Lovudkastet om tilslutning til EU-patentdomstolen er næste skridt mod den første EU-folkeafstemning siden 2000. Retsopgøret ved EU-domstolen drejer sig om andre dele af EU’s patentreform end selve patentdomstolen.
Af Claus Djørup
Spanien forsøger at få kendt forordningerne om EU-enhedspatentet og oversættelsesordningen ugyldig ved EU-domstolen.
Landet holder sig udenfor begge forordninger, fordi spansk ikke er med i de anerkendte patentsprog, som er engelsk, tysk og fransk. Til sammenligning kæmpede den danske regering for, at kun engelsk skulle bruges som officielt patentsprog for at gøre det endnu simplere at erhverve et patent.
Italien og Spanien har tidligere forsøgt at ophæve selve beslutningen om det forstærkede samarbejde om enhedspatentet, fordi begge ønsker deres sprog ligestillet med tysk, fransk og engelsk. De to lande tabte den sag ved EU-domstolen den 16. april i år. Denne form for EU i flere hastigheder er der taget højde for i EU-traktaten.
Spanske påstande
Danmark er blandt de patentlande, som møder op i Luxembourg med et indlæg mod det spanske anbringende om, at forordningerne mangler retsgrundlag, tilsidesætter princippet om forbud mod forskelsbehandling, kompromitterer EU-rettens autonomi og de traktatretlige rammer for EU-samarbejdet.
Tyskland, Frankrig, Sverige, Ungarn, Belgien, Storbritannien og Holland vil også intervenere i sagen til fordel for deres egne beslutninger om et patent-EU.
EU-patentdomstolen, som bygger på en mellemstatslig traktat, er ikke genstand for retlige benspænd ved EU-domstolen i Luxembourg. Italien har tilmed underskrevet denne aftale. Alligevel er kun 25 lande med, da Spanien og Polen samt det nyeste medlemsland, Kroatien, ikke har ratificeret traktaten.
Lovudkast i høring til 15. august
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) har sendt lovudkastet om ratifikation af aftalen om den fælles patentdomstol i høring til 15. august. Dermed er der tid til at finpudse lovforslaget, så det kan fremsættes i oktober.
Lovforslaget kræver for fem sjettedeles flertal for at blive vedtaget, hvilket Dansk Folkeparti og Enhedslisten forhindrer med tilsammen 34 af Folketingets 179 medlemmer. Det betyder folkeafstemning om overdragelse af suverænitet til EU-patentdomstolen. Det bliver i øvrigt den første EU-folkeafstemning siden ØMU-afstemningen i september år 2000.
Kort før lovudkastets offentliggørelse i slutningen af juni sagde Annette Vilhelmsen til Ingeniøren, at folkeafstemningen vil finde sted i vinteren eller foråret 2014, altså efter kommunalvalget her i november og før EU-parlamentsvalget formentlig 25. maj.
”Mit ønske er stadig væk, at det lykkes at lave en politisk aftale. Hvis det ikke lykkes, så er min ambition af hensyn til dansk erhvervsliv, at man så hurtigt som muligt kan få ratificeringen hjem ved en folkeafstemning. Det må så blive, når det kan,” sagde erhvervsministeren
Spansk sag styrer uden om EU-domstolen
Ratifikationsloven drejer sig udtrykkeligt om patentdomstolen og ikke om de øvrige elementer i den såkaldte patentreformpakke. Folkeafstemningen kan næppe udskydes på grund af det spanske sagsanlæg, som netop handler om de øvrige elementer og ikke om patentdomstolen.
Enhedspatentet bliver frivilligt. Man kan fortsat nøjes med at udtage nationale patenter eksempelvis i Danmark, Sverige og Tyskland, hvis det er mere attraktivt for patentansøgeren.
Danske virksomheder vil stadig kunne udtage enhedspatenter, selv om lovforslaget til sin tid skulle falde ved folkeafstemningen. Patentet eller patentdomstolens afgørelser vil bare ikke være gyldige i Danmark eller i de EU-lande, som undlader at ratificere aftalen.
Aftalen fra 1992 om EF-patentet er aldrig trådt i kraft, fordi for få lande har ratificeret aftalen. Derfor foreslår Annette Vilhelmsen at ophæve patentlovens kapitel 10 C om EF-patentet.
EU-enhedspatentet ændrer ikke ved patentregler
Lovudkastet vedrører ikke patentdefinitioner, men udelukkende organisatoriske forhold. Derfor finder man heller ikke ordet ’softwarepatent’ i teksten. Det afspejler også, at Annette Vilhelmsen er tilfreds med den nuværende balance i patentreglerne.
”Ratifikationen handler ikke om at kunne patentere noget, man ikke kan patentere i dag. Det handler om, hvordan man kan afgøre sager og at få en mere enkel, direkte adgang til at udtage patenter. Der ændres ikke i de regler, der gælder i dag f.eks. for gener og de immaterielle ting som software,” sagde Annette Vilhelmsen til Ingeniøren/net, da hun sendte lovudkastet i høring.
Den vurdering er modstanderne uenige i. Den største patentmæssige indvending drejer sig netop om faren eller muligheden for softwarepatenter ad bagvejen. (Dj/080813)
www Høringsudkastet: http://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/16861
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets depecher er redaktionelt materiale og må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.