Lars Aagaard: Det danske søterritorium er blevet penge værd

Af Claus Djørup
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) lover en hurtig afklaring af juraen, men uden at sætte en tidsfrist, så man kan finde ud af, om hele eller dele af åben dør-ordningen, eller om der er forskellige udfordringer for forskellige havvindprojekter.

Det skete i energiudvalgets samråd tirsdag 21. februar, der handlede om Energistyrelsens berostillelse den 1. februar af ansøgningerne i åben dør-ordningen, hvor investorerne selv betaler alle kabeludgifter..

Samrådet var foranlediget klima- og energiordførerne Signe Munk (SF) og Mona Juul (K), der dermed gav offentligheden den første chance for at få svar eller indkredse baggrunden for det pludselige åben dør-stop.

Stormløb på gratis havarealer
Den manglende konkurrence i tildelingsmekanismen (først til mølle-princip) og markedsudviklingen (det pludselig store antal ansøgninger) er årsagen til ministeriets vurdering i dialog med statstøttesekretariatet i Erhvervsministeriet, at tildeling af tilladelser til havvindprojekter og øvrige VE-projekter i åben dør-ordningen med stor sandsynlighed er i strid med EU-retten.

Åben dør-åbningen er fra 1999, og den har ligget stille efter 2010 indtil sidste år.

Siden april 2022 har Energistyrelsen modtaget 54 ansøgninger, de fleste i maj-juni forud for ikrafttrædelse af en skæringsdato for ændringer i ordningen, der i Klimafremskrivning 2022 indgår med blot 700 MW i 2030.

Thor-udbuddet blev en øjenåbner for søterritoriets værdi, da flere aktører var villig til at betale staten 2,8 mia. kr. for en havvindtilladelse. RWE vandt udbuddet på 1000 MW i en lodtrækning den 1. december 2021. Værdien giver en ny situation, hvor gratis tildeling kan være statsstøtte, som skal efterleve EU-reglerne.

Energistyrelsen og statsstøttesekretariatet er forsigtig optimistiske med hensyn genoptagelse af de ældste, næsten færdigbehandlede ansøgninger. Det drejer sig bl.a. om HOFORs Aflandshage Vindmøllepark syd for Amager.

Energistyrelsen genoptager sagsbehandlingen, hvis det juridiske problem forsvinder og ordningen fortsætter. Lars Aagard kalder det imidlertid teoretisk, at problemet forsvinder.

Der er dialog med EU-kommissionen og møder mellem embedsmænd, og Lars Aagaard har selv kontaktet EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager. Kommissionen har sendt en ‘guidance’, som udvalget vil blive delt med udvalget.

Redegørelse om forløbet
Lars Aagaard afventer en redegørelse fra Energistyrelsen om forløbet, som han vil dele med udvalget. Det er dog uafklaret, om redegørelsen bliver fortrolig eller offentlig.

Risikoen for virksomhederne ved fortsat sagsbehandling og godkendelse var, at de skulle tilbagebetale ulovlig statsstøtte, hvis ordningen blev erklæret ulovlig.

Han afviste Signe Munks forslag om fortsættelse af sagsbehandling med forbehold på ansøgerens ansvar, for det ville være en ulovlig tilladelse. ”Jeg vil ikke instruere min styrelse i at gøre noget, der er ulovligt,” fastslog Lars Aagaard.

Mere effekt på samme areal og hurtigere godkendelse
I marts indleder Lars Aagaard forhandlinger med forligskredsen forhandlinger om statens udbud af 9 GW (9000 MW) havvindkraft, hvor udbudsprocessen skal påbegyndes i år og vindmøllerne idriftsættes senest i 2030. Mona Juul kalder disse forhandlinger en pligtopgave, som ligger i aftalen fra juni 2022.

Lars Aagaard har bedt ministeriet om at analysere, hvordan man kan give markedet mere frihed til at opstille mere havvind end politisk aftalt på de udbudte placeringer, som kan understøtte udviklingen af Power-to-X.

Det undersøges, hvordan tilladelsesprocesserne kan gå hurtigere og smidigere.

Klima-, energi- og forsyningsordfører Samira Nawa (R) foreslog lynudbud af åben dør-projekter samtidig med de 9 GW. ”Jeg har noteret mig din idé. (…) Jeg tager imod alle gode forslag,” svarede Lars Aagaard.

