Sambandspartiet: En EU-aftale med Island bliver skabelon for Færøerne
Venstre: EU skal tilbyde Island og Færøerne generøse aftaler
SF: EU lader ikke fisk blokere for islandsk medlemskab

Af Claus Djørup
Den 29. august går islændinge til folkeafstemning om genoptagelse af forhandlingerne med EU om medlemskab, som blev indstillet i 2015.

Beslutningsforslaget om folkeafstemningen er endnu ikke vedtaget, men det skal ske senest 29. maj. Dels afventes det netop overståede lokalvalg 16. maj, dels er Venedigkommissionen (institution under Europarådet med forfatnings- og menneskerettighedseksperter) anmodet om tage stilling til formuleringen af spørgsmålet vedr. genoptagelse eller påbegyndelse af tiltrædelsesforhandlinger.

Altingets førstebehandling den 9. marts sluttede med idelige afbrydelser, da udenrigsminister Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir forsikrede, at ”denne regering vil ikke underskrive en aftale, der antyder, at vi ikke beskytter nationens fiskeressourcer.” 

Det tegner til en lige så varm politisk sommer politisk som ølandets vulkanske undergrund.

Islandaftale vil sætte rammen for Færøerne
Et ja vil have stor indvirkning i Grønland og især på Færøerne, for det giver håb om en EU-aftale uden afgivelse af fiskerirettigheder.

Folketingsmedlem Anna Falkenberg (Sambandspartiet) følger i hvert fald udviklingen på Island, som vil være retningsgivende for de øvrige lande i Nordatlanten:

– Vi er meget spændte på, hvordan det kommer til at gå Island, om de stemmer for at genoptage forhandlingerne og hvilken landingsbane, man finder på fiskeri og ressourcer. Det bliver en copy paste model for, hvad Færøerne, eventuelt Grønland og nok også Norge kan træde ind i. Vi har brug for EU, men EU har så sandelig også brug for os, siger Anna Falkenberg.

Færøernes handelsaftale med Rusland skyldtes EU, som ikke ville give Færøerne fuld adgang til sit marked, slutter Anna Falkenberg om EU’s manglende perspektiv på verdenssituationen.

Fisk får ikke lov at blokere
Hendes danske partifælle, EU-parlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V/Renew), opfordrer alle i EU til at være generøse. Anskue Nordatlanten strategisk og se frisk og uhildet på den fælles fiskeripolitik, for noget er vigtigere end andet.

– Få lavet en så favorabel fiskeriaftale med Grønland, Færøerne og Island, så der ikke er noget at diskutere. Det er en minimal politisk pris i forhold til de geopolitiske og strategiske goder ved at få de tre med ind, mens vinduet er åbent. Fisk skal ikke komme i vejen, siger Morten Løkkegaard.

– Få lavet en favorabel fiskeriaftale med Grønland og Færøerne, mens vinduet er åbent. Fisk skal ikke komme i vejen, siger Morten Løkkegaard.

Fiskeri er et afgørende spørgsmål i de nordatlantiske samfund, men det bør det ikke være for EU’s forbindelser til Færøerne, Grønland og Island.

Kig anderledes på fisk i EU
Fagpressebureauet: Skal færøske og islandske kuttere holde sig væk fra EU-farvande, hvis EU-kuttere ikke må fiske i deres farvande?

– Jeg vil nødig gå ind i det. Jeg skal ikke stå her og forhandle, hvordan den konkrete aftale skal se ud. Min opfordring går på, at EU går ind i disse forhandlinger med et andet syn på, hvordan man kommer til et resultat, svarer Morten Løkkegaard.

Alle er enige om, at der skal være en meget stærkere strategisk tilknytning og eventuelt medlemskab.

– Før det kan blive attraktivt, er man nødt til at erkende, at så skal man kigge anderledes på fiskeripolitikken. Det er ikke bare et spørgsmål om økonomi. Det er også spørgsmål om nogle traumer, der har sat sig. Det betyder meget for de områder, og de er ikke større, end at den generøsitet burde udvises dem, fortsætter han med henvisning til bl.a. makrel- og sildestriden i 2013, der tvang Danmark til at deltage i sanktioner mod det færøske fiskerierhverv.

