Mandat til forhandlinger om helst fossilfrit energinet

Dan Jørgensen: Sukkerfabrikker kan kun omstilles via gas

Af Claus Djørup
Danmark kæmper for at stoppe støtte til grænsekrydsende, fossile gasprojekter i ministerrådssalen i Luxembourg den 11. juni, hvor en revision af forordningen fra 2013 om transeuropæiske energinet (TEN-E) er på dagsordenen.

Samtidig ser regeringen ikke et problem i at fortsætte med Baltic Pipe-projektet og naturgasledningen til sukkerfabrikken i Nakskov. Kan regeringen forstå, hvis nogen anser det for dobbeltmoralsk? spurgte Søren Bo Søndergaard (EL) i europaudvalget torsdag 3. juni, da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) forelagde sin forhandlingsposition.

-Lollandsprojektet er et nationalt projekt, og TEN-E er projekter, der involverer flere lande, svarede Dan Jørgensen.

-Jeg vil ikke afvise en teoretisk situation, hvor vi kunne være mere positive over for naturgas (i forslaget om TEN-E, red.), hvis der var tale om stor udbredelse af projekter à la det på Lolland, hvor ideen er udfasning af naturgas for i stedet at bruge biogas til en produktion, som ikke kan elektrificeres, fortsatte energiministeren..

El er ikke alternativ for sukkerfabrikker
Ingen af de mere end 100 sukkerfabrikker i Europa er elektrificerede, sagde han.

-Sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster var meget stor sandsynlighed lukket og flyttet til et andet land, fordi de om lidt skal leve op til nogle EU-emissionsstandarder (væk fra kul og olie), men så skal de have et alternativ. Det alternativ var ikke el, pointerede Dan Jørgensen.

På kort sigt fører sukkergasprojektet til betragtelige CO2-besparelser og på den lange bane vil det føre til meget store CO2-besparelser, anførte Dan Jørgensen med henvisning til, at gassektoren bliver grøn inden for en overskuelig årrække.

I øvrigt er Baltic Pipe den tidligere regerings beslutning, understreger han.

EU-kommissionen vil stoppe for nye gasprojekter
Naturgas skal ikke længere støttes ved anlæg af transeuropæiske energinet (TEN-E), foreslår EU-kommissionen, fordi infrastrukturen til gas på tværs af EU-landene er tilstrækkeligt udbygget med undtagelse af to mindre projekter til Cypern og Malta

Til gengæld foreslår kommissionen at medtage infrastruktur til brint og elektrolyse som nye kategorier infrastruktur, der er berettiget til støtte som projekter af fælleseuropæisk interesse (PCI). Det er led i tilpasningen af TEN-E-forordningen til skærpede klimamål og bæredygtighedskriterier, fremgår det af politikernotatet.

Iblandet brint grønner ikke N-gas
På EU’s ministerrådsmøde for energi den 11. juni lægger klima- og energiminister Dan Jørgensen ”stor vægt” på, at der ikke i fremtiden kan ydes støtte til grænsekrydsende infrastruktur til transport af fossil energi. Det gælder både traditionelle rørledninger med naturgas og nye teknologier med iblanding af brint i naturgassen (”blending”).

Sidstnævnte ville kræve udskiftning af millioner af gasfyr og dermed fastholde den fossile energiinfrastruktur i endnu mange år, påpegede Dan Jørgensen.

Netop naturgas deler landene.

Dan Jørgensen har sammen med 10 andre lande taget initiativ til en fælles udtalelse om fossile brændsler. TEN- er en lakmustekst i forhold til EU’s forpligtelser til at indfri målet om klimaneutralitet, erklærer han.

Danmark lægger også stor vægt på, at TEN-E understøtter en koordineret udvikling af infrastruktur til havs, der kan integrere offshoreudbygningen med netplanlægningen på land og dermed styrke samarbejdet om VE på søterritorier. Dan Jørgensen nævner eksplicit energiøer i Nordsøen og Østersøen.

Næsten enstemmig opbakning til mandatet
Dan Jørgensen vil stemme ja, fordi han undlader at lægge afgørende vægt på eksklusion af transnationale naturgasprojekter.

