Mandat til overgangsfond for kulregioner

Omdirigering af milliarder til grønne investeringer og omdannelse

Af Claus Djørup
I den åbne del af mødet i europaudvalget torsdag 6. februar fik udenrigsminister Jeppe Kofod (S) bred opbakning til primomandatet vedrørende reglerne for EU-kommissionens forslag til en omstillingsfond for regioner.

Alene Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige voterede nej. Morten Messerschmidt (DF) ønsker, at pengene skal tilbageføres til medlemslandene til det samme formål, men ikke uddelegeres fra Bryssel.

Forordningsforslaget fra 14. januar om ”Fonden for Retfærdig Omstilling” (FRO) – på engelsk ”Just Transition Fund”, den mindste af tre omstillingsmekanismer – indgår i EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens såkaldt grønne pagt fra 11. december 2019.

-Fonden skal hjælpe med at gøre økonomien grønnere. Det gælder især i de dele af EU, hvor omstillingen bliver sværest. Det skal blandt ske ved at hjælpe virksomheder og mennesker med omstillingen til mere klimavenlig økonomi. Det kan for eksempel ske i områder, hvor det lokale arbejdsmarked er præget af industrier, der udleder meget CO2 eller hvor mange arbejdspladser er særligt afhænge af produktionen af f.eks. kul, opsummerede Jeppe Kofod.

8 mia. kr. årligt
Budgettet, som forhandles som led i syvårsbudgetrammen, er på i alt 7,5 milliarder euro (knap 56 mia. kr.) i 2021-2027, dvs. 8 mia. kr. om året.

Pengene skal bruges til bl.a. omskoling, digitalisering, cirkulær økonomi og investeringer i infrastruktur til ren energi i de regioner og sektorer, der er mest berørt af omstillingen til et klimaneutralt EU i 2050 væk fra afhængighed af fossile brændstoffer såsom kul, tørv og olieskifer samt CO2-intensive industrier.

Der kan ikke gives støtte fra denne pulje til hverken afvikling eller opførelse af atomkraftværker eller investeringer i forbindelse med produktion, forarbejdning, distribution, lagring eller forbrænding af fossile brændstoffer.

2,1 mia. kr. årligt til Polen
Der fordres national medfinansiering, der i Danmarks tilfælde vil udgøre på 55-60 procent. Et lands adgang til midler vægtes bl.a. efter beskæftigelse og CO2-udledning i CO2-intensive brancher.

Polen står forrest til at få penge fra puljen, men intet EU-land kan modtage mere end 2 mia. euro ud af de samlede 7,5 milliarder. Rumænien, Bulgarien, Spanien og Tyskland er andre lande, der kunne blive store støttemodtagere ud fra JRC’ nylige analyse af omstillingsmuligheder i kulregioner.

Hvert land har ret til mindst 6 euro (44,70 kr.) per indbygger, hvilket er omkring en kvart milliard kroner for Danmarks vedkommende.

Nordsøen
Ingen sektorer er udelukket, bekræftede Jeppe Kofod over for Peder Hvelplund (EL), som gerne vil bruge disse fondsmidler til omskoling af de 30.000 direkte og indirekte beskæftigede i den danske olieindustri.

Regeringen ønsker at målrette omstillingsfonden til dem, der har størst behov.

840 mia. kr. i 2021-2027
De 7,5 mia. euro (56 mia. kr.) er blot en katalysator, der skal suppleres med midler fra medlemslandene og EU-fondene for regional- og social udvikling. I alt skal det udløse 30-50 mia. euro til finansiering af regional omstilling, altså omkring 300 milliarder danske kroner i 2021-2027 +/- 75 milliarder.

De to andre ordninger i Mekanismen for en Retfærdig Omstilling er særlig ordning under InvestEU til mobilisering af investeringer på op til 45 mia. euro (335 mia. kr.) samt en lånefacilitet i Den Europæiske Investeringsbank til den offentlige sektor med støtte fra EU’s budget til mobilisering af investeringer på mellem 25 og 30 mia. euro (omkring 205 mia. kr.). (Dj/090220)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.