SF-nej til to af tre mandater
Af Claus Djørup
Forhandlingerne om de tre parallelaftaler skal i realiteten været afklaret til efteråret, hvis Danmark skal fortsætte i Europol den 1. maj 2017, vurderer EU-ordfører Zenia Stampe (R).
– Toget kører om lidt, og vi håber at komme med på en fribillet. Hvis det ikke lykkes, skal vi indløse en rigtig billet, og så har vi bare rigtigt travlt …
– Når jeg regner tilbage, skal vi have en afklaring i oktober-november og gerne lidt før.
– Vi skal meddele fire måneder forinden, om vi vil være med i et forstærket samarbejde – det giver 31. december. Hvis det ikke lykkes at få en parallelaftale, skal vi inden da behandle et lovforslag og have en folkeafstemning.
– Man kan ikke tage for givet, at man kan opnå parallelaftaler. Vi er under temmelig hårdt tidspres. Har vi kun sommerferien og et par måneder efter sommerferien til at forhandle parallelaftalen hjem, foreholdt Zenia Stampe, da europaudvalget fredag 13. maj udstyrede regeringen med mandat til at forhandle om parallelaftaler angående Europol, Eurojust og PNR.
– Alle er enige om, at vi skal ind i Europol. Hvis det ikke bliver via en parallelaftale, så bliver det en tilvalgsordning, som indebærer en folkeafstemning. Hvornår er skæringsdatoen for, at man kaster håndklædet i ringen, fordi man ikke med sikkerhed kan nå en parallelaftale og skal følge plan B? lød hendes spørgsmål.
– Det vil ske ud fra en samlet vurdering af situationen. Det kan jeg ikke sige noget om for nærværende, svarede justitsminister Søren Pind (V). Partierne vil i givet fald blive indkaldt til en fornyet drøftelse.
– Vi er bragt i en juridisk situation, hvor ingen har været før i EU-sammenhæng, hvor et medlemsland skal operere på tredjelandsbasis for at opnå en parallelaftale, sagde Søren Pind.
Nej fra SF i respekt for folkeafstemningen
Alle partier inklusive Enhedslisten sagde ja til justitsminister Søren Pinds forhandlingsoplæg om en parallelaftale for Danmarks ”tættest mulige tilknytning” til politisamarbejdet Europol.
Enhedslisten og SF sagde nej til mandatet angående anklagemyndighedssamarbejdet Eurojust.
De to partier samt Alternativet sagde nej til mandatet vedrørende flypassagerregisteret PNR.
Nej-siden var langt mere konstruktiv i 1992
Holger K. Nielsen (SF) skosede de nuværende nej-partier for ikke at have fremlagt plan i efteråret som det skete i 1992.
Med en politiske logik om konsekvensen af folkeafstemningen sagde ja-sigeren Holger K. Nielsen nej til Eurojust og PNR ligesom Søren Bo Søndergaard (EL).
Han ræsonnerede sig frem til sine to nejer med, at resultatet folkeafstemningen 3. december ikke legitimerer noget bortset fra selve Europol, hvor nej-partierne udtalte sig om end kun mundtligt.
– Faren ved at fortolke det (folkeafstemningsresultatet, red.) er betydeligt mindre end ellers, for nu bliver det en aftale på mellemstatsligt grundlag, lød Søren Pinds forståelsesfulde imødegåelse af Holger K. Nielsens ræsonnement.
Parallelaftaler er mellemstatslige og ikke overstatslige, pointerer begge Søren’er.
Parallelaftaler er mellemstatslige og ikke overstatslige som den suverænitetsoverdragelse, der er indeholdt i tilvalgsordningen og den omdannelse af retsforbeholdet, der blev nedstemt den 3. december.
Mandat er ingen garanti for accept af den endelige aftale
Enhedslistens ja til mandatet vedrørende Europol er ikke ensbetydende med, at partiet også siger ja til den konkrete parallelaftale, når den fremlægges i folketingssalen i henhold til grundlovens § 19 om udenrigspolitiske beslutninger.
Enhedslisten, Alternativet og SF er ikke med i aftalen om at søge tre parallelaftaler, som Venstreregeringen indgik 4. maj med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og Det konservative Folkeparti.
På sin vis er to nej-partier fra folkeafstemningen blevet nye aftalepartier, mens to ja-partier har taget deres plads. (Dj/140516)
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.