-Jeg vil ikke anbefale at stemme imod, for det er en enorm forbedring, selv om det ikke skulle gå som vi ikke håber på dette punkt. Det er meget vigtigt for Danmark, erklærede Dan Jørgensen.

Han fik hele europaudvalgets opbakning til sin forhandlingsposition med undtagelse af Nye Borgerlige. Liberal Alliance og Alternativet er ikke repræsenteret i udvalget.

Grøn brint og Ib-Kaj
Parret med Frankrigs og Tysklands petrokemiske industrier, der er svære at dekarbonisere, og skærpede klimamål tvivler han på, at sort brint (elektrolyse med kul eller olie) har mange fortalere i EU.

Det er for tidligt at konkludere noget om status for grøn brint, men hovedfokus er på, at det skal være en del af den grønne omstilling, forsikrede Dan Jørgensen over for Victoria Velásquez (EL), da hun spurgte til status for grøn brint.

Brintstrategiens projekter kan udpeges til IPCEI-projekter (Important Projects of Common European Interest, vigtige projekter af fælles europæisk interesse), hvor der undtages fra statsstøttereglerne.

-Fra dansk side er vi ikke stor tilhænger af statsstøtte. Vi er stor tilhænger af den statslig subsidierede udvikling af nye teknologier og grøn, vedvarende energi, men det er en god idé at lade det foregå inden for de (eksisterende) statsstøtteregler, for ellers kræver det ikke meget fantasi at forestille sig, hvad der sker med et lille land i konkurrence med store lande, erklærede Dan Jørgensen i et svar om IPCEI (kan udtales som Ib-Kaj) til Victoria Velásquez.

EU-satsning på kinesisk niveau
Han er alligevel tilhænger af IPCEI, fordi det er en specifik situation, hvor EU-landene er enige om at suspendere de normale statsstøtteregler til fordel for fælleseuropæiske satsninger, hvor man tvinger investorerne ind i samarbejde på tværs af grænserne.

-Nogle har sarkastisk kaldt det „EU goes China“ – at EU gør det som Kina tit gør. Jeg ved ikke, om beskrivelsen er rammende, men den siger noget om, at vi gør noget i en størrelsesorden og effektivitet og fart, som mildest talt ikke er normalt i EU. Der er virkelig kommet andre boller på suppen i Bruxelles, sagde Dan Jørgensen.

Oplæg til grøn statsstøtte
EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager sendte et forslag om grønne statsstøtteregler – CEEAG – klima-, energi- og miljøretningslinjer for statsstøtte – i høring frem til 2. august.

– Europa har brug for en betydelig mængde bæredygtige investeringer. Selv om en betydelig andel kommer fra den private sektor, vil offentlig støtte spille en rolle for at sikre, at den grønne overgang sker hurtigt. Vi vil sikre, at reglerne om statsstøtte til klima, energi og miljø er klar og egnet til den grønne overgang til mindst mulige omkostninger for skatteydere og uden unødig fordrejning af konkurrencen, skriver Margrethe Vestager.

Dansk aftale om transport af strøm
Ni partier (alle minus Nye Borgerlige og løsgængere) indgik 8. juni en stemmeaftale om „En effektiv og fremtidssikret elinfrastruktur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen“. Den handler om om et fleksibelt forbrug og produktion samt effektiv markedsadgang for aktørerne på elmarkedet.

”Netvirksomhederne skal (…) have teknologineutrale rammer, så elektrificeringen kan håndteres på den mest omkostningseffektive måde, hvad enten der er tale om fleksibilitetsydelser eller netudbygning. Det skal forhindre, at omkostningerne ved at transportere strøm via elnettet stiger mere end nødvendigt, og forbrugerne skal derved sikres rimelige priser.

Det skal samtidig sikre et elnet, der kan udnytte skalafordele forbundet med transport af stigende mængder elektricitet gennem nettet, således at det stigende elforbrug alt andet lige vil betyde en lavere enhedspris pr. kWh og trækker i retning af lavere tariffer,” hedder det i aftalen. (Dj/090621)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.

Comments are closed.