Anders Samuelsen: Artikel 7 handler også om danskeres retssikkerhed

Af Claus Djørup
Den polske regerings retsreform truer også retssikkerheden for danske borgere og virksomheder, der besøger eller arbejder i Polen.

Det fastslår udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) forud for europaministerrådet tirsdag 18. september, hvor medlemslandene gennemfører næste skridt af artikel 7-proceduren mod Polen i form af en lukket høring med to spørgsmål fra hvert land.

– Polen skal selvfølgelig have lov til at gennemføre reformer af retssystemet, men det afgørende er, at dette gøres på en måde, der sikrer, at retssystemet og dommerne fortsat er uafhængige, erklærede Anders Samuelsen i europaudvalget fredag 14.

Det handler både om grundlæggende liberale frihedsværdier og helt konkrete håndgribelige spørgsmål for borgerne og virksomhedernes retssikkerhed, fortsatte han.

– Polen er Danmarks 9. største eksportmarked, og der er cirka 500 danske virksomheder i Polen med samlet cirka 50.000 ansatte, fremhævede han.

Dialog eller skammekrog
EU-parlamentet vedtog onsdag 12. september en opfordring til EU-kommissionen om at igangsætte artikel 7-proceduren mod Ungarn for brud for retsstatsprincipper (‘rule of law’).

Den procedure satte EU-kommissionen i gang over for Polen den 20. december sidste år.

Ministerrådet er derfor i gang med at klarlægge, om der er en såkaldt ”klar fare” for, at Polen overtræder EU’s grundlæggende værdier med sine domstolsreformer.

Første session af høringen blev gennemført i rådet Almindelige Anliggender (”GAC”, europa- og udenrigsministre) den 26. juni 2018, og anden session foregår 18. september, hvor hvert land kan stille to spørgsmål til den polske regering.

– Det er ikke min forventning, at vi på rådsmødet vil nå frem til en endelig vurdering af hvorvidt der er tale om en klar fare for grove overtrædelser af EU’s grundlæggende værdier. En sådan konklusion kan rådet kun foretage ved en afstemning, oplyste Anders Samuelsen.

Krav om flertal på 22 lande
– Medlemslandene vil kunne bruge svarene fra Polen til at vurdere, om der er behov for at gå videre med proceduren i artikel 7 stk. 1. Det vil i sidste ende kunne udløse en afstemning om hvorvidt der er en klar fare for at Polen groft overtræder retsstatsprincipperne, forklarede Anders Samuelsen.

Denne afstemning kræver fire femtedeles flertal minus Polen for at fastslå, at der er tale om en klar fare for grove overtrædelser af EU’s grundlæggende værdier.

Det er 22 lande inklusiv Storbritannien og 21 lande efter brexit.

Polen skal altså mønstre seks allierede for at hindre en sådan afgørelse.

Ungarn er den sikreste nej-stemme. Man kan spekulere i, om Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien eller Malta kunne tænkes at følge trop, fordi de kunne blive det næste mål på grund af udbredt korruption eller autoritære tendenser med undertrykkelse af den fri presse og forfølgelse af NGO’er.

Udenrigsministeriet vurderer, at enkelte lande forventes at være mere tilbageholdende, mens ganske få lande støtter Polen.

Han håber, at man undgår en afstemning.

– Rigtig meget vil derfor afhænge af svarene fra Polen og den polske regerings villighed til at indgå i en konstruktiv dialog. Formålet med art. 7-proceduren er ikke i sig selv at eskalere en konflikt, men at lægge politisk pres for at finde nogle løsninger, understregede de danske diplomaterts politiske chef.

Tab af stemmeret
Det ultimative skridt er den såkaldte atombombe i artikel 7, stk. 2, der udløser sanktioner og mistet stemmeret. Det kræver enstemmighed hos alle stats- og regeringschefer på et EU-topmøde bortset fra Polen.

Så langt når det næppe, for Ungarn vil nedlægge veto. Til gengæld kan en beslutning efter artikel 7, stk. 1 alligevel udløse økonomiske sanktioner.

Straffes med færre EU-tilskud
EU-kommissionen har fremlagt et forslag om en budgetmekanisme, der fratager et medlemslands større eller mindre del af EU-støtten.

Det kræver en ændring af finansforordningen, oplyste Anders Samuelsen i europaudvalget.

– Formålet er at sikre, at der ikke sker misbrug af midler. Det er klart, at risikoen for misbrug stiger, når retsvæsenet ikke er uafhængigt, sagde Anders Samuelsen.

– Regeringen bakker op om, at det har konsekvenser, hvis der sker en tilsidesættelse af de grundlæggende retsstatsprincipper. Det er omvendt så også vigtigt, at eventuelle konsekvenser bygger på gennemsigtige og konkrete kriterier.

Desuden lægger regeringen vægt på, at det alene bør være offentlige enheder, der sanktioneres, pointerede Anders Samuelsen i et svar til Holger K. Nielsen (SF). Sidstnævnte pegede på, at fonde og landbrugsstøtte kunne indgå i økonomiske sanktioner.

DF: Fjollet afstemning om Ungarn
Kenneth Kristensen Berth (DF) betragter artikel 7-proceduren som et overgreb mod suveræne nationer. Han talte om EU-parlamentets “fjollede afstemning” om Ungarn onsdag 12. september.

– Det er suveræne nationer, der har meldt sig ind i en klub, der har nogle regler. Dem kan man ikke efterfølgende sige, at man ikke vil overholde, fordi man er en suveræn nation. Man har som suveræn nation skrevet under på, at man ville overholde reglerne, replicerede Anders Samuelsen.

EU-domstolen bedømmer aldersdiskrimination i domstolsloven
Polen vil respektere en kommende afgørelse fra EU-domstolen i Luxembourg om den lavere pensionsalder for siddende dommere, erklærede udenrigsminister Jacek Czaputowicz til den statskontrollerede Polskie Radio mandag 10. september.

Tidligere har en anden minister fra det katolsknationale regeringsparti, PiS, udtalt, at Polen ville ignorere EU-domstolens afgørelsen.

Polens højesteret har spurgt EU-domstolen, om den ny domstolslov er i strid med EU-direktiverne om forskelsbehandling.

Præsident Andrzej Duda er i gang med at udskifte højesteretsdommere, oplyser nyhedsbureauet Reuters. I disse dage drejer det sig om syv dommere, der søger om at arbejde på deltid.

Fagpressebureauet: Bliver det et europæisk krav, at de gamle dommere genindsættes?

Anders Samuelsen: – Det har jeg ikke flere kommentarer til nu. (Dj/160918)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.