Nej-partier vinder stærkt grundlovsvåben

Kristian Thulesen Dahl: § 42-folkeafstemninger skal bruges med varsomhed

Af Claus Djørup
Folketingsvalget giver Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance adgang til et nyt våben mod danske EU-beslutninger, nemlig grundlovens § 42 om folkeafstemning af et vedtaget lovforslag, når 60 folketingsmedlemmer kræver det. Det tvinger EU-debatten på Christiansborg i en mere skeptisk retning.

Blokken af EU-negative partier er historisk stor med 64 folketingsmedlemmer. I valgkampens begyndelse indgik de tre EU-negative partier en § 42-alliance, der først blev omtalt af Maskinbladet.

Hidtil har de måtte nøjes med grundlovens § 20, hvor en sjettedel kan sende suverænitetsoverdragende forslag til folkeafstemning. Nu er repertoiret udvidet til almindelige lovforslag, hvis en tredjedel kræver det.

I blå blok er der tilmed et indre EU-negativt flertal, da Dansk Folkeparti og Liberal Alliance tilsammen er større end Venstre og Konservative – 50 mod 40.

Det EU-positive flertal sikres af tre røde partier. De fem EU-venlige partier (S, V, R, SF, K) har tilsammen 102 stemmer.

Nødbremse
Partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) betegner § 42 som en nødbremsemulighed, der skal bruges i større sager, hvor regeringen juridisk forsøger at tolke sig ud af en mulig suverænitetsafgivelse.

- Der kommer ikke en en byge af folkeafstemninger. Vi kommer ikke til at bruge det som et drilleinstrument. Vi skal benytte det med varsomhed. Det skal ikke bruges vilkårligt til at “belemre” danskerne med en masse folkeafstemninger, siger Kristian Thulesen Dahl til Fagpressebureauet.

- Vi vil tage det dybt seriøst og bruge det i situationer med noget større. Det giver det mulighed for, at ikke kun Justitsministeriets definition af suverænitetsafgivelse afgør, om man sender noget til folkeafstemning. Vi kan også lægge en politisk afvejning ind, fortsætter Kristian Thulesen Dahl.

- Det kan også være, at alene muligheden for en folkeafstemning gør, at får en lagt mere seriøs behandling af tingene i folketinget. Det er et stærkt våben at have liggende i skuffen, fremhæver Kristian Thulesen Dahl.

Bankunionen er emne for § 42
Bankunionen er det eneste aktuelle eksempel, som de tre partier kræver til folkeafstemning. Kronjuristerne har – “med det yderste af neglene”, som DF’s formand siger – vurderet, at der ikke er suverænitetsoverdragelse.

- Rent praktisk er det suverænitetsafgivelse, erklærer han.

- Vi kan sikre en langt mere gundig behandling i folketinget, fordi vi har i baghånden, at vi kan aktivere 60 underskrifter. Præcis i forhold til bankunionen kan det betyde en langt større tilbageholdenhed til, om Danmark skal gå med, slutter Kristian Thulesen Dahl.

Bankunionen er ikke er omfattet af de områder, der er undtaget fra folkeafstemning efter § 42, mener Kristian Thulesen Dahl.

Anvendt én gang
§ 42 er altså et mindretalsvåben, der stort set kun bruges som en trussel.

Jordlovsafstemningen i 1963 er den hidtil eneste rene § 42-folkeafstemning siden 1953. Ændringer af valgretsalderen foregår efter § 42, men er en følge af § 29. Den frivillige/vejledende afstemning i 1993 om de fire EU-forbehold i Edinburgh-aftalen brugte § 42.

Folkeafstemningen senest til marts om ændring af retsforbeholdet er § 20, da det drejer sig om suverænitetsoversdragelse.

Snusforbud og andre hypotetiske § 42-sager
I de senere år har de tre partier sammen sagt nej til en række forhandlingsmandater, som hypotetisk kunne have udløst folkeafstemning, hvis de tre partier havde udgjort et § 42-blok.

Det drejer sig eksempelvis om snusforbuddet, aktionærregler, jernbanemarkedsregler, håndhævelse af udstationeringsdirektivet, pensionsrettigheder for vandrende arbejdstagere, EU-partiers finansiering, værdipapirregler, globaliseringsfond og EU-jobportalen.

EU-budgettet stemmer de tre partier gerne imod, men spørgsmålet er, om det falder ind under undtagelsen for traktatforpligtelser.

Første gang ét parti kan udløse § 20
Folketingsvalget resulterede også i, at et af de EU-negative partier alene kan sende et forslag til folkeafstemning efter grundlovens § 20. Det kræver mindst 30 folketingsmedlemmer, og Dansk Folkeparti har 37.

De tre partier i det hidtidige EU-negative voksende fra 43 til 64 folketingsmedlemmer den 18. juni. Dertil kan måske lægges Alternativet, idet tidligere et medlem af EU-parlamentet for Junibevægelsen, Ulla Sandbæk, er blevet folketingsmedlem. (Dj/210615)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.