Opdatering: Slut med EU-snigeri i bekendtgørelser

Oppositionsforslag vedtaget om EU-reglers gennemførelse

Opdatering: De borgerlige oppositionspartiers beslutningsforslag angående åbenhed om overopfyldelse af EU-lovgivning blev vedtaget torsdag 7. maj med Enhedslistens hjælp, mens regeringen samt SF stemte imod.

Af Claus Djørup
Regeringen har givet sig selv en uge ekstra til at indstille sig på, at et flertal bestående af de fire borgerlige oppositionspartier og Enhedslisten vil gennemtvinge vedtagelsen af et beslutningsforslag om overopfyldelse af EU-lovgivning.

Udvalgsbetænkningen blev udskudt til fredag 24. april kl. 10, da regeringspartierne stillede nye spørgsmål i europaudvalget fredag 17. april.

Det skal simpelt hen fremgå tydeligt i lovgivning og ikke mindst bekendtgørelser, hvad der er EU-regler og hvad der er lagt til, mener de fem partier.

– Det bliver tydeligt, hvad der er EU’s krav og hvad regeringen har føjet til, siger EU-ordfører Nikolaj Villumsen (EL).

Han er ikke medforslagstiller, men sikrer flertal imod regeringen.

– Vi får mere åbenhed om den EU-lovgivning, der implementeres i Danmark. Vi er uenige med højrefløjens kritik på mange områder, men det er vigtigt med en åben debat om det, og jeg er ikke bange for at diskutere på baggrund af fakta frem for den store lukkethed i dag, pointerer Nikolaj Villumsen.

90 % gennemføres via bekendtgørelser
Udenståendet er, at justitsministeren ønsker at fritage hovedparten af bekendtgørelserne ved at sætte en byrdegrænse på fire millioner kroner.

Sidste år blev 90 procent af de 165 sager gennemført via bekendtgørelse, oplyser Eva Kjer Hansen (V), som har fremsat beslutningsforslaget sammen med EU-ordførerne Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Lars Barfoed (K).

– Derfor er det vigtigt at få alle bekendtgørelser med, for ellers får vi ikke åbenhed og transparens omkring implementeringen, understreger Eva Kjer Hansen, der er ordfører for forslagstillerne.

– Justitsministeren har foreløbig tilbudt at skyde det over i en vejledning hos erhvervs- og vækstministeren og lade det komme an på, at der er store omkostninger forbundet med det. Hun har sat grænsen ved fire millioner kroner, men det er ikke nok, for så får vi kun en lille delmængde med, fortsætter Eva Kjer Hansen.

Venstrepolitikeren har forgæves spurgt til antallet af bekendtgørelser, der i 2014 ville have ligget over/under den grænse, som forslagstillerne i øvrigt ikke accepterer.

– Det kan også have meget stor betydning for en virksomhed, selv om det er mindre end fire millioner kroner, hvis nogle grænseværdier lægges højere end EU-kravene og giver en forskelsbehandling. Det handler om, at man ikke bare skal kunne snige højere krav igennem, men at man står til ansvar for de trufne beslutninger, siger Eva Kjer Hansen.

Informationspligt
Ved førstebehandlingen og under udvalgsbehandlingen har justitsminister Mette Frederiksen (S) stillet i udsigt, at regeringen vil indføre en ordning, “hvorefter Folketinget modtager en meddelelse, når EU-kommissionen er notificeret om gennemførelsen af et direktiv i dansk ret.”

Videre ser regeringen positivt på et forslag fra Virksomhedsforums om en uformel dialog mellem myndigheder og relevante organisationer forud for implementeringen af en EU-retsakt.

Bør bør betyde skal
Endelig har justitsminister Mette Frederiksen givet sig med hensyn til den juridiske lingvistik, så det forpligtende viljesverbum ‘skal’ skal være ‘skal’ og ikke ‘bør’ i lovkvalitetsvejledningen fra 2005 om forholdet til EU-retten.

Dette “skal” strider mod grundlovens § 14, idet ministre har en selvstændig kompetence inden for deres forretningsområder, fremhæver Justitsministeriet.

Imidlertid har embedsværket fundet en vej, idet Justitsministeriets vejledning – om at burde anvende ‘skal’ frem for ‘bør’ – ikke er en bindende administrativ forskrift, om end den i praksis opfattes som sådan af ministerierne 😉

Her kunne en vel godt tillade sig at sætte en smiley som punktum. (Dj/190415)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.