Nordisk nej til socialsøjle

Troels Lund Poulsen: Juncker skal respektere den danske model

Af Claus Djørup
Den danske regering har travlt med at opsætte bomme og hegnspæle omkring EU-kommissionens oplæg til en social- og arbejdsmarkedssøjle, der direkte eller indirekte vil underminere den danske model for aftaler på arbejdsmarkedet.

- Jeg vil gerne sige det i et sprog, så alle forstår det: Dette er vi ikke tilhængere af! erklærede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i europaudvalget fredag 9. december i et samråd om EU-kommissionens oplæg til en europæisk søjle for sociale rettigheder.

Hans partifælle, miljø-, fødevare- og landbrugsordfører Erling Bonnesen (V) koger det ned til et i ministerøret ikke særligt fynsk udtryk: Nallerne væk!

Den sociale søjle er lanceret af EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker i en tale i EU-parlamentet sidste år

Afviser nye EU-beføjelser

Allerede inden afslutningen af EU-høringen den 31. december er Troels Lund Poulsen ude i hvad han kalder tidlig interessevaretagelse angående EU-kommissionens såkaldte meddelelse (første skridt i eventuelle EU-initiativer til marts) om en social søjle.

Dagen før (torsdag 8. december) på et ministermøde for arbejdsministre tydeliggjorde han den danske holdning over for EU-kommissær Marianne Thyssen og ministerkolleger.

- Med en søjle skal der ikke lægges op til ny EU-kompetence på beskæftigelsesområdet. Der er brug for, at EU respekterer nærhedsprincippet og lader medlemsstaterne om det, som er deres opgave. Som det fremgår tydeligt af regeringsgrundlaget, skal EU ikke udvikle sig i retning af en social union, erklærede Troels Lund Poulsen i europaudvalget.

Nordisk erklæring
- Samme klare signal har jeg netop sendt i en fælleserklæring på vegne af de nordiske lande til EU-kommissionen.

- Her har jeg sammen med mine nordiske ministerkolleger understreget, at de nordiske regeringer ikke ønsker, at en søjle skal overføre kompetence til EU. Vi ønsker, at der skal være respekt om de forskellige arbejdsmarkeds- og socialmodeller, fortsatte Troels Lund Poulsen

EU-høringsspørgsmål

Kommissionshøringen er ifølge beskæftigelsesministeren todelt:
1) 10 overordnede spørgsmål om fremtidens udfordringer på beskæftigelsesområdet.
2) skitse med 20 principper som søjlens grundlag for bl.a. uddannelse, beskæftigelse, løn, sundhed, ligestilling og vilkår på arbejdsmarkedet.

Regeringen har selv iværksat en hjemlig høring blandt arbejdsmarkedets parter, som havde frist i afvigte uge.

Benchmark kan accepteres
Troels Lund Poulsen vil dog ikke lade Jean-Claude Juncker stå tilbage med et totalt nederlag. Elementer i søjleoplægget kan accepteres såsom ”benchmark” (sammenligning af data og niveau), hvor landene kan lære af hinanden.

- Det er mere brugbart end fælles, ufleksible EU-standarder. Mere EU-regulering er ikke svaret på EU’s arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitiske udfordringer, og det er ikke et godt tidspunkt at åbne for diskussioner (om ændringer) af traktaten, understregede Troels Lund Poulsen.

Fronterne trækkes op mellem de største EU-lande
Den danske ministers optælling fra den indledende debat i ministerrådet 8. december viser, at Tyskland, Polen, Rumænien, Bulgarien, Letland, Litauen og Luxembourg samt Danmark støtter at nærhedsprincippet skal respekteres.

De to først nævnte lande er to af de fem største lande i EU27.

Videre støtter Sverige, Finland, Kroatien og Irland, at søjlen skal drøftes af alle EU-lande og ikke kun eurogruppen.

De ældre vesteuropæiske medlemslande fra Bryssel til Athen, der omfatter tre af de fem største EU27-lande, trækker i den anden retning og efterspørger en mere ambitiøs søjle: Belgien, Frankrig, Portugal, Spanien, Italien og Grækenland.

Ros fra DF

Dansk Folkeparti roser regeringen for en tidlig markering mod søjleforslaget.

- Det skal EU under ingen omstændigheder pille ved. Den danske model fungerer fantastisk. Der er vel også en grund til, at mange EU-borgere står og banker på Danmarks dør i forhold til børnepenge og forskellige andre situationer, sagde Carsten Kudsk (DF).

