Regeringen tærer på CO2-konto

Jens Joel Nielsen og Lars Chr. Lilleholt og øvrige energipolitikere mødes jævnligt i åbne møder, mens det skorter på egentlige forhandlinger. Foto: Fagpressen.eu

Lilleholt: Danmark overopfylder 2020-mål med 12 millioner ton CO2

Af Claus Djørup
Den øgede CO2-udledning i ikke-kvotesektoren (biler, bønder, bygninger) frem til 2020, som skyldes regeringsinitiativer, bliver ikke kompenseret.

Reduktionen bliver 31,2 procent i 2020 og ikke 40 procent i forhold til 1990, som klimapartierne forudsætter. Den lavere reduktion er sammenstykket af Klimarådet og Greenpeaces beregninger.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) anfægtede ikke tallet i energiudvalgets åbne samråd torsdag 6. oktober om klima og 2025-planen. Han foreholdt derimod klimapartierne (rød blok + Konservative), at Danmark overopfylder med 12 millioner CO2-ækvivalenter i ikke-kvotesektoren i 2020 .

- De partier, som har forslag til, hvordan man kan gøre noget i forhold til at nå 40 %, må komme med forslag i forhandlingerne omkring finansloven herunder hvordan det økonomisk kan lade sig gøre, sagde Lilleholt.

PSO-afskaffelse giver mindre CO2 i ikke-kvotesektoren
PSO (Public Service Obligations) finansierer VE-støtteordninger, men regeringens planlagte afskaffelse vil ifølge Lars Chr. Lilleholt være en fordel for klimagasreduktionen, fordi elproduktion flyttes over i kvotesektoren.

- Afskaffelsen af PSO-afgiften udgør det næste naturlige skift i omstillingen af det danske energiforbrug, hvor vi skal fokusere på at anvende de stigende mængder grøn strøm, erklærede Lars Chr. Lilleholt i energiudvalget.

- Med afskaffelsen af PSO-afgiften skabes en mulighed for at flytte en større del af energiforbruget og de dertil knyttede CO2-udledninger fra den ikke-kvotebelagte sektor til den kvotebelagte sektor, fortsatte han.

Grønnere kraftværker
- Øget elforbrug er ikke garanti for øget VE, indvendte Pia Olsen Dyhr (SF) med Klimarådet som ekspertkilde.

- Man skal lave ændringer i produktionen, og intet i 2025-planen lægger op til øget udbygning af VE-elproduktionskapacitet, tværtimod, fortsatte hun med øje for varmepumper i fjernvarmeværker.

- Kraftværkerne er i gang med en omstilling på at blive grønnere og grønnere. Afskaffelsen af PSO vil betyde, at vi kommer til at bruge mere el og dermed fortrænge andre fossile brændsler, svarede Lilleholt og henviste til kraftværkers omstilling til biomasse.

Han forventer, at cirka 50 procent af strømmen kommer fra vindmøller i 2020, og yderligere 20 procent kommer fra andre vedvarende energiformer.

PSO-afskaffelse åbner døren halvt for varmepumper
Klima- og energiordfører Jens Joel Nielsen (S) opfordrede dels til at ændre afgiftsstrukturen, så det bliver rentabelt at installere varmepumper i fjernvarmeværker, dels til indkaldelse af energiforligspartierne om varmepumper.

- Vi er kommet halvdelen af vejen med PSO-afskaffelsen i forhold til de penge, der skal til for at det er attraktivt at etablere en varmepumpe, svarede Lars Chr. Lilleholt.

- Jeg så gerne, at vi også fik kigget på muligheder for at komme det sidste stykke af vejen. Vores partier har i fællesskab taget nogle intiativer til at fremme varmepumper.

- Jeg vil også gerne deltage i drøftelser med energiforligskredsen og øvrige partier i folketinget om, hvad vi kan gøre for at udbrede varmepumper mere end vi gør i øjeblikket, erklæredre Lilleholt uden at love et sådant møde.

Varmepumper trænger sig på i forhold til energispareaftale og energispareforpligtelser, bemærkede han.

- Jeg ser varmepumper som et godt alternativ til fossile brændsler, tilføjede ha. Det gælder både små individuelle varmepumper, hvor der ikke er kollektiv varmeforsyning, og i fjernvarmeværker. Hvis husstandene bruger mere grøn el f.eks. i varmepumper, så får vi en mindre udfordring i forhold til det ikke-kvoteomfattede område, sagde Lars Chr. Lilleholt.

Køb af udenlandske kvoter
Det vil tage et par år at få 2030-klimaaftalen på plads i EU, påregner Lilleholt. Først da kendes Danmarks forpligtelser i non-kvotesektoren (biler, bønder, bygninger): – Til den tid vil regeringen afklare, hvordan den danske klimaforpligtelse opfyldes på en måde, der er fornuftig for klimaet og for økonomien.

Køb af udledningsrettigheder fra andre EU-lande kan komme på tale.

- Formålet med fleksibilitetsmekanismerne er at bidrage til at sikre, at CO2-reduktionerne kan foretages der, hvor de koster mindst. Regeringens tilgang vil derfor være at bruge de muligheder, EU-kommissionens forslag giver så omkostningseffektivt som muligt, understregede Lilleholt.

Han afviste at skrue på elafgiften som erstatning for PSO-afgiften eller gøre et nyt forsøg på at indføre en afgift på biomasse. (Dj/131016)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.