To vismandskapitler uden anbefalinger
Af Claus Djørup
Flytningen til Horsens præger De Økonomiske Råds årlige miljørapport. Den indeholder kun to mod sædvanligvis tre kapitler, rapporten er forsinket, og den er stort set uden anbefalinger, selv om ordet ”råd” indgår i vismandsinstitutionens navn.
Det første kapitel handler om miljø og fordeling. De fleste undersøgelser herom er lavet i USA, dvs. primært amerikanske forhold er grundlaget for arbejdshypotesen om social miljøulighed.
– Her er hovedresultatet, at der ikke er nogen social skæv fordeling af miljøeffekter i Danmark, konstaterer miljøvismanden, økonomiprofessor Lars Gårn Hansen på Københavns Universitets ”Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi”.
– Det kapitel har en mere folkeoplysningskarakter. Det er interessant at vide, om der er en skæv fordeling som man har set i udlandet. Der ser ikke ud til at være et væsentligt fordelingsproblem i Danmark, så det lægger ikke op til råd om at løse et problem, der ikke er der.
Fagpressebureauet: Kunne I ikke have taget fat i et andet problem, som ville have ført til anbefalinger?
– Det vidste vi ikke på forhånd. Vi sætter et arbejde i gang. Vi kan se ud fra den videnskabelige litteratur primært amerikanske, at der i andre lande er en social ulighed i miljøeffekterne, og så stiller vi spørgsmålet, om det også er tilfældet i Danmark. Da vi er færdig med arbejdet, ser vi, at det er der faktisk ikke.
CO2-lækage
Kapitel 2 om CO2-lækage er også uden egentlige anbefalinger. Lækage er i denne sammenhæng, at en del af en dansk CO2-reduktion popper op som øget CO2-udledning i udlandet.
– Det er et kapitel, som oplagt kunne føre til anbefalinger, men vi er simpelt hen ikke nået langt nok, siger Lars Gårn Hansen.
– Vi kigger dog på, hvordan man kan opnå 2030-målene i ikke-kvotesektoren (biler, bønder, bygninger, red.), når man lækagekorrigerer, så her er der en politikanbefaling, hvis man prioriterer at lægekagekorrigere.
Lækage 75 % for landbruget
Landbruget ligger højest med en lægekagerate på 75 procent som følge af en tænkt ny afgift. Privatforbrug har en lækagerate på 14 %. Øvrig industri udmærker sig ved negativt fortegn og ligefrem øge den forventede reduktion yderligere med 15 %.
Lækageraterne er undersøgt for produktion og forbrug af fossile brændsler – ikke for andet forbrug. Den private forening ”Det Økologiske Råd” kritiserer, at importen af fødevarer går fri.
– Vi har ikke har nået det, men vil overveje at undersøge lækagerater for at lægge afgifter på forbrug. Det vil så være negative lækagerater, fordi produktionen i ind- og navnlig udlandet falder, siger Lars Gårn Hansen.
– Hvis man som dansk politiker gerne vil give et bidrag til klimaet, så viser vores rapport, at bidraget til det globale klima er noget mindre end den umiddelbare reduktion i Danmark, oplyser Lars Gårn Hansen.
Man skal altså reducere mere i Danmark, hvis målet er en given global reduktion. Desuden skal man være opmærksom på, at den globale effekt er forskellig alt efter hvilken hjemlig sektor, der reducerer sin drivhusgasreduktion.
Danmark redder ikke klimaet alene
– Uanset lækage eller ej redder danske reduktioner ikke klimaet. Hvis man har fokus på at gøre noget for klimaet, så handler det om at presse på i de internationale aftalesystemer, dvs. EU og Parisprocessen. Det er hvad Kina, Indien, Afrika og USA gør, som kommer til at redde klimaet – ikke hvad Danmark gør, siger Lars Gårn Hansen.
Teknologiudvikling og rollen som foregangseksempel for resten af verden kan være positive effekter. Imidlertid har miljøøkonomerne ikke det nødvendige empiriske belæg for at lægge sådanne effekter ind i vores modeller.
– Det er klart, at en teknologiudvikling, som har afsmittende effekter i resten af verden, kunne reducere lækageeffekten, medgiver han.
Kødafgift og Nordsøstop
– Hvis man vil lave en analyse af, hvordan Danmark mest omkostningseffektivt skulle reducere den globale udledning, ville afgifter på forbrug herunder kød og for eksempel begrænsning af olieproduktionen i Nordsøen være naturlige instrumenter at tage med – men det har vi ikke nået.
