Bliver det en hård Brexit 30. marts? Måske kommer vi og premierminister Theresa May nærmere et svar den 27. februar ved den næste afstemning i House of Commons. (Skærmdump fra Parliamentlive.tv)

Dansk lovforslag mere generøst end EU-forordning

Af Claus Djørup
EU-kommissionens forslag om social sikring for britiske og EU-borgere efter en hård Brexit er på nær et enkelt punkt overflødigt i forhold til regeringens eget lovforslag, der dækker flere ydelser end kommissionens forslag.

Forordningen sikrer i modsætning til et nationalt lovforslag, at en Londondanskers optjening til eksempelvis dagpenge gælder i alle EU-lande og ikke kun Danmark, hvis Storbritannien træder ud af EU uden en skilsmisseaftale.

Forslaget fra 30. januar ventes ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) vedtaget i løbet af ”meget kort tid”.

Bevarelsen af optjente rettigheder frem til 30. marts gælder arbejdsløsheds-, barsels- og sygedagpenge samt børnetilskud, førtids- og folkepension og børne- og ungeydelse.

– Forslaget (forordningen, red.) skaber en bund for beskyttelse af borgere, hvis der ikke kommer en aftale med Storbritannien. Det er en midlertidig løsning, der skal sikre, at borgere – for at sige det populært – ikke falder mellem to stole, sagde Troels Lund Poulsen ved forelæggelsen i europaudvalget fredag 22. februar.

Samme dag godkendte ambassadørforsamlingen Coreper udkastet. Dernæst følger EU-parlamentets behandling og en efterfølgende formel vedtagelse uden debat på et ministerrådsmøde.

Britiske borgere skal behandles ordentligt
Beskæftigelsesministeren eksemplificerede betydningen med en herboende brite, der søger om børnepenge efter Brexit. Han/hun får ret til at medregne ophold i Storbritannien inden landets EU-udtræden i det danske krav om seks års ophold for fuld børnecheck.

– Sideløbende med forhandlingerne om en ordnet udtrædelse har vi ligesom en lang række andre lande forberedt os på et No Deal-scenario. Her har vi bl.a. været optaget af, at britiske borgere i Danmark behandles ordentligt. Der er imidlertid også lande, som er mindre langt i sådanne overvejelser. Kommissionens forslag og den sene fremsættelse skal bl.a. ses i den sammenhæng, fortsatte Troels Lund Poulsen.

Alene Dansk Folkeparti voterede nej til Troels Lund Poulsens mandat i europaudvalget fredag 22. februar. Kenneth Kristensen Berth (DF) statuerede med sit nej, at EU bør blande sig uden sociale ydelser.

DF: Dansk lovforslag forudsætter gensidighed
Dansk Folkeparti støtter lovforslaget om en mindelig ordning, men er imod forordningen ud fra holdningen om, at EU-borgere ikke skal have ret til nogen form for danske ydelser ud over hvad vi selv fastsætter.

– EU-borgere skal ikke have ret til disse ydelser, men nu har EU-borgere ret til dem, og så skal briterne selvfølgelig også have adgang til dem, siger Kenneth Kristensen Berth.

– Vi har tilbudt nogle meget gunstige vilkår og bedre end EU’s tilbud til briterne. Så må man forventer, at der kommer noget reciprokt tilbage fra briterne i forhold til os. Andre lande kan vælge en anden metode, og det vil jeg ikke blande mig i, siger han.

Med andre ord forventer Dansk Folkeparti, at danskere i Storbritannien behandles tilsvarende bedre end andre EU-borgere, hvis hjemlande ikke tilbyder lige så gunstige vilkår.

Hvis briterne skuffer denne forventning, så kan den danske Brexit-lov laves om i modsætning til EU-lovgivning, anfører han.

– Der skal ikke gives børnecheck til familier med børn, der aldrig har sat deres ben i Danmark. Man skal ikke kunne eksportere ydelser. Man skal ikke have ret til arbejdsløshedsdagpenge hverken efter en, tre eller seks måneder i Danmark, siger Kenneth Kristensen Berth generelt om sociale ydelser.

Alt det fraviger han ved at stemme ja til lovforslaget: – Det accepterer vi ud fra en grundpræmis om, at vi skal behandle briterne ordentligt i forbindelse med udtrædelsen.

Lovforslaget giver fuld børnecheck for herboende
Lovforslaget (L166) førstebehandles 1. marts, andenbehandles 14. marts og ventes vedtaget den 19. marts, så det om nødvendigt kan træde i kraft straks ved en hård Brexit.

Ud over dagpenge handler lovforslaget bl.a. om anerkendelse af erhvervskvalifikationer, ret til sundhedsydelser og undervisning, uddannelsesstøtte, udstationerede lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende samt ægteskabsindgåelse.

Lovforslaget brexiterer eksport Af børnecheck og kontanthjælp, dvs. børn bosiddende i Storbritannien giver ikke automatisk ret til børnefamilieydelsen.

Der vil blive udbetalt børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og børne- og ungeydelse for børn med fast ophold i Danmark.

Til gengæld vil disse børn, der hidtil har fået reducerede eller ingen ydelser som følge af ret til ydelser fra Det Forenede Kongerige, få ret til fulde danske ydelser.

DOKUMENTATION – Inger Støjbergs introduktion til lovforslaget
Uddrag af integrationsminister Inger Støjbergs (V) skriftlige fremsættelsestale til forslaget til ”lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale”:

”Med lovforslaget foreslås indført en ordning, hvor størstedelen af de rettigheder, som de berørte borgere nyder efter EU-retten i dag, midlertidigt videreføres.

Det gælder bl.a. i forhold til retten til ophold og arbejde og retten til at modtage en række ydelser, herunder bl.a. efterløn, førtidspension og folkepension.

I forhold til retten til andre ydelser, f.eks. kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det grundlæggende at stille personer, der opholder sig i Danmark, som om EU-retten fortsat fandt anvendelse.

Retten til at eksportere midlertidige ydelser bortfalder dog som udgangspunkt.

Det foreslås også at videreføre andre rettigheder, herunder adgang til uddannelse, sundhedsydelser og anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.

Det er hensigten, at den foreslåede ordning skal være midlertidig. Den løsning, der på sigt vil skulle afløse den midlertidige ordning, vil afhænge af flere faktorer, herunder eventuelle initiativer fra EU og tilgangen i Det Forenede Kongerige,” skriver Inger Støjberg. (Dj/230219)

© Ophavsretsklausul: Fagpressebureauets artikler og billeder må kun anvendes, distribueres eller publiceres efter aftale. Dette gælder også de i artiklerne nævnte personer, institutioner og virksomheder.