Dansk vægt på bedre økonomi i gaslagrene i Lille Torup og Stenlille

Af Claus Djørup
Underjordisk oplagring af gas skal være billigere. Energiminister Lars Aagaard (M) ønsker lempelser i den eksisterende EU-ordning, eftersom Tyra-feltet, Baltic Pipe og biogas bidrager til den europæiske gasforsyningssikkerhed.

Anledningen er forslaget om en toårig forlængelse af EU-krav om gaslagre til udgangen af 2027, som Danmark støtter uanset om fleksibilitet indarbejdes.

EU-formandslandet Polen har travlt med at få vedtaget en forlængelsen, så de er mindst 90 pct. fyldte ved vinterens begyndelse den 1. november. EU’s energiministre ventes at blive enige i begyndelsen af april.

Kravet om 90 pct. fyldning suppleres med årligt fastsatte, nationale delmål pr. 1. februar, 1. maj, 1. juli og 1. september.

Energiminister Lars Aagaard har bred opbakning i Folketingets europaudvalg til sit forhandlingsmandat. Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti og løsgænger Theresa Scavenius voterede nej ved forelæggelsen fredag 21. marts.

Spekulation i rigide fyldningsmål
-Der er risiko for, at forsyningssikkerheden kan blive udfordret, så længe Europa er afhængig af gasimport fra tredjelande. Det er af den grund vigtigt at sikre, at der er nok gas til rådighed særligt forud for de kommende vintersæsoner, erklærede Lars Aagaard ved gennemgang af forhandlingsmandatet.

Siden vedtagelsen af gaslagerforordningen i 2022 er der kommet mere LNG-gas (flydende N-gas) til EU. Desuden er sommerpriser steget relativt i forhold til vinterpriser, hvilket mindsker incitamentet til at fylde gas på lagrene. Samtidig iagttages spekulativ adfærd i fyldningsmålene hos gasaktørerne.

-Det er med til at øge gasprisen, og det kan ingen være tjent med, erklærede Lars Aagaard som begrundelse for at lægge stor vægt på fleksibilitet og omkostningseffektivitet i lagerfyldningen.

Det handler om balancen mellem solidaritet og mindre, prisforøgende stivhed i mål og delmål for lageropfyldning.

Videre lægger mandatet vægt på, at delmålene for lagerfyldning bliver vejledende for at modvirke markedsforstyrrelser, dvs. unødig prisstigning, når gas trækkes ud af markedet og pumpes ned i beredskabslagre.

Gaslagre mister betydning
Han betegnede den hjemlige gasforsyningssikkerhed som ”generelt meget høj”.

Her skal man ikke kun kigge ned i kavernerne i Stenlille og Lille Torup, men på gasstrømmen fra Tyra-feltet efter genstarten, den stigende produktion af biogas og den norsk-dansk-polske gasledning Baltic Pipe.

-Det vil være relevant for Danmark at sikre, at andre løsninger end lagring kan tages med i betragtning, fastslog Lars Aagaard.

Følgelig lægger han vægt på en markedsbaseret tilgang, hvor andre typer forsyning kan spille en rolle i forsyningssikkerheden på lige fod med gas på lager.

Endelig lægger den danske regering vægt på forlængelse af certificeringer.

Fossil afhængighed
Vi skal gøre mere for at blive uafhængig af russisk gas bl.a. ved at energieffektivisere bygninger og elektrificere, fremdrog Stinus Lindgreen (R).

-Europa står et langt bedre sted i dag, men pludselig stød kan ramme os, nedgav Lars Aagaard.

Sascha Faxe (AL) bekymrede sig om, hvorvidt forslaget om obligatoriske gaskrav kunne modarbejde det overordnede mål om at komme væk fra fossile brændstoffer.

Man kan ikke sætte lighedstegn 1 til 1 mellem generelt mindre gasforbrug og mindre import fra Rusland. De omgår det, bemærkede Lars Aagaard. Han ser denne import som et større strategisk problem end fysisk, fordi gas finansierer Ruslands krig i Ukraine.

Han accepterer gas i en overgang, for alternativer som kul og olie er værre. Det handler om at komme ud af fossil afhængighed, ikke nødvendigvis af gasafhængighed.

Underskud i Lille Torup
Behovet for fleksibilitet – at tilpasse køb og salg fra gaslagre – illustreres af, at den danske lagerfyldning var nede på 70 procent den 12. oktober 2024, mens den var 95 pct. for hele EU.

Den lave fyldning skyldtes vedligeholdelse af den norsk-dansk-polske Baltic Pipe, forsinkelse på Tyra og en midlertidig tysk eksportafgift på gas, der gav økonomisk incitament for aktører at lave lagerudtræk fra Danmark, oplyste Energistyrelsen ved den lejlighed. Det satte sig et trecifret millionspor i Energinets regnskab.

”Der er undersøgelser i gang, og der kan alternativt blive tale om en permanent reduktion af kapaciteten,” skriver Energinet, som ejer og driver Gas Storage Denmark.

Med afsæt heri spurgte Søren Bo Søndergaard (EL), om det det danske lagervolumen skal reduceres permanent på grund af tekniske forhold.

-Generelt har Danmark en god gaslagerkapacitet, men det, som Energinet skriver om, kan betyde, at vores gaslagerkapacitet bliver mindre. Det er ikke sikkert, at det gør noget, for (fossil, red.) gas skal fylde en mindre og mindre rolle i vores energiforsyning, svarede Lars Aagaard.

Underskud på 646 mio. kr.
Energinet oplyser i årsregnskabet, gaslageranlægget i Lille Torup var ramt af flere tekniske udfordringer end tidligere.

”Det påvirker forventningerne til den fremtidige indtjening i selskabet negativt, og samlet set er der derfor i 2024 foretaget en nedskrivning på DKK 600 mio. efter skat,” hedder det.

Energinets gaslageraktiviteter har realiseret et underskud på 646 mio. kr. mod et forventet overskud på 151 mio. kr. Resultatet i 2024 står i skarp kontrast til rekordoverskuddet i 2023 på 288 mio. kr., meddeler Energinet.

”Der er undersøgelser i gang, og der kan alternativt blive tale om en permanent reduktion af kapaciteten,” konkluderer Energinet.

Gaskryds i 2030
Det grønne gaskryds nås formentlig i 2030, hvor det danske gasforbrug modsvares af produktionen af biogas.

Lars Aagaard vil sammen med branchen revurdere støtten med øje for statsstøttereglerne.

De syv udskyllede, eiffeltårnstore saltkaverner i Lille Torup ved Lovns Bredning er udset til at være lager for brint og komprimeret luft, mens Stenlille er udset til CO2-aktiviteter. (Dj/240325)


© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.