Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) folketinget bag sin forhandlingsposition angående EU-kommissionens ”Deep Water Horizon”-forslag om opstramninger i offshore-sikkerheden, nemlig at det skal være et direktiv og ikke en forordning samt at EU-kommissionens beføjelser til at udstede såkaldt delegerede retsakter begrænses mest muligt.

Af Claus Djørup
Det var dog ikke tilstrækkeligt for to EU-skeptiske partier i europaudvalget fredag 16. november. Dansk Folkeparti og Enhedslisten sagde nej til tidligmandatet, selv om Martin Lidegaard forsikrede, at dels ender det med at blive et direktiv, dels vil det ikke tvinge Danmark til at ændre praksis, når beskyttelsesniveauet hæves i andre lande.

Det er for usikkert omkring direktiv og delegerede retsakter, fastholdt Pia Adelsteen (DF).

– Det vil det føre til vidtgående indgreb i dansk lovgivning på dette område, uanset om man taler om direktiv eller forordning. Konsekvenserne er ikke engang beskrevet, og det kan føre til svækkelse af danske standarder, lød Finn Sørensens (EL) begrundelse.

Direktiver skal omsættes i national lovgivning af de 27 EU-landes regeringer og parlamenter, mens forordninger har umiddelbar retsgyldighed uanset nationale bestemmelser.

Operatører og fagforbund frygter for trepartssamarbejdet på Nordsøen
Blandt aktørerne er kun Greenpeace tilhænger af, at EU-kommissionen skal styre gas- og olieboringer til havs i detaljer. Den danske regering og branchen er enige om, at EU-kommissionens beføjelser skal indhegnes i ”Deep Water Horizon”-forslaget.

Forslaget om regulering af olie- og gasaktiviteter kan have betydelig indvirkning på den danske myndighedsstruktur, forudser klima- og energiministeren.

Han støtter princippet om at forhindre interessekonflikter mellem myndighedsfunktioner vedrørende sikkerhed og miljø på den ene side og den økonomiske udvikling såsom koncessionstildeling på den anden side.

Martin Lidegaard: EU-kommissionens delegerede retsakter skal begrænses mest muligt i et offshoredirektiv. Foto: Fagpressen/eu

Må adskilte myndigheder dele kantine?
Den klarere adskillelse mellem kontrol- og økonomiske myndigheder vil ”medføre så få ændringer som muligt i det nuværende velfungerende system”, hedder det i Klima- og Energiministeriets skriftlige oplæg til europaudvalget.

EU-kommissionens forslag om adskillelse mellem myndigheder vil medføre endnu tættere skotter mellem Energistyrelsens offshoresikkerheds- og ressourceenheder, der varetager henholdsvis sikkerhed i Nordsøfelterne og administrerer koncessioner og afgifter, hvis den ene myndighed da ikke skal flytte til et helt andet ministerium.

Sat på en munter spids kan spørgsmålet koges ned til, om de adskilte myndigheder må dele kantine. Svaret får vente, for Martin Lidegaard afstår fra at forholde sig til den konkrete gennemførelse af opdelingen her i den første forhandlingsfase i EU.

– Det er for tidligt at sige noget om det, for vi ikke, hvor det direktiv lander. Det er en balance mellem at sikre, at vi har de mest kompetente og dygtige medarbejdere med den største viden på dette område til at styre sikkerheden, og på den anden side ikke at få blandet myndighedsudøvelse sammen med økonomiske interesser, siger Martin Lidegaard til Fagpressebureauet.

– Hvordan vi sikrer begge dele bedst muligt vil jeg først tage stilling til, når jeg kender de europæiske regler. Det er rigtigt, at godt kan gøre sig principielle overvejelser uden europæiske regler, men det giver først mening at finde de konkrete løsninger, når vi kender de europæiske krav, slutter Martin Lidegaard.

Trussel mod trepartssamarbejdet
Statens eget selskab, som er medejer af koncessioner i Nordsøen, ønsker at bibeholde den danske model for lovgivningsarbejdet. ”DONG E&P deler den øvrige olie- og gasindustris bekymring omkring form og indhold i forslaget til forordningen,” noterer ministeriet i politikernotatet.

Brancheforeningen for olie- og gassektoren i Danmark (Olie Gas Danmark) anbefaler direktiver (der skal omsættes i national lovgivning af de 27 EU-landes regeringer og parlamenter) frem for forordninger (som har umiddelbar retsgyldighed uanset nationale bestemmelser).

OGD er særlig bekymret for EU-kommissionens kompetence og beføjelser i forhold til det nyoprettede EU Offshore myndighedsudvalg og det danske trepartssamarbejde.

Forordning overtrumfer eksisterende danske regler
Dansk Metal er bekymret for en negativ virkning på de sikkerhedsstandarder, der er opbygget gennem årene.

Overgangen fra den eksisterende lovgivning på baggrund af direktiver til en blanding med forordninger vil gøre det nødvendigt at ophæve næsten hele den nationale lovgivning. Det vil svække erhvervede kompetence hos de nationale myndigheder og besværliggøre trepartssamarbejdet i Offshoresikkerhedsrådet, advarer Dansk Metal.

Dette har minister og folketing taget til sig i sin forhandlingsposition. Danmark ønsker dels et direktiv frem for en forordning, dels at EU-kommissionens beføjelser begrænses mest muligt.

Greenpeace: EU skal stoppe offshoreboringer i Arktis
Greenpeace beklager, at forslaget i den nuværende form tillader, at europæisk baserede olieselskaber fortsat foretager særligt risikable boringer i ekstremt udsatte områder som Grønland og Alaska.

Den internationale aktivistorganisation opfordrer følgelig regeringerne til at udvide forordningen til europæiske olie- og gasselskaber, der opererer bl.a. i Arktis.

Videre foreslår Greenpeace overnationalt tilsyn i EU-regi for at sikre, at nationaløkonomiske hensyn ikke tilsidesætter sikkerheden. (Dj/171112)