Den ungarske regerings nationalhøring består af et spørgeskema, som bryder med videnskabelige standarder. (Skærmpdump)

Spørgeteknisk ekspert: Dårlige spørgsmål i ungarsk nationalhøring

Af Claus Djørup
”Lad os standse Bryssel!” lyder overskriften på spørgeskemaet i Ungarns ministerpræsident Viktor Orbáns såkaldt nationale konsultation om landets forhold til EU.

Spørgeskemaet og svarkuvert er sendt ud til knap otte millioner ungarere, som er fyldt 18 år og har en fast adresse. Desuden kan det hentes på nettet. Svarfristen er udskudt fra 20. maj til 31. maj.

Foruden det politiske indhold – mest omtalt som ”Stop Bruxelles” – er skemaets tekniske udformning et kapitel for sig (skemaet er indføjet nederst).

Fagpressebureauet har spurgt en ekspert i spørgeskemaer om en faglig vurdering af udformningen og altså ikke om det politiske eller det faktuelle.

– Spørgeskemaet indeholder en del metodologiske fejl, der gør det vanskeligt at konkludere, hvad svarpersonerne virkelig mener, siger Merete Watt Boolsen, som er sociolog og lektor på Københavns Universitet samt forfatter til bøger og artikler om spørgeskemaer

Det er stærkt tendentiøse spørgsmål, fortsætter Merete Watt Boolsen.

”Ved ikke” mangler
– I forbindelse med mange spørgsmål – også holdningsspørgsmål – er det hensigtsmæssigt at inkludere en afkrydsnings-kategori til de respondenter, der rent faktisk ingen mening eller holdning har, understreger Merete Watt Boolsen. Den mulighed findes ikke i spørgeskemaet.

– Hvis man vil vide noget og bruger spørgeskemametoden, er det en god idé at spørge således, at man kan regne med svarene. Ellers er der ingen grund til at foretage undersøgelsen.

Holdningsspørgsmål
Der stilles seks holdningsspørgsmål i det ungarske spørgeskema.

De seks svarpar har systematisk A som det positive og B som det negative svar.

Merete Watt Boolsen peger på, at i sådanne tilfælde anbefaler den videnskabelige litteratur om spørgeskemaer, at halvdelen af spørgsmålene vendes om, så man var positiv ved at svare nej eller negativ ved at svare ja.

– Her sidder man og svarer ja, ja, ja … og kommer måske til at sige ja hvor man mener nej.

Ordvalget
– Ordvalget i flere af spørgsmålene er tendentiøst. Respondenten placeres måske i en forsvarsposition – man skal tvinges til noget, fortsætter Merete Watt Boolsen.

Et eksempel er spørgsmål 2 om ”illegale indvandrere”.

– Det er et forudtaget spørgsmål. Det ville være mere neutralt blot at tale om ”indvandrere”, for man kan da ikke tillade sig at tillade noget, der er illegalt, ræsonnerer Merete Watt Boolsen.

I spørgsmål 1 svar A er det ord som ”insistere” og ”selv beslutte”.

Spørgsmål 6B har tre blinkende ord eller begreber, som alle signalerer underkastelse, som ingen vil forbindes med: bide i det sure æble, acceptere, diktere.

De ønskede svar
– Der bliver stillet spørgsmål, så de adspurgte næsten får lagt i munden, hvor de skal sætte deres kryds. Med så tendentiøse svar kan man ikke stole på svarene.

– Undersøgelser viser, at respondenter ofte svarer ja, når man ikke kan lide at afsløre, at der er noget, men ikke ved.

– Den mekanisme er efterprøvet i mange undersøgelser. F.eks. har Henning Olsen på Socialforskningsinstituttet foretaget en undersøgelse, hvor han afprøvede et spørgeskema i to versioner på hver sin repræsentative gruppe. Det ene spørgeskema var konstrueret med allehånde fejlagtige formuleringer, det andet indeholdt spørgsmål, som man på undersøgelsestidspunktet anså for at være mere objektive spørgsmål.

Flere spørgsmål i en sætning
Det ungarske spørgeskema bryder med reglen om, at der kun må stilles et spørgsmål per spørgsmål, for ellers ved man ikke, hvad folk svarer på.

