomiske hensyn?

Det radikale Venstre, SF og Enhedslisten samt Alternativet sagde nej til mandatet, fordi kvotereduktionen ikke helt følger den biologiske rådgivning. Det nytter ikke at overfiske fremtidige fisk op, lyder deres ræsonnement

– Vi står i en svær situation, hvor det drejer sig om at finde den mindst ringe løsning med balance mellem bæredygtighed og de socioøkonomiske hensyn, replicerede Mogens Jensen.

Torsk og sild
Ifølge EU-kommissionen indebærer forslaget samlet set 23,6 procent mindre fiskeri næste år. Den største reduktion gælder østtorsk, hvor kvoten reduceres med 92 procent i den østlige Østersø, som alene skal dække bifangster.

Der lukkes altså for kommercielt torskefiskeri i den østlige Østersø. Desuden genindføres lukkeperioder.

Lystfiskere og det rekreative fiskeri får beskåret det daglige fangstloft fra syv til to torsk. Det lyder beskedent, men de står for hver femte torsk, påpeger Mogens Jensen. Han ønsker dog, at antal tilladte torsk bliver højere end to.

Reduktionen er 68 procent for torsk og 71 procent for sild i den vestlige Østersø.

Radikale: Følg biologerne
– Det radikale Venstre kan ikke give mandat til, at man går efter en mindre kvote, end kommissionen og biologerne anbefaler. Vi synes, at man skal lægge sig så tæt op ad biologerne som overhovedet muligt, og de socioøkonomiske konsekvenser må man så i den sammenhæng løse på anden vis. Vi vægter naturen højere her, og det er socioøkonomisk den rigtige, langsigtede måde at gøre det på, sagde EU-ordfører Jens Rohde (R).

– Vi er vidne til en økologisk kollaps i den østlige Østersø for torsken. EU-kommissionen kommer med anbefalinger, der er dårligere end ICES (International Council for Exploration of the Sea, Det Internationale Havundersøgelsesråd), og så ønsker regeringen et endnu ringere mandat med hensyn til kvoterne, sagde fiskeriordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Han kritiserede, at regeringen ønsker en større sildekvote i den vestlige Østersø af hensyn til lokalsamfund end kommissionen, som i forvejen har udvandet det oprindelige oplæg fra biologerne om en nulkvote.

Det bryder med Danmarks internationale forpligtelser om, at der ikke sker overfiskning i 2020, mener han.

Masser af fisk ved Bagenkop
– EU-kommissionens lille kvote for sild vil simpelt hen gøre det umuligt at holde fast i vores lokale fiskersamfund i det område, svarede Mogens Jensen.

– Med de procenter i reduktion er det stort set tæt på lukning af fiskeriet. Så er det underligt, at de få fiskere, som er tilbage i Bagenkop, siger til mig, at der er masser af fisk lige uden for Bagenkop, sagde fødevareordfører Erling Bonnesen (V) i sin støtte til mandatet.

Sæler lignes med fiskerflåden
– Sælerne er efterhånden den største fiskeriflåde. Vi skulle snarere snakke om kvoter på sæler end kvoter på fisk, fortsatte Erling Bonnesen, som opfordrede Mogens Jensen til at fortsætte sin forgængers indsats for en regulering i samarbejde med de øvrige Østersølande..

Tidligere borgmester i Gribskov Kommune, Kim Valentin (V), opridsede faldet i antal kuttere i den sidste snes år:
Gilleleje: fra 48 til 14 kuttere
Bagenkop: fra 25 til 5
Bornholm: fra ca. 200 til 20 kuttere
Skagen: fra 150 til 35 kuttere

Optakt til langsigtet strategi
– Regeringens holdning, der er lagt til grund for dette mandat, holder sig inden for biologernes rådgivnings spænd og de flerårige forvaltningsplaner, understregede Mogens Jensen.

Han vedgår, at regeringens forhandlingsposition dels tager hensyn til bevarelse af fiskerkulturen, dels udskyder det tidspunkt, hvor man får MSY-kvote (maksimalt bæredygtigt udbytte) for torsk.

Fiskeriministeren inviterer aktørerne til en diskussion om de langsigtede rammer for fiskeriet i Østersøen. Det sker på baggrund af en rapport fra Institut for Fødevare – og Ressourceøkonomi (IFRO) den 9. oktober.

– Det er uholdbart, at det kører sådan. Vi skal prøve at finde mere langsigtede strategier, og fiskerne kommer også til at omstille sig, hvis man fortsat vil fiske i Østersøen, fastslog Mogens Jensen, som har besøgt fiskersamfund i Gilleleje og på Bornholm.

Skal fisk eller fiskere overleve?

Både-og, mener Mogens Jensen.

– Min opgave som fiskeriminister er at sikre et fiskeri, der foregår på et bæredygtigt grundlag, og som er med til at sikre gode fiskebestande og biodiversitet. På den anden side har vi også et hensyn til nogle fiskersamfund omkring Østersøens, som fortsat skal have mulighed for at kunne leve. Det er den balance, jeg har forsøgt at få i dette mandat.

Brexit
Det får ikke stor betydning for fiskere, der fisker i britisk farvand, hvis Storbritannien forlader EU den 1. november ved døgnets begyndelse kontinentaltid. Det meste af 2019-kvoten er opfisket.

– Vi risikerer, at danske fiskere bliver smidt ud dag ét efter Brexit, men min vurdering er, at det ikke har så stor betydning, fordi man stort set har fisket sine kvoter for i år. Derfor er den store udfordring, hvad der sker i 2020, siger Mogens Jensen til Fagpressebureauet. (Dj/131019)

DOKUMENTATION
Miljø- og Fødevareministeriets resumé om forslaget til 2020-fiskekvoter i Østersøen. TAC er forkortelse for ‘Total Allowable Catches” (samlede tilladte fangstmængder):

”Kommissionens forslag om fiskerimuligheder for 2020 omfatter fastsættelse af fiskerimuligheder for de kommercielt vigtigste bestande i Østersøen i form af TAC/kvoter for 2020.

Kommissionens forslag indeholder forslag til TAC/kvoter for i alt 10 bestande i Østersøen med forslag om reduktion for otte af disse bestande.

For torsk i den vestlige Østersø foreslås en reduktion på 68 % kombineret med lukning for kommercielt fiskeri fra 1. januar til 31. marts for fartøjer over 12 meter samt en begrænsning på to styk torsk, som lyst- og fritidsfiskere må tage med i land per dag.

Dertil kommer en begrænsning for torskefiskeriet i ICES underområde 24 (vestlige Østersø, red.) til kun at måtte omfatte bifangster.

Endvidere begrænses det rekreative fiskeri i dette område til kun at måtte foregå ud til seks-sømilegrænsen.

For torsk i den østlige Østersø har EU-kommissionen fremlagt et kvoteforslag på 2.000 ton, som udelukkende vil skulle dække bifangster og ikke tillade et kommercielt fiskeri på denne bestand.

Forslaget indeholder lukning for fiskeri efter torsk i den østlige Østersø fra 1. maj til 31. august for fartøjer over 12 meter. Dertil kommer forbud mod rekreativt fiskeri efter torsk i ICES underområde 25 og 26.

Forslaget indebærer tillige en reduktion på 71 % for sild i den vestlige Østersø, samt reduktioner på 10 % for sild i den centrale Østersø, 25 % for brisling, 32 % for rødspætte og 5 % for laks i område 2231.

Forslaget vurderes at have negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for fiskere berørt af de foreslåede kvotereduktioner.

Forslaget skønnes at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da forslaget tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.”

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.