Måling af EU-budgettets effekt lægges i fastere rammer, som dog er for løse for tre partier

Af Claus Djørup
Pengene skal kunne følges, og EU-kommissionen har fremsat et forslag om, hvordan dette basale krav skal håndhæves i form af måling og rapportering.

Fungerende finansminister Nicolai Wammen (S) kalder forslaget om ”udgiftssporings- og resultatramme for EU-budgettet” for performanceforordningen, selv om denne engelsksprogede betegnelse er luget ud i Finansministeriets politikernotat.

– Det er ikke nok at afsætte midler til den grønne dagsorden. Midlerne skal også have den ønskede effekt, så man ser reelle klima- og miljøforbedringer, fastslog Nicolai Wammen ved mandatdebatten i europaudvalget fredag 8. maj.

Et mindretal bestående af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten voterede imod forhandlingsmandatet. Det er for slattent eller for uambitiøst i forhold til administrative byrder, mener de tre partier.

Flertallet udgøres dermed af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Alternativet. Borgernes Parti og løsgængere er ikke reporæsenteret i udvalget.

Større andel til klima
Et nedslagspunkt er målet om, at mindst 35 pct. af EU-budgettets samlede udgifter i den næste syvårige budgetramme skal bidrage til klima- og miljømål, dog fraset udgifter til forsvar og sikkerhed. Det nuværende mål er 30 procent.

EU-kommissionen skal udarbejde en vejledning for anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade på klima og miljø (”Do no significant harm”, DNSH).

Der indføres et system med 0-1-2 point for aktiviteter med kønsligestilling i budgetterne.

De nuværende mere end 5.000 indikatorer, der bruges til at vurdere resultatet af budgettet, reduceres til under 1.000, hvilket vil lette de administrative byrder.

Der oprettes en platform om budgettet gennemførelse og resultater samt information om støttemuligheder.

Svagt design
EU-ordfører Eva Flyvholm (EL) citerede EU’s revisionsret for, at ”resultatrammen lider af et svagt design, som ikke gør det muligt at måle, hvilke resultater EU’s udgifter faktisk har opnået”.

Enhedslisten voterede nej i bekymring for, om regeringens forhandlingsmandat var stært nok. Hun ønskede afgørende vægt på, at man vitterlig kan måle, hvad der sker med pengene.

-Jo, det er et skridt i den rigtige retning, men det skridt er ikke stort nok, og så ender man med en løsning, som sikkert kommer til at gælde i lang tid, og som grundlæggende bare ikke er god nok til at holde styr på, hvordan EU’s penge bliver brugt, påpegede Eva Flyvholm.

Måske falder fejlraten
I et svar til EU-ordfører Thorbjørn Jacobsen (LA) nævnte finansministeren fejlraten ved udbetalinger og posteringer.

Ifølge revisionsretten har strukturfondene været ”væsentligt fejlbehæftede” og ”reelle udfordringer ved resultatorienteret udmøntning” såsom vagt definerede mål og milepæle samt for tung administration. Derfor vil Danmark arbejde for klare mål og milepæle uden for meget skøn, forsikrede finansministeren.

Uoverskueligt
Forslaget er ikke ambitiøst nok. Vi ønsker radikal reduktion i bureaukratiet. 1000 fælles indikatorer er uoverskueligt mange, begrundede LA sit nej-votum.

Forslaget er et eksempel på, hvad der er galt med EU, kunne man forstå på Dansk Folkeparti.

– Mange europæere bliver frakoblet EU’s system, er at man ikke lave et mere gennemskueligt og transparent system uden at koble det op på 1000 forskellige parametre, herunder ligestilling i alle aktiviteterne, sagde Malte B. Larsen (DF).

Grønning og konkurrence danner par
Finansministeren bekræftede over for EU-ordfører Steffen Helledie (R), at regeringen ikke arbejder for at underminere den grønne dagsorden af hensyn til konkurrenceevnen, tværtom. De to hensyn er ikke i modsætning til hinanden.

– Danmark er et af de lande, der har vist, at man både kan have en stærk grøn udvikling og en høj konkurrenceevne, erklærede Nicolai Wammen.

Forbrødring
Marie Bjerre (V) intervenerede som udvalgsmedlem (senere i samme udvalgsmøde skiftede hun stol og var fungerende europaminister) med støtte til finansministeren og svar til de tre nej-partier: – Det er godt, at man når et langt stykke ved at forenkle. Fra Venstres side støtter vi også arbejdet med ligestilling.

– Det var et rigtigt godt indlæg fra Venstre, svarede Nicolai Wammen til almen munterhed.

Mandatet
Udover generel støtte til forslaget indeholder mandatet indeholder fem punkter, som alle vægtes tungt. Der lægges stor vægt på:

1) reel regelforenkling og reduktion af administrative byrder for støttemodtagere, implementerende myndigheder og EU’s administration,

2) kravene til medlemslandenes implementering, monitorering, rapportering og evaluering af virksomheder er proportionale og reelt står mål med de forbundne administrative byrder,

3) passende fleksibilitet i medlemslandenes sammensætninger af aktiviteter i landeplaner, herunder de nationale og regionale partnerskabesplaner (NRPP) med henblik på at sikre mulighed for tilpasning til nationale behov [læs: den danske trepartsaftales initiativer] ,

4) levering af grønne samfundsgoder, herunder reelle klima- og miljøeffekter samt effektiv anvendelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade på klima og miljø, samt

5) den rutinemæssige danske budgetforhandlingsklausul om, at forhandlingerne om forslaget ikke foregriber forhandlingerne om det syvårige rammebudget 2028-2034.
(Dj/170526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.