Det er spørgsmål 3B et eksempel på. Her skal man både forholde sig til tilstedeværelsen af internationale organisationer og en påstået adfærd ”uden konsekvenser” i én sætning.

– Det er ikke efter bogen, siger Merete Watt Boolsen.

Går ikke på universitet
– De almindelige spørgeskematiske regler overholdes ikke. Det ville være meget problematisk, hvis en af mine studerende kom med et sådant spørgeskema i et speciale, siger Merete Watt Boolsen.

– Det ville formentlig være lige så problematisk, hvis en studerende brugte den ungarske undersøgelse som kilde i sit speciale om et EU-emne og lod som om tallene er valide, dvs. sande.

– Er det gode eller dårlige spørgsmål? De er dårlige! Disse spørgsmål giver tendentiøse svar. De giver ikke i videnskabelig forstand sande svar. Det er en god idé at spørge på måder, så man kan regne med svarene. Det sker ikke her, konkluderer Merete Watt Boolsen. (Dj/220517)

–
Spørgeskemaet

LAD OS STANDSE BRYSSEL!

Bryssel har planlagt flere tiltag, som truer Ungarns uafhængighed og sikkerhed. Disse berører bl.a. migrationspolitikken, prisnedsættelserne i den offentlige sektor samt skatte- og beskæftigelsespolitikken. For at vi kan forhindre bureaukraternes farlige planer, har vi brug for ungarernes støtte. Deltagelse i konsultationen er en stærk støtte for den nationale uafhængighed. Vi regner også med Deres tilkendegivelse.

De bedes besvare følgende spørgsmål!
 
1. Bryssel forbereder sig på at tage nogle alvorlige skridt ved at tvinge os til at annullere prisnedsættelserne på energi.

Hvad mener De Ungarn bør gøre?

□ a. Beskytte prisnedsættelserne. Vi skal insistere på at de ungarske energipriser skal vi selv beslutte her i Ungarn.

□ b. Acceptere Bryssels plan og overlade fastsættelsen af priserne til multinationale selskaber.

2. I den senere tid er terrorangreb fulgt på terrorangreb i Europa. På trods af det agter Bryssel at tvinge Ungarn til at tage imod illegale indvandrere.

Hvad mener De Ungarn bør gøre?

□ a. I den ungarske befolknings interesse skal de illegale indvandrere under opsyn, indtil deres sag er behandlet.

□ b. Vi skal tillade de illegale indvandrere at kunne frit bevæge sig i Ungarn.

3. Det har nu vist sig, at illegale indvandrere på vej til Ungarn, foruden af menneskesmuglerne også bliver tilskyndet til ulovlig aktivitet af bestemte internationale organisationer.

Hvad mener De Ungarn bør gøre?

□ a. Aktiviteter, som bidrager til illegal indvandring såsom menneskesmugling og popularisering af illegal indvandring, skal straffes.

□ b. Vi skal acceptere, at der findes internationale organisationer, som uden konsekvenser kan tilskynde at få sat de ungarske love ud af spil.

4. Der opererer flere og flere af udlandet finansierede organisationer i Ungarn med det formål at blande sig uigennemsigtigt i vores lands indre anliggender. Deres virke kan true vores uafhængighed.

Hvad mener De Ungarn bør gøre?

□ a. Vi må forpligte dem til at lade sig registrere, idet de vedstår ved hvilket lands eller hvilken organisations mandat og med hvilket formål de udfører deres virke.

□ b. Lade dem udøve deres risikable virke fortsat uden kontrol.

5. Grunden til Ungarns succes med at skabe flere arbejdspladser i de forløbne år er, at vi har valgt at gøre det på vores måde.

Hvad mener De Ungarn bør gøre?

□ a. Det må fortsat være sådan, at det er os ungarere, som bestemmer over vores rigdom i fremtiden.

□ b. Det må være Bryssel, som skal bestemme hvad der skal gøres med økonomien.

6. Ungarn har forpligtet sig til at stå ved skattelettelser. Bryssel angriber os, også for dette.

Hvad mener De Ungarn bør gøre?

□ a. Vi skal holde fast ved, at det er os ungarere, som skal bestemme over skattelettelserne.

□ b. Vi skal bide i det sure æble og acceptere, at Bryssel dikterer skatteberegningerne.

Oversættelse og research: Kristin Haulik BA

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.