Skuffelse over alternativt sanktionsværktøj

Mandat til retsstatsprocedure for misbrug af EU-midler

Af Claus Djørup
Ungarns autokratiske regeringschef, Victor Orbán, har anlagt en lidet benyttet 5,7 km futtogsbane mellem sin barndoms to landsbyer for EU-midler. 2 millioner euro af de i alt 3 millioner.

Satiretegnere elsker den bane, hvor €-tegn damper ud af lokomotivets skorsten og ofte uden passagerer. Det kuriøse projekt illustrerer den ungarske venneøkonomis kobling til EU-midler. Det vakte følgelig vrede i regeringskontorerne i Budapest, da EU-parlamentarikere fra budgetkomitéen ville besigtige projektet.

Misbrug af EU-midler er den krumtap, som EU-kommissionen griber til som alternativ til den nærmest umulige procedure ved brud på retsstatsprincipper, der er foreskrevet i EU-traktatens artikel 7.

Beskyttelse af EU-budgettet
Samtidig med det syvårige budgetramme for 2021-27 fremlagde kommissionen et forslag til forordning om beskyttelse af EU-budgettet i tilfælde af såkaldte ”generaliserede mangler” i medlemsstaterne hvad angår retsstatsprincippet.

Sanktionen er tilbageholdelse af EU-støtte eksempelvis landbrugsstøtte. Det er de offentlige enheder og ikke de enkelte støttemodtagere, som skal rammes. De individuelle støttemodtagere opretholder ret til støtte.

Det rejser en uklarhed, for hvordan sikrer man landmænd, at de får deres EU-støtte udbetalt via staten. Det fik EU-ordfører Jens Rohde (R) ikke svar på.

Suspension af EU-overførsler
- Forslaget indebærer kort og godt, at det bliver muligt at suspendere adgangen til EU-midler, hvis to betingelser er opfyldt: 1) Der konstateres problemer med retsstatsprincippet i et medlemsland, og 2) de problemer risikerer at påvirke gennemførelsen af programmer finansieret af EU’s budget, opsummerede udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i europaudvalget fredag 11. oktober forud for europaministrenes rådsmøde i Luxembourg tirsdag 15. oktober.

Alene Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej ved mandatgivningen fredag 11. oktober uden at deltage i debatten.

Kriterierne er uklare, og EU-parlamentets forslag om manglende forebyggelse og sanktionering af skatteunddragelse som kriterium skal også med, ankede EU-ordfører Søren Bo Søndergaard.

Regeringen er åben for at diskutere EU-parlamentets forslag, bekræftede Jeppe Kofod, som i sin tid som medlem af EU-parlamentet gjorde bekæmpelse af skattesvig og skattely til en mærkesag. Han giver det dog ikke en større chance, da der ikke er et direkte link mellem skattesvig og EU’s finansielle interesser.

Skuffelse over tilgang
- Det er bekymrende, hvis det bare handler om at sikre EU’s budgetoverholdelse. For mig handler retsstatsprincipper og menneskerettigheder på ingen måde om EU’s budgetter, erklærede Jens Rohde.

- Det er en kæmpe skuffelse, at dette instrument ikke er til brug til andet end at sikre, at medlemsstaterne har en ordentlig kontrol med EU’s budgetter. Det er en indadvendt EU-institutionel måde at se tingene på. Det er lidt af et bluff, fortsatte Jens Rohde

Europaudvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) var lige så skuffet over, at man ikke havde fundet et værktøj, der ikke var lige så alvorligt som art. 7, men kunne tages i anvendelse ved brud på menneskerettigheder eller københavnskriterierne. Hun frygter, at det bliver et slag i luften.

- Venstre støtter det stadig væk. Jeg er bare dybt skuffet over, at der ikke er en større rækkevidde i dette redskab, sagde Eva Kjer Hansen og bad om at få oversendt eksempler på, hvor og hvordan den foreslåede budgetmekanisme kan tages i brug.

Ingen konsekvenser ved presseundertrykkelse
- Der er intet ondt i det, men hvordan sørge for, at de demokratiske principper og retsstatsprincipper bliver overholdt? sagde EU-ordfører Rasmus Nordqvist (AL).

Eksempelvis vil pressefrihed ikke falde ind under det nye instrument, som han læser forslaget.

SF og Det konservative Folkeparti deltog heller ikke i debatten, men vil formentlig ligge på linje med skuffelsen over budgetsanktionsværktøjets snævre sigte.

Udenrigsministeren: Penge betyder noget
- Det forhold, at det bliver muligt at suspendere betalinger til et medlemsland, hvor retsstatsproblemer risikerer at skade EU’s budget, vil gøre en forskel. I hvert fald i nogle lande betyder det ret meget, replicerede Jeppe Kofod.

- Forslaget kan blive et vigtigt instrument i den fælles værktøjskasse både når det kommer til forebyggelse af retsstatsproblemer og til at rette op. Penge betyder noget, sluttede Jeppe Kofod.

Om budgetinstrumentet

De forhold, enheder eller institutioner, der – som det hedder – kan blive påvirket af en generaliset mangel for så vidt angår retsstatsprincippet, kan blandt andet vedrøre:

* De myndigheder, der behandler offentlige udbud, monitorering eller kontrol af EU-midler.
* De myndigheder, der foretager undersøgelse og retsforfølgelse af svig, korruption og brud på EU-lovgivningen, der vedrører implementeringen af EU’s budget i medlemslandet.
* Muligheden for domstolsprøvelse af handlinger foretaget af ovenstående myndigheder.
* Effektivt samarbejde med den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) for de lande, der deltager heri.
* Trusler mod retsvæsenets uafhængighed.
* Manglende forebyggelse eller sanktionering af vilkårlige eller ulovlige handlinger foretaget af offentlige myndigheder.
* Begrænset adgang til eller effektivitet af retsmidler, herunder manglende gennemførelse af domme eller sanktionering af lovovertrædelser.

Hastesag mod Polen om dommeres uafhængighed
EU-kommissionen forsøger at få Polen dømt ved EU-domstolen for retsstatsbrud ved at henvise til en traktatbestemmelse om det fælles værdigrundlag.

Torsdag 10. oktober besluttede kommissionen at anlægge en sag mod Polen ved EU-domstolen for traktatkrænkelse vedrørende den ny disciplinærordning for polske dommere. Kommissionen anmoder samtidig om, at sagen behandles hurtigt – ”fremskyndet procedure”.

Sagsanlægget kommer ikke som den store overraskelse. Kommissionen tog det første skridt den 3. april med en åbningsskrivelse.

Kommissionen henviser til EU-traktatens artikel 2 om de fælles værdier, som lyder:

”Unionen bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd”.

- Retsstatsprincippet er også afgørende for, hvordan EU som helhed fungerer, f.eks. med hensyn til det indre marked, samarbejde på området retlige og indre anliggender, og for at sikre, at nationale dommere, som også er “EU-dommere”, kan udfylde deres rolle med hensyn til at sikre anvendelsen af EU-retten og kan indgå i et korrekt samspil med EU-domstolen i forbindelse med præjudicielle sager, hedder det i EU-kommissionens begrundelse for stævningen. (Dj/151019)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.