Der vil generelt ikke opstå mangel på strøm til PtX i forhold til det aftalte, men der kan være åben dør-projekter tiltænkt PtX, som påvirkes ifald juraen hindrer en tilladelse. Lars Aagaard har ikke tal til at vurdere størrelsen af dette.

Aflandshage
Flere ordførere rejste spørgsmålet, om de i realiteten godkendte projekter kunne undtages fra berostillelsen. Energiministeren ræsonnerer omvendt, idet flere ansøgninger var så fremskredne og tæt på en tilladelse, at den samlede sagsbehandling blev sat i bero.

Aflandshageprojektet har ikke alle godkendelser, idet elproduktionstilladelsen endnu ikke er udstedt, oplyste Lars Aagaard på baggrund af oplysninger fra embedsværket.

Denne oplysning er ukorrekt, mener energi- og forsyningsordfører Søren Egge Rasmussen (EL).

Efter samrådet stillede han følgende udvalgsspørgsmål: Er det ikke korrekt, at en elproduktionstilladelse først gives, når havvindmølleparken er bygget, og at projektet har alle tilladelser, så havvindmølleparken kunne opføres, hvis ministeren ikke havde stoppet alle projekter efter åben dør-ordningen?

Uhyre minimal betydning for 2030-mål
Gruppeformand Henrik Frandsen (M) og fhv. energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) fik bekræftet, at forsinkelsen ikke bliver særlig stor eller får betydning for klimamålet i 2030.

Der kan muligvis være en uhyre begrænset effekt i form af en lidt større afbrænding af fossil energi til elproduktion i 2030, vurderede Lars Aagaard.

Samfundsbidrag
Lars Aagaard forsøgte at gøre mødet til en diskussion om at få bygget en masse vindmøller og hvordan man kunne facilitere samfundsbidraget (afgifter) fra aktørerne. Heri ligger en imødekommelse af RWE-direktør Sven Utermöhlens kritik af eksistensen af to forskellige økonomiske modeller for vindkraft.

-Jeg har et ønske om, at den analyse – som er sat i gang af embedsværket, fordi nogle aktører sagde, at de ville give et samfundsbidrag – gøres færdig, så vi kan finde ud af, om der kan stilles krav miljømæssigt og økonomisk til åben dør-projekter, ifald de kan fortsætte, som tilnærmer det som vi kender på udbuddene, erklærede Lars Aagaard

Ønsket går på færdiggørelse af analysen og ikke på indførelse af et samfundsbidrag som sådan.

– Der har ikke været en regeringsbehandling af dette spørgsmål endnu, understregede han med henvisning til to aktører, der har udtalt, at de gerne vil yde et samfundsbidrag, dvs. betale for benyttelse af havareal.

– Det presser sig på mere og mere på at få en stillingtagen til, hvordan den værdi, som det danske søterritorium udgør, også kan tilfalde det danske samfund, tilføjede Lars Aagaard.

Lovrevision vedtaget i maj sidste år
Signe Munk og Mona Juul og andre undrer sig over, at statsstøtteproblematikken ikke kom op ved lovrevisionen af åben dør-ordningen, der blev vedtaget 19. maj 2022. (L138, 2021-22) og den forudgående analyse.

– Jeg har stillet mig selv nogle af de samme spørgsmål, svarede Lars Aagaard.

PtX-skat
Energi- og forsyningsordfører Søren Egge Rasmussen (EL) vil bruge lovforslaget (L37) , der gennemfører dele af PxT-aftalen fra 15. marts 2022, til at diskutere, om en skatteordning kunne erstatte statsstøtteproblemet, altså skat af brintoverskud i stedet for en afgift på havarealet. Lovforslaget førstebehandles torsdag 23. februar.

Signe Munk og Mona Juul bebudede flere spørgsmål i bestræbelsen på at finde en lovlig vej i den gule zone, hvor man fortsatte myndighedsbehandling projekt for projekt

Diskussionen fortsætter i spørgetiden onsdag 22. februar, et nyt samråd om VE-tempo torsdag 23. februar, samme dag orientering af forligskredsen om drøftelserne med EU-kommissionen samt forhandlinger næste uge. (Dj/220223)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.