De nationale parlamenters inddragelse skal være mere end videokonferencer. Europaudvalgets formand, Eva Kjer Hansen, og 10 kolleger har sendt et ’københavnerbrev’ til Herman Van Rompuy med krav om inddragelse af nationale parlamenter, når EU’s finanspolitiske overvågning griber direkte ind i parlamenternes arbejde.
Af Claus Djørup
EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V) ønsker at give folketinget mere indflydelse på EU ved hjælp af videokonferencer.
– Vi har brug for at få formaliseret de digitale løsninger, så de nationale parlamenter ved et enkelt klik kan koble sig op på udvalgsmøderne i EU-parlamentet via eksempelvis en videokonference, skriver Morten Løkkegaard i en kommentar til brevet fra 11 medlemmer af nationale parlamenter til EU-topmødeformand Herman Van Rompuy om inddragelse af de nationale parlamenter.
– Vi er nødt til at have en mere substantiel diskussion om de nationale parlamenters rolle, svarer europaudvalgsformand Eva Kjer Hansen (V) adspurgt om Morten Løkkegaards støttekommentar til hendes initiativ om parlamenternes medbestemmelse i EU.
Københavnerbrev til Rompuy
Den 26. november samlede hun formandskolleger fra 10 andre medlemslande til et uformelt møde på Christiansborg om udfordringerne for de nationale parlamenter og hvilke værktøjer, man ønsker. Desuden blev de enige om at skrive et brev til Herman Van Rompuy, som med kommissions-, eurogruppe- og eurobankformændene fremlagde et oplæg den 5. december til en integreret økonomisk, budgetmæssig og finanspolitisk union.
– I Rompuys seneste skrivelse er der ikke tanker om inddragelse af de nationale parlamenter. Jeg tog initiativet til mødet, for vi bliver selv nødt til at tage et initiativ, hvis de nationale parlamenters rolle overhovedet skal debatteres og i spil. Nu venter vi på et forhåbentligt svar fra Rompuy, siger Eva Kjer Hansen.
– I forvejen var der et problem med nationale parlamenters medejerskab omkring EU-beslutninger, hvor vi bl.a. har set manglende opfølgning på indremarkedsdelen. Med den bevægelse ind i hjertet af det parlamentariske arbejde omkring finanslov og den nationale økonomi er man simpelt hen nødt til at se på, hvordan man får inddraget de nationale parlamenter noget mere, fortsætter Eva Kjer Hansen.
EU griber ind i nationalparlamenters arbejde
Der er indført en kalender for EU-overvågningen af de nationale økonomier kaldet ”det europæiske semester”. Eva Kjer Hansen foreslår et såkaldt nationalt semester som led i udviklingen af en positiv og progressiv rolle for de nationalparlamenterne.
– Vi er nødt til at se på, hvordan de nationale parlamenter kan komme i mere direkte dialog med ministerrådet og EU-kommissionen omkring landespecifikke henstillinger osv., siger Eva Kjer Hansen.
De nationale parlamenter optrådte som en institutionel enhed for første gang i foråret, da man formåede at stoppe Monti II-betænkningen om arbejdsmarkedsforhold ved at vifte med et politisk gult kort.
Eva Kjer Hansen lægger dog større vægt på, at parlamenterne kan pålægge EU-kommissionen at udarbejde et initiativ.
Europaudvalgsformanden ligner med en stol. I dag har EU tre ben ligesom en skammel, nemlig ministerrådet, kommissionen og EU-parlamentet. Det fjerde ben mangler, nemlig House of Commons, Bundestag, Assemblée Nationale, Sejm, Oireachtas (Irland), Eduskunta (Finland), Riksdagen, Folketinget og de øvrige 19 nationale parlamenter.
– Det handler også om at sikre befolkningernes opbakning til det store europæiske projekt, og de nationale politikere er nu engang tættest på og har mest føling med, hvad der rører sig og kan tage diskussionen med befolkninger om det europæiske samarbejde, slutter Eva Kjer Hansen. (Dj/081212)