Perspektiv om tættere tilknytning
– Man er nødt til at beslutte sig i EU og landene, hvad de vigtigste hensyn er i øjeblikket, siger fhv. udenrigsminister og nuværende MEP, Villy Søvndal (SF/Grønne), som er medlem af forsvars- og udenrigsudvalgene i EU-parlamentet.

Det kan være sikkerhed, udvinding af mineraler og sejlruter, siger han.

Derfor har EU en stor interesse i at komme tættere på, og det har Grønland, Island, Færøerne og Norge også.

Det behøver ikke at være fuldt medlemskab. Med Villy Søvndals ord er de mange togstationer, hvor man kan standse op.

Alle må reorientere
Alle er nødt til at revurdere sin position i den ny geopolitiske situation, understreger han.

– Det vil gå hurtigt, hvis Island siger ja, siger Villy Søvndal og akkompagnerer med et fingerknips.

– EU-kommissionen og EU-systemet er ikke så ubegavet, at man ikke kan se, at den strategiske, geopolitiske interesse er den vigtigste lige nu. Det får fiskene ikke lov til at køre med, siger Villy Søvndal

EU-kommissionen foreslår at fordoble midlerne til Grønland i det næste langtidsbudget for 2028-2034. EU-kommissæren for internationale partnerskaber, Jozef Síkela, deltager i den årlige erhvervskonference i Nuuk den 19.-20. maj.

EP-betænkning med rød løber til Nordatlanten
Villy Søvndal fremhæver en betænkning om Arktis fra slutningen af 2025 med det estiske EU-parlamentsmedlem Urmas Paet (Renew) som pennefører.

Her henstilles til EU-systemet blandt andet at
* forstå vigtigheden af GIUK Gap (Grønland-Island-Storbritannien hullet) som en maritim transportkorridor, der er uadskillelig fra EU’s interesser,
* vise imødekommenhed over for ethvert potentielt initiativ fra det grønlandske hjemmestyres side til at styrke landets politiske, institutionelle og økonomiske forbindelser med EU, og
* glæde sig over den islandske regerings beslutning om at indlede forhandlingerne om et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med EU, hvor en aftale herom vil være afgørende for de fremtidige forbindelser mellem EU og Island.
* styrke samarbejdet med Arktisk Råds observatørstater såsom Japan og Sydkorea med fokus på bæredygtig teknologi, isbryderkapacitet og søfartssikkerhed, samt
* støtte EU’s ansøgning om fuld observatørstatus i Arktisk Råd og udbygge EU’s deltagelse i arbejdsgrupperne under Arktisk Råd

Fisk, hvaler og aluminium
En analyse fra EU-parlamentets ”Think Tank” den 6. januar i år indeholder en islandsk opinionsundersøgelse, der er positiv over for EU, men dog med et ikke-absolut flertal imod decideret EU-medlemskab.

Samarbejdet mellem EFTA-landet Island og EU omfatter skam fiskeri. I juli 2025 underskrev de to parter en hensigtserklæring om bæredygtigt fiskeri, forskning og havspørgsmål herunder samarbejde i Arktisk Råds regi.

De to største torne i samarbejdet er dels EU’s forbud mod kommerciel hvalfangst, dels de årlige fiskekvoter.

Island er et af tre lande i hele verden, der tillader hvalfangst, og EU føler sig forfordelt ved de nordøstalantiske kyststatsaftaler om de facto overfiskekvoter, når landenes hver for sig retfærdige fordeling lægges sammen.

52 % af Islands eksport til EU er aluminium, hvor energien kommer fra den vulkanske undergrunds varme. Dernæst udgør fisk 30 procent af eksporten til EU.

Havpattedyr
Brug af havpattedyr er et centralt spørgsmål i Nordatlanter, fremhæver konsulent Nauja Bianco, der som grønlandsk diplomat i Bryssel har arbejdet med eller snarere mod EU’s forbud mod import af sælskindsprodukter.

– Der er nogle sensitiviteter, jeg vil anbefale EU- parlamentarikere og kommissionen at blive klogere på og lære af historien. Jeg har ingen ambitioner om at få lavet den lovgivning om, men vi skal tage ved lære af den, pointerede Nauja Bianco på et Venstremøde i Det Færøske Hus 14. maj om Nordatlanten og EU. (Dj/170526)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.