Uklarhed om retsprincip i udvidet konkurrenceret for e-handelsfirmaer

Af Claus Djørup
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) fik europaudvalgets opbakning til sine første forhandlingsmandater som minister fredag 21. september.

De tre tidligmandater vedrører 1) erhvervsbrugere og online formidlingstjenester såsom Amazon, Facebook, Vivino og Hotels.com (P2B for ”platform to business”), 2) en europæisk forsvarsfond samt 3) EU-topdomænet .eu.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten voterede imod dem alle, og Alternativet sagde fra over for forslaget om en forsvarsfond.

Uklar tvistbilæggelse i P2B
Det forekommer hyppigere, at EU-forslag indeholder retsprincipper, som ikke anvendes hertillands såsom administrative bøder. I P2B-forslaget er der så stor uklarhed om de retslige procedurer, at Rasmus Jarlov ikke kan redegøre for, hvad de indebærer.

Der er især bestemmelsen om, hvem der kan rejse et kollektivt søgsmål.

”Med den foreslåede formulering er det således uklart, om reglen vedrører, hvem der må møde som repræsentanter for en virksomhed i retten (møderet), gruppesøgsmål, en mandatarsituation – eller eventuelt en kombination af disse,” hedder det.

Rasmus Jarlov lægger (betydelig) vægt på, at forslaget ikke indebærer ændringer, der afviger fra grundlæggende principper i dansk civilproces.

Han lægger altså ikke en ”afgørende vægt”, dvs. han forbeholder sig ikke ret til at stemme imod. Begrebet ”betydelig vægt” eksisterer ikke i europaudvalgets kategorisering.

Der kan dog blive tale om et dansk nej. Rasmus Jarlov erklærede, at konsekvenserne i forhold til retsprincippet først skal afklares.

(Se også artiklen “Adfærdskodeks for Amazon, Facebook og Google”)

Militærproduktfond
Forslaget om en forsknings- og udviklingsfond for den europæiske forsvarsindustri, der skal hjælpe medlemslandene med at skabe et mere effektivt samarbejde om forskning, udvikling og indkøb på forsvarsmarkedet.

Forslaget viderefører to foreløbige testprogrammer for henholdsvis forskning og produktudvikling.

Forslaget handler om militærindustriens vilkår og vækstmuligheder og er ikke omfattet af det danske forsvarsforbehold.

– EU har desværre ikke et velfungerende indre forsvarsmarked. Det er fragmenteret og får lande handler på tværs af EU’s grænser, sagde Rasmus Jarlov uden at gribe i egen barm, tværtom.

– Forsvarsmarkedet er meget fragmenteret og beskyttet. Landene først og fremmest køber fra egne forsvarsindustrier. Det er nok den branche med mest protektionisme og favorisering af nationale industrier. Det danske forsvar er så lille, så vi ikke kan understøtte forsvarsvirksomheder i verdensklasse, hvis de kun får lov at sælge til vort eget forsvar, sagde Rasmus Jarlov.

Fonden er på 11,5 milliarder euro (85,7 mia. kroner) i 2021-27, hvoraf Danmark kan forventes at bidrage med 230 millioner euro (godt 1,7 mia. kr.).

Fonden omfatter cyberforsvar og skal ikke duplikere hvad der sker i NATO. Der dannes konsortier på tværs af grænser, og tredjelande klan deltage for egen regning, hvilket først og fremmest er amerikanske virksomheder.

– Vi kan godt finde for verden mere gavnlige formål at bruge 100 milliarder danske kroner på, begrundede Finn Sørensen (EL) sit nej.

– Vi skal ikke subsidiere forsvarsindustrien, og det er også uklart, hvor pengene skal komme fra, sagde Christian Poll (AL) om sit nej.

Sofie Carsten Nielsen (R) opfordrede til at sikre danske forskningsinstitutioner adgang, når de ikke længere informeres gennem forskningsprogrammet Horizon.

Forsvarsudvalget er vært ved en offentlig høring i Landstingssalen tirsdag 9. oktober om forsvarsfonden.

.EU
Borgere i EU-lande kan beholde sit domænenavn i fremtiden, når man flytter uden for EU. I dag skal det tilbageleveres.

Det er en af ændringerne i EU-kommissionens forslag til revision af forordningen om topdomænenævnet ”.eu”.

En anden ændring er fjernelse af kravet om, at administratoren af topdomænet skal være en nonprofit organisation. Det krav vil den danske regering bevare.

Det vil fortsat kun være EU-landenes statsborgere, som må bruge dette topdomæne. Et overskud fra gebyrer skal fortsat tilfalde EU’s budget, men pengene skal bruges til gavn for EU’s internetbrugere ”gennem støtte til aktiviteter inden for EU’s prioriteter på området for internetforvaltning,” som det hedder.

– Jeg er lodret uenig i, at der ikke længere skal være en nonprofit organisation til at administrere disse domæner, sagde Finn Sørensen om Enhedslistens afvisning.

I en bisætning skriver EU-kommissionen, at forslaget bidrager til skabelsen af en fælles europæisk identitet. Det kunne Kenneth Kristensen Berth ikke lade passere uden en sarkastisk iagttagelse.

– Fælles europæisk identitet … det er en selverkendelse af behov for at skabe en identitet, som ikke er til stede, ironiserede Dansk Folkepartis EU-ordfører. (Dj/240918)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.