– Man må forvente, at et fald i olieproduktionen i en eller anden udstrækning vil slå igennem i et reduceret forbrug. Prisen på verdensmarkedet vil stige en smule, og noget af tilpasningen vil være, at nogle forbrugere forbruger mindre olie og nogle olieproducenter producerer mere.
– Lækageratens størrelse afgøres af, hvordan denne tilpasning fordeles. Lækageraten er stor, hvis det hele falder på forbruget, og lille hvis olieproduktionen øges tilsvarende andre steder.
Fagøkonomi og ikke realpolitik
Fagpressebureauet: Det er ikke særlig politisk fremkommeligt med den nuværende skattestopregering at tale om højere afgift …?
– Det er ikke vores rolle som miljøøkonomisk formandskab at forholde os til politisk fremkommelighed. Vores rolle er at lave fagøkonomiske beregninger af den optimale politik under forskellige rammer til at nå forskellige mål. Politikerne må afgøre, hvad der er politisk fremkommeligt, svarer Lars Gårn Hansen.
Luftforurening koster 40-175 timers levetid om året
Tilbage til luftforureningen, som ikke frikendes. Den rammer bare alle stort set lige meget.
Et år i et af de mest miljøbelastede boligområder koster 175 timers levetid, dvs. en uge og syv timer. Gennemsnittet er et tab på 135 timer.
Selv i de mindst miljøbelastede boligkvarterer taber man 40 timer om året, anslår miljøvismandsrapporten. Det skyldes først og fremmest partikler, som primært kommer fra udlandet, men der er også danske bidrag fra f.eks. biler og brændeovne.
Kun PM2,5 anvendt for partikelforurening
Miljøvismandsrapportens hovedparameter for luftforurening er PM2,5 (fine partiker) og ikke PM10 (grove partikler) eller ultrafine partikler. PM2,5 transporteres over lange afstande i modsætning til PM10.
Rapportens kort over koncentrationen af PM2,5 viser lav koncentration i Nordjylland og højeste koncentration på Lolland-Falster og Bornholm.
Man kunne tro, at alle kører i elbiler i Hjørring og i trabanter på Lolland-Falster.
Det afspejler, at 80 procent er tilfløjet fra nabolande og blot 20 procent er fra hjemlige kilder.
Spørgsmål om data, ressourcer og deadline
Fagpressebureauet: Hvorfor anvendes ikke PM10, som korrelerer bedre med den lokale trafik?
– PM2,5 er en meget væsentlig del af luftforureningen. De ultrafine partikler og andre dele af luftforureningen har vi ikke med. Det handler om, hvilke data vi har mulighed for at få. Vi har taget det med, hvor vi kan få gode data på adresseniveau, forklarer Lars Gårn Hansen.
Et andet udvælgelseskriterium er effektens størrelse.
På bundlinjen er Det Miljøøkonomiske Råds medarbejdere underkastet praktiske forhold som manglende data, ressourcer og afleveringsfrist.
– Der er grænser for, a) hvad der er mulighed for at tage med, og b) hvad vi kan nå at tage med. Ting tager tid, slutter Lars Gårn Hansen.
Redaktionel bemærkning: Interviewet er gennemført før udskrivelsen af folketingsvalget.
TILFØJELSE: Flytning til Horsens forringer rapport
– Rapporten analyser er mere indsnævrede og politikovervejelserne klart mindre skarpe, end hvad der historisk har været tradition for i rapporter til Det Miljøøkonomiske Råd, konstaterer økonomiprofessor Peder Andersen, som er udpeget til særlig sagkyndigt medlem af Det Miljøøkonomiske Råd.
Han har et indgående kendskab til De Økonomiske Råd som institutionens sekretariatschef gennem mange år.
Det er tydeligt for ham, at udflytningen ud over forsinkelsen har haft betydning for rapportens omfang og bredden i de behandlede emner.
– Dette er forståeligt givet de vilkår, Vismandsinstitutionen har fået, men meget beklageligt, at regeringens beslutning har disse konsekvenser.
– Dette er desuden alvorligt ikke mindst i denne tid, hvor mange nærmest uhæmmet og uden fagligt modspil fremkommer med ikke-underbyggede og skævvridende synspunkter om miljø- og klimapolitiske emner, skriver Peder Andersen. (Dj/110519)
www
Link til miljøvismandsrapporten og rådsmedlemmers kommentarer
© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.