Usocial eurosøjle
Navnet ”social søjle” er uberettiget, kan man forstå på
Finn Sørensen (EL). Forslaget drejer sig om, at EU-kommissionen vil have ret til at blande sig i medlemslandenes lovgivning for at sikre en dybere gennemførelse af den økonomisk-monetære union.

- Formålet er at sikre en effektiv europolitik, sagde Finn Sørensen og fik bekræftet, at forslaget om en social søjle forventes fremsat samtidig med hvidbogen om styrkelse af ØMU.

Alternativet: Der må da være noget positivt
Rasmus Nordqvist (AL) forsøgte at lokke noget mere positivt ud af Venstreministeren om den sociale søjle.

Den nyslåede beskæftigelsesminister holdt sig til en gentagende bekræftelse af det positive ved erfaringsudveksling og man altid kan lære af hinanden ved at studere, hvilke instrumenter der virker rundt i EU-landene.

Minimumsløn – intet S-forslag
- Vi er lodret imod, at EU skulle definere en minimumsløn. Det vil være total gift for det danske arbejdsmarked, svarede Troels Lund Poulsen sin partifælle, EU-ordfører Jan E. Jørgensen (V), som ønskede en ministerkommentar til gruppe Henrik Sass Larsens (S) udmelding i et avisinterview om minimumsløn.

- Socialdemokratiet har ikke fremlagt et konkret forslag om en europæisk mindsteløn, intervenerede EU-ordfører Peter Hummelgaard Thomsen (S).

- Der har været et interview om, hvad der går galt i Europa for tiden og det nedadgående pres på lønninger og arbejdsvilkår i hele unionen og for den sags skyld hele den vestlige verden. Det har været nævnt, at en mulighed for at sikre lønmodtagerrettigheder og lønninger kunne være, at i de lande, hvor man lovgiver om det, også har en fælleseuropæisk lovgivning, forklarede den socialdemokratiske EU-ordfører.

S-udfald mod Enhedslisten

Peter Hummelgaard Thomsens eneste – og mødets forholdsvis mest Juncker-positive – kommentar til søjleforslaget lå i et udfald mod Enhedslisten.

- Det er fascinerende, at hr. Finn Sørensen gør sig til talsperson for Sydeuropas arbejdsløse og blank afviser de initiativer, som EU-kommissionen forsøger at komme med i denne sociale søjle, ironiserede Peter Hummelgaard Thomsen.

- Der er endnu ikke taget stilling til, om det skal være lovgivning eller retningslinjer eller målsætninger eller hvad det måtte være.

- Ikke desto mindre er virkeligheden, at mange af de, der lider både i den økonomiske krise og i de strukturelle tendenser til at øge uligheden og skabe et nedadgående pres på lønninger og arbejdsvilkår i de sidste 20 år, vil have gavne af dette.

- Det er selvsamme Finn Sørensen og hans partifæller, der jubler, når briterne stemmer sig ud af EU med de konsekvens, at de formentlig også mister en række af de rettigheder, som man har gennem EU-lovgivningen på arbejdsmarkedet, sluttede Peter Hummelgaard Thomsen.

Finn Sørensen afviste, at englænderne ikke mister rettigheder, som de ikke selv kan indføre. (Dj/111216)


DOKUMENTATION

Det slovakiske EU-formandskabs konklusioner fra ministerrådets debat 8. december om en social søjle:

Pillar of social rights
The Council held a policy debate on the European Pillar of social rights on the basis of a presidency steering note (http://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-14475-2016-INIT/en/pdf). This initiative is part of the work undertaken by the Commission for a deeper and fairer Economic and Monetary Union but is not limited to the euro area member states.

During the debate, ministers pointed out that EU’s social model should be strengthened in order to achieve social convergence and a better balance between economic growth and a social Europe. Boosting employment, fighting unemployment, especially youth unemployment, to reduce inequalities, to promote health and gender equality. The pillar should take into account the different realities and features of the social systems of the member states and respect the principles of subsidiarity and proportionality.

The discussion aimed at providing the Commission with strong political messages still in the context of the ongoing public consultation process. After having taken stock of the results of the consultation, the Commission is expected to table the final outline of the pillar and specific legislative and non-legislative initiatives in this context in March 2017.

The pillar aims at strengthening the focus on employment and social aspects and at making the European social model fit for the challenges of the 21st century. Moreover, the pillar aims at supporting well-functioning as well as fair labour-markets and welfare systems.

The Commission has stressed that the pillar is to be structured around the three following principles: equal opportunities and access to the labour market, fair working conditions and adequate and sustainable protection.

www Politikernotat

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.