Fredsfacilitet åbnes for Danmark

Fire mandater til udenrigs- og finansministrene

Af Claus Djørup
Danmark kan deltage i og betale til dele af en ny europæisk fredsfacilitet, fordi jurister rykker rundt på hjemler, så nogle aktiviteter vedrørende konfliktløsning og stabilisering i tredjelande falder udenfor. Samtidig laves er særlig teknisk budgetløsning for Danmark.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik bred opbakning til tidligmandatet om fredsfaciliteten ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 1. november. Her sagde Enhedslisten og Nye Borgerlige nej.

Det oprindelige forslag holdt Danmark helt ude på grund af forsvarsforbeholdet.

Det udenrigspolitiske instrument skal øge EU’s evne til at fremme fred, forebygge konflikter og styrke international sikkerhed ved at samtænke og finansiere indsatser inden for:
1) fællesomkostninger i forbindelse med EU’s militære operationer og missioner,
2) støtte til partneres militære fredsstøttende operationer samt
3) kapacitetsopbygning af militære aktører i tredjelande.

Udgifterne i hele den næste syvårige budgetperiode sættes til 9,2 milliarder euro (eller 9,8 mia. kr. årligt) .

EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V) forsøgte at diskutere forsvarsforbeholdet, men Jeppe Kofod afventer DIIS’ udredning om forsvarsforbeholdets betydning.

Tre finansmandater
Finansminister Nicolai Wammen (S) fik alle partiers opbakning til sit mandat vedrørende udveksling af betalingsoplysninger til bekæmpelse af momssvig.

Dansk Folkeparti var ene om at sige nej til en særordning på momsområdet for små virksomheder.

Nye Borgerlige og DF sagde nej til Nicolai Wammens tredje mandat angående europæisk reformstøtteprogram (ERSP), herunder et eurobudgetinstrument (BICC), samt forslag til en styringsramme for eurobudgetinstrumentet. Danmark står udenfor ØMU-landenes hjælpemekanisme og vil ej heller bidrage til finansieringen.

Liberal Alliance er ikke repræsenteret i udvalget.

Wammen som budgetbisse
Der påpår hårde forhandlinger om EU’s 2020-budget. Finansminister Nicolai Wammen mener, at EU skal underkastes lige så skarpe prioriteringer som i de enkelte lande.

Migration, humanitær indsat, forskning og klima er de områder, som han opprioriterer på bekostning af landbrugsstøtte og strukturfonde.

- Jeg lægger også vægt på, at EU’s budget respekterer principper for sund finansforvaltning. Derfor vil jeg arbejde for, at det endelige budget ikke anvender EU-kommissionens fortolkning af finansordningens art. 15, stk. 3. Det indebærer, at tidligere annullerede forpligtelser kan genanvendes til andre formål. Det er ikke i overensstemmelse med sund finansforvaltning, erklærede den danske finansminister.

Videre ser han kritisk på, at EU-kommissionen opjusterer EU-parlamentets personaleudgifter med 13 millioner euro (ca. 97 mio. kr.): – Når EU bliver et land mindre, skal administrationen ikke være større.

Han regner med, at nettobetaleren Storbritannien betaler i 2020: – Skulle tingene udvikle sig i en anden retning, så har vi det man i politik kalder en ny situation. (Dj/031119)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.